Måske standser Paulus op et øjeblik for at se på Castra Praetoria — en imponerende fæstning med høje røde mure forsynet med brystværn og tårne. Fæstningen, som har plads til flere tusind soldater inklusive kavaleri, huser byens politistyrke samt tolv kohorterb af prætorianergardens soldater, der fungerer som livvagter for kejseren. Castra Praetoria minder alle om Romerrigets store magt. Prætorianergarden har ansvaret for fanger fra de romerske provinser, og Julius fører gruppen gennem en af byens fire hovedporte. Efter en farefuld rejse der har varet adskillige måneder, har han endelig ført fangerne til deres bestemmelsessted. — Apg. 27:1-3, 43, 44.

Der er nogle der mener at fangerne blev overgivet til den øverstbefalende for livvagten. Hvis det er rigtigt, blev Paulus formentlig ført hen til prætorianergardens præfekt Afranius Burrus, måske den øverste i Rom næst efter kejseren.c

I sin egenskab af øverstbefalende udspørger Burrus måske apostelen Paulus, enten i kejserens palads eller i prætorianergardens militærlejr, inden han fremlægger sagen for Nero. Paulus griber straks denne enestående mulighed for at „vidne for både små og store“. (Apg. 26:19-23) Det er svært at vide om Burrus mener at Paulus er skyldig eller ej, men i hvert fald undlader han at spærre ham inde i prætorianergardens militærlejr.d

Hver dag ved den ottende time er der vagtskifte for den prætorianske kohorte der udfører tjeneste ved paladset. Paulus’ vagt bliver også regelmæssigt afløst.