• Livmoderen — dit allerførste, enestående hjem
    Vågn op! – 1992 | 8. april

    • Livmoderen — dit allerførste, enestående hjem

      DIT første hjem var et vidunderligt sted! Varmt og behageligt, godt forsynet med rigelig næring, og trygt og sikkert at være i.

      Her tilbragte du flere måneder mens du voksede til. Pladsen blev mere og mere trang, og en skønne dag kunne du knap nok bevæge dig. På dette tidspunkt stod du sandsynligvis på hovedet! Pludselig blev du udsat for et vældigt tryk, som om alt omkring dig snørede sig sammen. Og så kom du brasende ud ad døren til dit hjem — ud til den kolde, støjende og blændende verden udenfor.

      Du husker nok ikke noget af det. Ikke desto mindre kom du til verden takket være dette vidunderlige opholdssted — din mors livmoder. Den var perfekt indrettet med henblik på dig — med al den næring og de beskyttende foranstaltninger som et foster behøver under sin udvikling. Så hvorfor ikke i tankerne rejse tilbage og undersøge dit første, enestående hjem — livmoderen?

      En varm velkomst venter dig

      Dit liv begyndte sandsynligvis endnu før du var nået frem til dette dejlige hjem. En moden ægcelle fra din mor rejste ned gennem et rør der kaldes æggelederen. Imens var millioner af sædceller fra din far på vej op gennem det samme rør for at møde dette æg. Det lykkedes for én sædcelle at befrugte ægcellen, og det blev begyndelsen til dig.

      Allerede på det tidspunkt var dit første hjem ved at blive gjort klar til at modtage dig. Livmoderen, eller uterus, som den kaldes på latin, havde forberedt sig på din ankomst, og dens væg var nu fuldstændig mættet med næringsstoffer. Slimhinden på livmodervæggens inderside er vokset til det dobbelte af sin normale tykkelse og har dannet et blødt, svampet lag.

      Efter tre-fire dage passerede du indgangen til dit nye hjem. For dig — en cellehob på størrelse med et knappenålshoved, kaldet en blastocyst — har det måske virket som et hulrum med masser af plads. Men rummet er meget lille. Faktisk er livmoderen et hulorgan der er glat og lyserødt og af samme størrelse og form som en omvendt pære.

      Dette skulle være dit hjem i de næste cirka 270 dage. Tilmed ville din mors krop på sin egen bekostning sørge for den næring du behøvede for at du kunne vokse og udvikle dig indtil fødselen. Der gik adskillige uger inden din mor blev klar over at du var derinde, og der gik yderligere tre til fire måneder inden andre kunne se det på hendes mave.

      Efter et frit fald ned i livmoderhulen flød du omkring i tre dage. Endelig fæstnede du dig til livmodervæggen. Enzymer fra blastocysten gav sig til at fordøje celleoverfladen på livmoderslimhinden, kaldet endometrium. Derefter sank du ned og lejrede dig trygt i dette fløjlsbløde dyb. Hvis et æg ikke er blevet befrugtet og indplantet på livmoderens inderside vil den skille sig af med det i forbindelse med menstruationen.

      Beskyttet mod afstødelse

      Fantastiske processer blev nu sat i gang for at sikre dig et behageligt ophold. Først og fremmest havde du brug for at blive beskyttet mod din mors immunsystem. Forskere betragter det stadig som en gåde at din mors krop ikke opfattede dig som en fremmed, ubuden gæst og angreb dig. Normalt vil dette sindrige forsvarssystem træde i kraft ved det mindste tegn på et fremmedlegeme i kroppen. Men du voksede faktisk og blev til et fremmedlegeme af enorm størrelse, med en vægt på flere kilo. Hvorfor blev du ikke angrebet af immunsystemet?

      Forskeren David Billington fra Bristol-universitetet forklarer: „Det væsentlige ligger i at der er en væg mellem moderen og fosteret. Denne væg forhindrer ret effektivt enhver forbindelse mellem moderen og fosteret.“ Den væg David Billington hentyder til er et lag af væv der kaldes trofoblasten, som omgiver fosteret. Denne barriere forhindrede al direkte kontakt mellem dig og din mor. Men det er en gåde at hendes immunforsvar ikke angreb trofoblasten som andet fremmed væv. Løsningen på dette kan måske også rumme forklaringen på at nogle graviditeter ender med abort. — Se rammen på side 16.

      Fortsat næring

      Prøv at forestille dig hvor umættelig din appetit må have været i disse tidlige stadier. I de første otte uger af dit liv øgede du din længde med omkring 240 gange og din vægt med en million gange af det du målte og vejede ved undfangelsen. Og din fødselsvægt var omkring 2,4 milliarder gange større. Samtidig måtte dit enestående hjem udvide sig som en ballon for stadig at kunne huse dig. Livmoderen vejer i dette stadium omkring 16 gange mere end før graviditeten, men kun få uger efter fødselen vil den svinde ind til næsten normal størrelse. I livets første trimester (tremåneders periode) blev din krops grundstruktur med organerne og nervesystemet gjort rede til yderligere udvikling.

      Senere blev den vandfyldte amnionsæk dannet. Den virkede som en beskyttende og temperaturreguleret legestue hvor du kunne tumle og more dig i det andet trimester. Derved styrkede du de muskler du ville få brug for uden for den vægtløse tilstand i amnionsækken. Du sank adskillige mundfulde af væsken, sandsynligvis for at få næring. Væsken blev udskiftet for dig hver anden eller tredje time.

      På blastocystens ydre overflade dannedes en pude af kompliceret væv som bliver kaldt moderkagen eller placenta (latin: flad kage). Lad os se på nogle af de opgaver den løste til gavn for dig.

      Moderkagen fungerede som lunge, idet den varetog udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem dig og din mor. Ligesom en lever behandlede den nogle af din mors blodlegemer for at udskille vigtige stoffer til dit brug, som for eksempel jern. Den fungerede som en nyre der filtrerede urinstof ud af dit blod og overførte det til din mors blodbane, hvor det så kunne udskilles gennem hendes nyrer. Ligesom tarmene, fordøjede moderkagen fødemolekylerne. Alle disse processer fandt sted gennem den 55 centimeter lange navlestreng.

      Man havde engang den opfattelse at moderkagen var et uigennemtrængeligt sikkerhedssystem der ikke ville tillade noget skadeligt at passere fra moderen til barnet. Nu er man imidlertid blevet klar over at mange infektioner og skadelige stoffer sørgeligt nok kan bryde igennem dette sikkerhedssystem, for eksempel det berygtede medikament thalidomid. En sygdom som mæslinger udgør også en fare i bestemte stadier af graviditeten.

      Adskillelsen mellem selve hjernen og blodstrømmen er heller ikke fuldt etableret på dette tidspunkt. Derfor er fosterets hjerne, som er under udvikling, særlig sårbar over for skadelige stoffer såsom cigaretrøg, alkohol, medikamenter og andre kemiske gifte. Undersøgelser har vist at alkohol har en ugunstig indvirkning på et ufødt barn. Har koffein, der er i stand til at trænge igennem moderkagen, indflydelse på spædbørns udvikling? Gavner vitamintilskud på nogen måde barnet mens det udvikler sig? Det er spørgsmål som man endnu ikke har tilstrækkelig viden til at kunne besvare.

      Beskyttelsen af barnet må derfor begynde med at moderen undgår at indtage noget som helst stof som man véd kan skade fosteret. Samtidig vil en alsidig kost og passende motion, efter lægens anvisninger, være en stor hjælp til at fremme et godt helbred. Det vil samtidig skabe velvære hos både moderen og barnet.