-
Skabt til at leve evigtVågn op! – 1995 | 22. oktober
-
-
Tænk over hvordan du, med alle dine cirka 100 billioner celler, blev til. Du begyndte som en enkelt celle der blev dannet da en sædcelle fra din far blev forenet med en ægcelle fra din mor. I det øjeblik blev der lavet en arbejdstegning i DNA’et (forkortelse for deoxyribonukleinsyre) i den nydannede celle som efterhånden skulle blive et nyt og unikt menneske — dig! Det siges at hvis de instruktioner der findes i cellens DNA „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider“.
Efterhånden begyndte denne første celle at dele sig, først i to, så i fire, otte og så videre. Og endelig, efter cirka 270 dage — alt imens milliarder af forskellige slags celler har udviklet sig inde i din mor og dannet et spædbarn — blev DU født. Det virker som om denne første celle havde et stort rum fyldt med bøger der indeholdt detaljerede instruktioner om hvordan du skulle frembringes. Men lige så forunderligt er det at disse komplicerede instruktioner blev videregivet til alle de nye celler. Ja, alle dine celler indeholder de samme oplysninger som det oprindelige befrugtede æg indeholdt.
Overvej også følgende. Hver eneste celle har informationerne til at frembringe alle slags celler, men hvordan kan en celle til en bestemt tid for eksempel frembringe hjerteceller samtidig med at den må undertrykke instruktionerne til at frembringe alle andre slags celler? Idet cellen tilsyneladende fungerer som en entreprenør med et komplet arkiv af alle arbejdstegninger til fremstilling af et spædbarn, vælger den fra arkivet den arbejdstegning der skal bruges til at danne hjerteceller. En anden celle vælger den arbejdstegning der skal bruges til at danne nerveceller, en tredje den til at danne leverceller, og så videre. Denne evne til at vælge de informationer der skal bruges til at danne en bestemt slags celler og samtidig undertrykke alle andre informationer kan man stadig ikke forklare, og det er et af de mange „mirakler der fører os fra undfangelse til fødsel“.
-
-
Skabt til at leve evigtVågn op! – 1995 | 22. oktober
-
-
Hjernen
Et endnu større under er dannelsen af hjernen — den mest gådefulde del af miraklet mennesket. Tre uger efter undfangelsen begynder hjernecellerne at blive dannet. Med tiden bliver cirka 100 milliarder nerveceller, kaldet neuroner — lige så mange som der er stjerner i Mælkevejen — pakket sammen i menneskehjernen.
-