Arkæologiske fund. De fleste af de fund man gør under arkæologiske udgravninger, består af potteskår. I oldtiden brugte man potteskår til at rage aske fra et ildsted med eller til at øse vand med. (Es 30:14) Men i Ægypten, Mesopotamien og andre steder i Mellemøsten blev de især anvendt som et billigt skrivemateriale. De kendte Lakisjbreve, der flere gange nævner Guds navn, Jehova, i form af tetragrammet (JHWH), blev skrevet på potteskår. I Ægypten har arkæologer fundet talrige potteskår og skår af kalksten med tegninger og indskrifter skrevet med blæk (som regel i kursiv hieroglyfskrift), hvoraf mange siges at stamme fra omkring det 16. til det 11. århundrede f.v.t., hvilket betyder at nogle måske stammer helt fra Moses’ tid og fra tiden da Israel var i trældom i Ægypten. Nogle af indskrifterne på disse potteskår og andre skår er historier, digte, hymner og lignende, hvoraf nogle sandsynligvis er skrevet som skolearbejde. Potteskår blev åbenbart brugt som skrivemateriale af folk i almindelighed, ligesom papir og notesbøger i dag, til regninger, købekontrakter, ægteskabskontrakter, søgsmål og meget andet.

I ruinerne af kongepaladset i Samaria har man fundet mere end 60 ostraka beskrevet med palæohebraisk skrift. De synes at være optegnelser over udbyttet fra vinmarkerne, og mange af dem stammer måske fra Jeroboam II’s tid. De indeholder person- og stednavne, deriblandt nogle sammensatte former hvori navnene Ba’al, El og Jehova forekommer.

I Ægypten har man fundet græske ostraka som omfatter forskellige typer af dokumenter, fortrinsvis skattekvitteringer. De giver en vis indsigt i det græske sprog som det blev talt i Ægypten i ptolemaisk, romersk og byzantinsk tid, og er derfor nyttige ved studiet af koinégræsk, som de kristne bibelskribenter benyttede. I Øvreægypten har man fundet 20 græske ostraka med dele af de fire evangelier, sandsynligvis fra det 7. århundrede e.v.t.

Ved arkæologiske udgravninger finder man ofte store mængder potteskår. (Se POTTESKÅR.) De forskellige slags lertøj der findes, hjælper arkæologerne til at identificere forskellige kulturer og til at danne sig et skøn over hvilken beboelsesperiode de forskellige lag repræsenterer. På grundlag af mængden af potteskår har arkæologerne også forsøgt at anslå befolkningstætheden bestemte steder i fortiden.