Mobilisering

I 1095 opfordrede pave Urban II alle katolikker i Europa til at løfte det bogstavelige sværd. Islam skulle fortrænges fra de hellige lande i Mellemøsten, hvortil kristenheden hævdede at have eneret.

Pave Urbans initiativ var til dels et svar på en anmodning om hjælp fra den byzantinske kejser Alexios. Men eftersom forholdet mellem den østlige og den vestlige del af kristenheden syntes at være i bedring, kan paven også have følt sig tilskyndet af den mulighed dette indebar for at forene de to stridende søsterkirker. Under alle omstændigheder sammenkaldte han koncilet i Clermont, som forkyndte at de der var villige til at deltage i dette „hellige“ forehavende ville få fuldkommen aflad, det vil sige eftergivelse af enhver straf for synd. Tilslutningen blev langt større end ventet. „Deus volt“ — Gud vil det — lød kampråbet i både øst og vest.

Dermed begyndte en række krigstogter der varede størstedelen af de følgende to århundreder.