Hvis en rhesusnegativ persons blod kommer i kontakt med blod fra en rhesuspositiv person, kan førstnævntes blod danne antistoffer der nedbryder det rhesuspositive blod.

Der er faktisk tale om en ganske normal reaktion fra legemets immunforsvar over for indtrængende fremmedlegemer. Problemet opstår når en rhesusnegativ kvinde bliver gravid og hendes foster arver en rhesuspositiv blodtype fra faderen. Det giver ikke problemer når moderkagen fungerer upåklageligt og fosterets og moderens blod ikke blandes. (Jævnfør Salme 139:13.) Men eftersom vore legemer er ufuldkomne, kan en lille smule af barnets blod i nogle tilfælde sive ind i moderens blodkredsløb. Det sker til tider i forbindelse med et indgreb, for eksempel ved en fostervandsprøve.

Findes der prøver som kan afsløre om mit foster er i farezonen?

Ja, delvis. Man kan måle mængden af antistoffer i en gravid kvindes blod og derigennem fastslå om hun producerer antistoffer mod fosterets blod. Også en fostervandsprøve kan afsløre om fosterets blod nedbrydes. Men fostervandsprøven kan i sig selv være ledsaget af komplikationer og bør derfor ikke iværksættes uden god grund.

Hvornår tilrådes det at man får denne injektion?

Ifølge autoriteterne bør en rhesusnegativ kvinde have en injektion kort efter at rhesuspositivt blod kan være kommet ind i hendes blodkredsløb. Aktuelt anbefales det at immuniseringen foretages senest 72 timer efter at kvinden har født et rhesuspositivt barn. Det samme gælder i forbindelse med fostervandsprøve og abort.