I 1199 skrev pave Innocens III om nogle „kættere“ som havde oversat Bibelen til fransk og dristet sig til at drøfte indholdet med hinanden. Han mente at man på dem kunne hæfte Jesu ord: „Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin.“ (Mattæus 7:6) Hvad begrundede han det med? „Ingen ulærd må vove at beskæftige sig med de ophøjede Hellige Skrifter eller gøre andre kendt med dem.“ De der modsatte sig pavens ordre, blev ofte overgivet til inkvisitorer der tvang dem til at tilstå under tortur. De der nægtede at tage deres ord tilbage, blev brændt levende.

Der blev ført en lang kamp mod det at eje en bibel og at læse i den. Og i løbet af denne kamp henviste man ofte til pave Innocens’ skrivelse for at få støtte til at forbyde at man brugte Bibelen og oversatte den til andre sprog. Kort efter at hans dekret var blevet udstedt, begyndte man at brænde bibler på folks modersmål, samt nogle af dem der ejede en sådan bibel. I de efterfølgende århundreder gjorde biskopper og regenter i det katolske Europa brug af alle tænkelige midler for at sikre at det forbud som var blevet udstedt af pave Innocens III, blev overholdt.

1199

Pave Innocens III betragter dem der drister sig til at oversætte Bibelen eller at drøfte dens indhold med andre, som kættere. Ofte bliver de der modsætter sig pavens ordre, tortureret eller dræbt