Kærlighed overvinder fordom

„En ny form for religiøst fællesskab viste sig for første gang i historien. Det var ikke en nation der hyldede nationalisme som en religion, men en gruppe der havde valgt at se bort fra sociale, racemæssige og nationale forskelle — mænd og kvinder der mødtes som enkeltpersoner for at tilbede deres Gud.“ — A History of Christianity af Paul Johnson.

EFTERHÅNDEN som sand kristendom bredte sig i hele Romerriget, så folk noget forbløffende — en international åndelig familie der havde lært at leve sammen i sand fred og enhed. Hemmeligheden bag „familiens“ fred var ægte kærlighed, der ikke blot var grundlagt på følelser, men på Guds principper.

Gud er tålmodig med os

I det første århundrede var flere af de jødiske kristne i begyndelsen påvirket af en mangeårig fordom mod ikkejøder, hvoraf en hel del var blevet troende. Hvordan tog Jehova sig af dette problem som kunne have ført til splittelse? Med stor tålmodighed oplærte han den kristne menighed. (Apostelgerninger 15:1-5) Denne tålmodighed bar god frugt, for som nævnt i begyndelsen af denne artikel valgte disse kristne „at se bort fra sociale, racemæssige og nationale forskelle“. Det resulterede i at ’menighederne fortsat blev styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag’. — Apostelgerninger 16:5.