Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w98 15/2 s. 32
  • Vil Gud ødelægge verden?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vil Gud ødelægge verden?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
w98 15/2 s. 32

Vil Gud ødelægge verden?

IFØLGE pave Johannes Paul II kan vi se fremtiden trygt i møde. Op gennem historien, siger han, „har menneskene begået synder, måske endda større synder end dem der beskrives før Vandfloden“. Men, forklarer paven: „Ud fra ordene i den pagt Gud indgik med Noa, kan vi se at der nu ikke er nogen synd som kan få Gud til at ødelægge den verden han selv har skabt.“

Er det sandt at Gud aldrig vil ødelægge verden? Bibelen beretter at Gud efter Vandfloden sagde til Noa: „Aldrig mere vil alt kød blive udryddet af en vandflods vande, og aldrig mere vil der komme en vandflod der ødelægger jorden.“ (1 Mosebog 9:11) Paven siger at Gud med disse ord „forpligtede sig til at beskytte [jorden] mod ødelæggelse“.

Bibelen siger udtrykkeligt at Skaberen ikke vil tillade at vor planet bliver ødelagt: „Jorden består evindelig.“ (Prædikeren 1:4) Men der er noget andet vi lærer af Vandfloden, noget som paven ikke kommenterede.

Jesus sagde at forholdene på jorden ved hans nærværelse ville være „ligesom Noas dage var“, hvor folk „ikke [gav] agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Mattæus 24:37-39) Og apostelen Peter skrev at ligesom „den daværende verden [led] undergang da den blev oversvømmet af vand“, sådan truer „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ den nuværende verden. — 2 Peter 3:5-7.

Havde Jesus og Peter glemt Guds pagt med Noa? Bestemt ikke! Som Gud nævnte i pagten med Noa, vil han ikke ved hjælp af vand bringe denne onde tingenes ordning til ophør. I stedet vil han bruge den kraft som „Kongers Konge og Herrers Herre“, Jesus Kristus, sidder inde med. (Åbenbaringen [Apokalypsen] 19:11-21) Ifølge Bibelen vil Jorden altså ikke blive ødelagt, men den „verden“ som udgøres af den onde menneskehed, vil helt afgjort blive bragt til ophør. (Ordsprogene 2:21, 22; Åbenbaringen 11:18) Derefter vil „de retfærdige [tage] jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den“. — Salme 37:29.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del