Kan en der er fattig, stole på det? Det er Victorine overbevist om.

Som enke og mor til fem børn i skolealderen har Victorine det ikke let. Hun bor i et udviklingsland med begrænsede sociale ydelser. Dagligdagen tilbringes for det meste udendørs, hvor der er masser af muligheder for at stjæle. Men Victorine føler sig ikke fristet til at stjæle. I stedet prøver hun at skaffe sig sit udkomme som en ærlig gadesælger. Hvorfor bliver hun ved med at sætte ærlighed højt?

„For det første er jeg overbevist om at Gud er ærlig, og at han vil behandle mig godt og reelt hvis jeg efterligner ham. For det andet kan mine børn kun lære at være ærlige hvis de ser at jeg er det.“

Hvordan har hun klaret sig? „Vi har mad, tøj og husly. Der har dog været tidspunkter hvor jeg har måttet bede venner om hjælp, for eksempel til at betale uventede udgifter til medicin. Jeg har altid fået det jeg har haft behov for. Hvorfor? Fordi mine venner ved at jeg har beskrevet mine omstændigheder ærligt, og jeg prøver ikke at få mere end jeg behøver.

Børnene bliver opdraget til at være ærlige. En nabo så for nylig at der lå nogle mønter på vores bord, og spurgte mig om ikke jeg var bange for at børnene ville tage dem. Hun havde svært ved at tro mig da jeg sagde at det ville mine børn aldrig gøre. Uden at jeg vidste af det, besluttede hun at sætte dem på prøve. Hun efterlod to 100-francmønter i vores hjem et sted hvor børnene let ville få øje på dem. Da hun kom igen næste dag, blev hun forbavset over at se at mønterne stadig var der. At have ærlige børn er mere værd end at have mange materielle ting.“

Victorine har ikke store forhåbninger om at hendes økonomiske situation vil bedre sig markant før Gud forandrer forholdene. Ikke desto mindre er hun åndeligt rig, og det er en rigdom der ikke kan købes for penge. Hendes børn er ærlige og velopdragne. Hver søndag fortæller de sprudlende andre om Guds godhed og forklarer hvordan han vil sørge for „alle som kalder på ham i sandhed“, og vil vogte „alle der elsker ham“. — Salme 145:7, 18, 20.