Den katolske historiker Nicolino Sarale har udtalt at „der bag Johannes Paul II’s projekt ’mea culpas’ ligger en strategi, og det er økumeni“.

Men det er ikke bare et spørgsmål om økumeni. Mange er i dag bekendt med kristenhedens langtfra glorværdige historie. „En katolik kan ikke bare ignorere denne historie,“ siger teologen Hans Urs von Balthasar. „Den kirke han [paven] tilhører, har begået eller tilladt handlinger som vi afgjort ikke kan tolerere i vore dage.“ Paven har derfor nedsat en kommission til at „kaste lys over de mørke sider af kirkens historie så . . . man kan bede om tilgivelse“. En anden grund til kirkens villighed til at underkaste sig selvkritik synes at være ønsket om at genvinde sit moralske omdømme.

Ikke alle er enige om at kirkerne offentligt bør bede om tilgivelse. Flere katolikker finder det for eksempel foruroligende at deres pave beder om tilgivelse for kirkens støtte til slaveriet eller rehabiliterer „kættere“ som Jan Hus og Johannes Calvin. Ifølge kilder i Vatikanet har nogle kardinaler ved et kirkemøde i juni 1994 kritiseret en skrivelse til dem hvori man foreslår at der foretages „en ransagelse af samvittigheden“ i forbindelse med katolicismens historie i de sidste tusind år. Da paven alligevel ønskede at forslaget indgik i en encyklika, udsendte den italienske kardinal Giacomo Biffi et hyrdebrev hvori han forsikrede: „Kirken har ingen synd.“ Han kom dog med følgende indrømmelse: „En anmodning om tilgivelse for fejltrin begået af gejstlige i århundredernes løb . . . kunne medvirke til at give os et bedre image.“

„Bekendelse af synd er et af de mest kontroversielle emner i den katolske kirke,“ siger vatikankommentatoren Luigi Accattoli. „Hvis paven erkender at missionærerne har begået fejl, vil nogle af dem utvivlsomt tage ham det ilde op.“ En katolsk journalist har desuden skrevet: „Hvis paven virkelig mener at kirkehistorien er så skræmmende, er det svært at forstå hvordan han kan omtale den selv samme kirke som ’menneskerettighedsforkæmperen’ og ’moderen og læreren’ der alene kan føre menneskeheden mod et strålende tredje årtusind.“

Da kardinal Biffi omtalte pavens gentagne indrømmelser af skyld, spurgte han ironisk: „Når det drejer sig om synder begået i fortiden, ville det så ikke være bedre for os alle at afvente den universelle dom?“ Der vil meget snart blive fældet dom over menneskeheden. Jehova Gud kender de mørke sider af religionens historie, og han vil meget snart kræve de skyldige til regnskab. (Åbenbaringen 18:4-8)