-
Hvad skal jeg gøre hvis min familie er fattig?Vågn op! – 1992 | 22. januar
-
-
Opbyg din selvrespekt
Hør engang hvad James på 11 har gjort. Han bor sammen med sin mor og sin søster i et slumkvarter ved Johannesburg i Sydafrika. De ejer faktisk ingenting. I weekenden hjælper James imidlertid frivilligt med til at bygge en rigssal til Jehovas Vidner. Han bruger sin tid fornuftigt, hvilket giver ham en følelse af at udrette noget. James siger med et stort smil: „Efter en dag med rigssalsbyggeri føler jeg mig meget tilfreds indvendig!“ Selv om James er fattig, har han nogle værdifulde aktiver, nemlig tid og energi.
-
-
Hvad skal jeg gøre hvis min familie er fattig?Vågn op! – 1992 | 22. januar
-
-
[Ramme på side 20]
„Jeg var fanget i fattigdommens greb“
George, som vi har omtalt, var en ung afrikaner der brændende ønskede at fortsætte i skolen og fuldføre sin grundlæggende uddannelse. Han tænkte at hvis blot han kunne finde en vellønnet stilling kunne det befri ham og hans familie for fattigdommens svøbe. Men sådan gik det ikke. Hans familie kom ud i svære økonomiske vanskeligheder efter at han havde gået seks år i skole. George følte sig forpligtet til at forlade skolen og finde et arbejde. Han fandt et arbejde som flaskepakker på en fabrik hvor han kun tjente 14 rands (cirka 30 kroner) om ugen. Hele hans løn gik til familiens underhold.
„Skønt jeg følte mig fanget i håbløs fattigdom,“ siger George, „indså jeg at det ikke ville hjælpe spor hvis jeg sluttede mig til en bande eller begyndte at stjæle. Mange fra min aldersgruppe som gjorde det, er i dag enten sociale tabere, alkoholikere, stofmisbrugere eller sidder i fængsel. Nogle er endog blevet slået ihjel på grund af deres levevis.“
George kom så i kontakt med Jehovas vidner. „Noget af det første jeg lagde mærke til,“ siger George, „var at alle ved de kristne møder kom hen og talte respektfuldt til mig.“ Han tilføjer: „Efterhånden fik jeg mere selvtillid og selvrespekt, noget jeg før havde manglet.“ George fandt også stor trøst i skriftsteder som Salme 72:12, 13, der lyder: „For han [den messianske konge] vil udfri den fattige som råber om hjælp . . . Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ Bibelens løfter fyldte ham med nyt håb og nyt livsmod.
Når man ser George i dag forstår man ikke hvilken kamp han har været igennem for at overvinde sin følelse af hjælpeløshed og håbløshed og i stedet opdyrke en positiv indstilling. Nu er han en lykkelig gift mand og tjener som præsiderende tilsynsmand i en af Jehovas Vidners menigheder i Soweto i Sydafrika.
-