En nedværdigende behandling

„Da jeg gik i første klasse i Spanien, gav mine klassekammerater mig øgenavne fordi jeg var mindre end dem. Næsten hver dag gik jeg grædende hjem.“ — Jennifer, datter af filippinske immigranter.

„Da jeg flyttede til en ny skole, brugte nogle hvide elever nedsættende øgenavne om mig. Jeg vidste at de gjorde det for at provokere mig til at slås med dem. På en eller anden måde lykkedes det mig dog at optræde roligt og fattet — men inderst inde følte jeg mig såret og vraget.“ — Timothy, en afroamerikaner.

„Da jeg var syv år, var der sammenstød mellem de to befolkningsgrupper hausa og igbo i Nigeria. Det spændte forhold påvirkede mig, og jeg begyndte at gøre grin med en dreng fra min klasse der var hausa, selvom han havde været min ven.“ — John, fra den etniske gruppe igbo.

„Min missionærmakker og jeg var i gang med at forkynde Bibelens budskab for folk i nabolaget da børn, tilskyndet af den lokale præst, begyndte at følge efter os og kaste sten mod os. Præsten ville have os til at forlade byen.“ — Olga.

HAR du nogen sinde oplevet den ydmygelse det er at være offer for uretfærdig diskrimination, der som regel skyldes fordom? Måske var det på grund af din hudfarve, din religion, din økonomiske status, dit køn eller endda din alder. Folk der jævnligt bliver udsat for dårlig behandling på grund af andres fordomme, lever ofte i frygt for hvornår de igen vil blive forulempet. Når de går forbi en gruppe mennesker, går ind i en forretning, flytter til en ny skole eller er med til en sammenkomst, bliver de måske grebet af angst.

Derforuden kan de der er ofre for diskrimination og fordomme, have svært ved at få et job; eller måske får de en ringere lægebehandling, dårligere uddannelse, færre sociale goder og juridiske rettigheder end andre. Når myndighederne officielt sanktionerer diskrimination, kan det føre til sådanne grusomheder som etnisk udrensning og folkedrab. Et bibelsk eksempel på forsøg på folkedrab findes i Esters Bog. Læg mærke til den rolle som had og fordom spillede. — Ester 3:5, 6.

Selv i lande hvor der er love mod diskrimination, ser man stadig intolerance. En tidligere FN-​højkommissær for menneskerettigheder siger: „Seks årtier efter vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettighederne . . . er principperne om ligeberettigelse og ligebehandling stadig langtfra en universel realitet.“ Det er foruroligende; for immigration og tilstrømningen af flygtninge har markant ændret mange landes demografi.

Betyder det at et retfærdigt samfund hvor alle behandles lige, kun er en drøm? Eller kan fordom og diskrimination overvindes? De følgende artikler vil behandle disse spørgsmål.

Fordom og diskrimination — de egentlige årsager

„Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.“ — Artikel 1. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.

TRODS dette høje ideal er fordom og diskrimination fortsat en plage for menneskeheden. Denne sørgelige kendsgerning giver ikke blot et billede af vores tid, men også af menneskenes ufuldkommenhed. (Salme 51:5) Alligevel er situationen langtfra håbløs. Sandt nok er vi måske ikke i stand til at eliminere den diskrimination som vi ser rundt om os, men vi kan arbejde på at fjerne de fordomme som vi eventuelt selv måtte have inderst inde.

En god begyndelse er at indrømme at ingen kan sige sig fri for at kunne udvikle fordomme. Bogen Understanding Prejudice and Discrimination siger: „Måske er det vigtigste man er nået frem til efter at have foretaget research angående fordom, dette: (1) Intet menneske der er i stand til at tænke og tale, er immun over for at kunne nære fordom, (2) det kræver ofte en bevidst indsats og klar erkendelse at overvinde fordom, og (3) med tilstrækkelig motivation kan det lade sig gøre.“

Oplysning har været omtalt som „det mest magtfulde redskab“ i kampen mod fordom. Korrekt oplysning kan for eksempel afsløre roden til fordomme, sætte os i stand til at ransage vores egen indstilling mere objektivt og hjælpe os til på fornuftig måde at tackle fordom når vi selv bliver behandlet uretfærdigt.

De egentlige årsager

Fordom får folk til at fordreje, misforstå og endda ignorere kendsgerninger som ikke stemmer med deres egne forudfattede meninger. Fordomme kan have deres udspring i tilsyneladende uskyldige men forkerte familieværdier, eller de kan stamme fra folk som med fuldt overlæg fremmer et forkvaklet syn på andre racer eller kulturer. Fordom kan også fremkaldes af nationalisme og falsk religiøs lære. Og den kan være et resultat af overdreven stolthed. Mens du grunder over følgende punkter, og over relevante bibelske principper, hvorfor så ikke ransage din egen indstilling for at se om der er noget du skal arbejde på?

Omgangskreds. Mennesker er af natur sociale, og det er en god ting. Ja, Bibelen siger at ’den der holder sig for sig selv, kun søger det han selv længes efter’, og at han endda ignorerer al praktisk visdom. (Ordsprogene 18:1) Vi skal imidlertid være omhyggelige med at vælge vores omgangskreds, for den kan øve en stor indflydelse på os. Kloge forældre er derfor meget interesserede i hvem deres børn omgås. Undersøgelser har vist at børn helt ned til treårsalderen kan udvikle racistiske fordomme, som de opfanger fra andres holdninger, ord og gestus. En far og en mor bør naturligvis gøre alt hvad der står i deres magt, for at påvirke deres børn i en god retning, for forældrenes påvirkning er som regel den mest afgørende faktor i forbindelse med hvilke værdinormer et barn vil få.

◼ Hvad siger Bibelen? „Oplær drengen [eller pigen] med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ (Ordsprogene 22:6) „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Hvis du er forælder, kunne du spørge dig selv: ’Oplærer jeg mine børn til at gå på en vej der er sand og retfærdig i Guds øjne? Kommer jeg sammen med mennesker som har en gavnlig indvirkning på mig? Påvirker jeg andre i en god retning?’ — Ordsprogene 2:1-9.

Nationalisme. Et leksikon definerer nationalisme som ’en stærk nationalfølelse der gør at man ophøjer én nation over andre og lægger hovedvægt på at fremme denne nations kultur og interesser i forhold til andre nationers’. Ivo Duchacek, professor i statskundskab, siger i sin bog Conflict and Cooperation Among Nations: „Nationalisme adskiller menneskeheden i gensidigt intolerante grupper. Resultatet er at de først og fremmest tænker som amerikanere, russere, kinesere, egyptere eller peruvianere, og dernæst som mennesker — hvis de når så langt.“ En forhenværende generalsekretær for FN skrev: „Der er så mange af de problemer vi står over for i dag, som skyldes eller er et resultat af forkerte holdninger — nogle af dem antaget næsten ubevidst. Blandt disse er den snæversynede nationalistiske betragtningsmåde: ’Ret eller uret — det er mit fædreland.’“

◼ Hvad siger Bibelen? „Gud elskede verden [hele menneskeheden] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) „Gud [er] ikke partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Spørg dig selv: ’Hvis Guds kærlighed er upartisk — altså omfatter folk af alle nationer, også mig — burde jeg så ikke bestræbe mig for at efterligne ham, især når jeg hævder at tilbede ham?’

Racisme. Racister er af den opfattelse „at forskelle i menneskers karakter og deres evner skyldes race, og at en bestemt race er andre overlegen,“ siger et opslagsværk. Men som nævnt i The World Book Encyclopedia har forskere „ikke fundet noget videnskabeligt grundlag for sådanne påstande om [racemæssig] overlegenhed“. De grove uretfærdigheder som racisme fører med sig, eksempelvis at nogle systematisk fratager andre deres rettigheder, er et smertefuldt bevis på at racisme hviler på løgne og fejlagtige slutninger.

◼ Hvad siger Bibelen? „Sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:32) „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker.“ (Apostelgerninger 17:26) „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Spørg dig selv: ’Prøver jeg at se alle mennesker som Gud gør? Forsøger jeg at finde ud af hvordan andre virkelig er ved at lære nogle af dem at kende — måske nogle der tilhører en anden race eller kultur?’ Når vi lærer folk personligt at kende, er det nemmere for os at gennemskue vildledende generaliseringer.

Religion. Bogen The Nature of Prejudice siger: „Når mennesker benytter deres religion til at retfærdiggøre [selviske forehavender] og etniske egeninteresser, medfører det uundgåeligt afskyelige handlinger. Det er her religion og fordom knyttes sammen.“ Det der især er slående, siges der i samme bog, er hvor let mange religiøse mennesker „synes at skifte fra at være fromme til at være fordomsfulde“. Et bevis på at det forholder sig sådan, ses af at der findes kirker som udelukker folk af en bestemt race, at der er had og vold mellem religiøse grupper, samt at nogle begår terroristiske handlinger på opfordring af deres religion.

◼ Hvad siger Bibelen? „Visdommen ovenfra [fra Gud] er . . . fredsstiftende, rimelig . . . ikke partisk.“ (Jakob 3:17) „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og [religiøs] sandhed.“ (Johannes 4:23) „Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.“ (Mattæus 5:44, da. aut.) Spørg dig selv: ’Fremmer min religion ægte kærlighed mod alle, selv mod dem der måske ønsker at skade mig? Er dørene i min kirke åbne for folk af alle slags, uanset deres nationalitet, hudfarve, køn, indkomst eller sociale status?’

Stolthed. Hvis stolthed giver sig udslag i overdreven selvfølelse eller hovmod, er man mere tilbøjelig til at nære fordom. Stolthed kan få en person til at føle sig hævet over andre eller se ned på dem der ikke har så høj en uddannelse eller er mindrebemidlede. Stolthed kan også få en til at falde for propaganda som ophøjer ens egen nationale eller etniske gruppe. Udspekulerede propagandister, som den nazistiske diktator Adolf Hitler, har med fuldt overlæg opmuntret til national og racemæssig stolthed for at få støtte fra folkemasserne og for at kunne tale ondt om dem der blev betragtet som anderledes eller uønskede.

◼ Hvad siger Bibelen? „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova.“ (Ordsprogene 16:5) ’Gør intet af stridbarhed eller selvoptagethed, men agt i ydmyghed de andre højere end jer selv.’ (Filipperne 2:3) Spørg dig selv: ’Nyder jeg at høre smigrende bemærkninger om min egen race eller etniske gruppe, eller fryder jeg mig over nedgørende bemærkninger om andre? Er jeg tilbøjelig til at blive jaloux på dem der har nogle evner som jeg ikke har, eller glæder jeg mig over det de kan?’

Ja, af gode grunde advarer Bibelen: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Betragt derfor dit hjerte som virkelig værdifuldt, og lad intet fordærve det! Fyld det i stedet med visdommen fra Gud. Kun da ’vil evnen til at tænke og dømmekraft værne dig for at udfri dig fra den onde vej, fra enhver der fører fordærvet tale’. — Ordsprogene 2:10-12.

Men hvad kan du gøre hvis du er offer for fordom eller diskrimination? Det vil den næste artikel komme ind på.

[Tekstcitat på side 6]

Når vi lærer folk personligt at kende, er det nemmere for os at gennemskue vildledende generaliseringer

Kærlighed overvinder fordom

„En ny form for religiøst fællesskab viste sig for første gang i historien. Det var ikke en nation der hyldede nationalisme som en religion, men en gruppe der havde valgt at se bort fra sociale, racemæssige og nationale forskelle — mænd og kvinder der mødtes som enkeltpersoner for at tilbede deres Gud.“ — A History of Christianity af Paul Johnson.

EFTERHÅNDEN som sand kristendom bredte sig i hele Romerriget, så folk noget forbløffende — en international åndelig familie der havde lært at leve sammen i sand fred og enhed. Hemmeligheden bag „familiens“ fred var ægte kærlighed, der ikke blot var grundlagt på følelser, men på Guds principper.

Disse principper havde Jesus lært sine disciple gennem det han sagde og gjorde. Han havde selv været offer for had og fordom i alvorlig grad. (1 Peter 2:21-23) Det skyldtes blandt andet at han var fra Galilæa, og galilæere — der for det meste var landmænd og fiskere — blev betragtet med foragt af de jødiske religiøse ledere i Jerusalem. (Johannes 7:45-52) Derforuden var Jesus en fremragende lærer som var elsket og respekteret af den almene befolkning. Det førte til at de religiøse ledere blev så misundelige på ham at de spredte løgne om ham og endda lagde planer om at dræbe ham. — Markus 15:9, 10; Johannes 9:16, 22; 11:45-53.

Men Jesus ’gengældte ikke ondt med ondt’. (Romerne 12:17) Det viste han blandt andet i den måde hvorpå han behandlede farisæerne — medlemmerne af en jødisk sekt som var imod Jesus. Når en af dem henvendte sig til ham i oprigtighed og stillede ham nogle spørgsmål, besvarede han dem med venlighed. (Johannes 3:1-21) Han spiste endda sammen med farisæere, blandt andet en der ikke helt kunne skjule at han til en vis grad nærede fordom mod Jesus. Hvordan det? Dengang var det skik og brug at vaske en gæsts fødder; men denne farisæer undlod at vise Jesus en sådan høflighed. Tog Jesus det ilde op? Nej, slet ikke. Faktisk brugte han denne aften til at lære de tilstedeværende noget vigtigt, nemlig at vise medfølelse og tilgivelse. — Lukas 7:36-50; 11:37.

Jesus elskede dem andre foragtede

En af Jesu bedst kendte lignelser er den om den barmhjertige samaritaner, hvor en samaritansk mand, for egen regning, tager sig af en jøde der er blevet slået og frarøvet alt, og sørger for det han har behov for. (Lukas 10:30-37) Hvorfor var samaritanerens handling så storsindet? I virkeligheden foragtede jøder og samaritanere hinanden. Faktisk blev ordet „samaritaner“ ofte brugt af jøder som et udtryk for foragt — en betegnelse der også blev brugt om Jesus. (Johannes 8:48) Set i det perspektiv kunne Jesus næppe have brugt en mere magtfuld illustration om upartisk næstekærlighed.

Jesus underbyggede sine ord med sit eksempel ved at helbrede en samaritaner der led af spedalskhed. (Lukas 17:11-19) Derudover underviste han andre lydhøre samaritanere, ja, han havde endda en længere samtale med en samaritansk kvinde — noget der var højst usædvanligt. (Johannes 4:7-30, 39-42) Grunden var at de strenge jødiske rabbinere ikke ville tale med nogen kvinde offentligt — ikke engang en nær slægtning — og slet ikke en samaritansk kvinde!

Hvordan betragter Gud da en person der har fordomme, men som kæmper for at fjerne dem fra sit hjerte? Også her giver Bibelen os et opmuntrende svar.

Gud er tålmodig med os

I det første århundrede var flere af de jødiske kristne i begyndelsen påvirket af en mangeårig fordom mod ikkejøder, hvoraf en hel del var blevet troende. Hvordan tog Jehova sig af dette problem som kunne have ført til splittelse? Med stor tålmodighed oplærte han den kristne menighed. (Apostelgerninger 15:1-5) Denne tålmodighed bar god frugt, for som nævnt i begyndelsen af denne artikel valgte disse kristne „at se bort fra sociale, racemæssige og nationale forskelle“. Det resulterede i at ’menighederne fortsat blev styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag’. — Apostelgerninger 16:5.

Hvad kan man lære af det? At man aldrig skal give op, men fortsat søge vejledning hos Gud der gavmildt giver visdom og moralsk styrke til dem der ’fortsat beder i tro’. (Jakob 1:5, 6) Husker du Jennifer, Timothy, John og Olga der er omtalt i den første artikel? Da Jennifer kom op i grundskolens højere klasser, var hun blevet mere åndeligt moden og havde lært at ignorere nedsættende racistiske bemærkninger og kommentarer om hendes højde. Kort efter blev en anden pige skydeskive for klassekammeraternes fornærmelser, men Jennifer forsvarede og trøstede hende.

Hvad hjalp Timothy til at optræde roligt og fattet når hans klassekammerater hånede ham med racistiske bemærkninger? Han siger: „Jeg var bekymret for den skam jeg kunne bringe over Jehova navn. Og så blev jeg ved med at minde mig selv om at vi ’til stadighed må overvinde det onde med det gode’, og ikke lade det onde overvinde os.“ — Romerne 12:21.

John overvandt den fordom han havde mod sin klassekammerat der var hausa. Han fortæller: „Da jeg var teenager, mødte jeg nogle elever der var hausaer, og vi blev venner. Jeg arbejdede sammen med en af dem i forbindelse med et fælles projekt, og vi kom godt ud af det med hinanden. Nu prøver jeg at se på folk som enkeltpersoner, ikke som nogle der tilhører en bestemt race eller stamme.“

Olga og hendes missionærmakker lod sig ikke skræmme af hadefulde forfølgere, men de forblev faste i tillid til at nogle ville værdsætte Bibelens budskab. Og det gjorde mange. „Cirka halvtreds år efter,“ fortæller Olga, „kom en mand hen til mig og overrakte mig en smuk skuldertaske. I tasken lå nogle små sten hvorpå der var graveret kristne egenskaber som godhed, venlighed, kærlighed og fred. Han fortalte mig at han var en af de drenge der havde kastet sten efter mig, og at han nu var min kristne broder. Ud over skuldertasken med sten gav han og hans kone mig en stor buket hvide roser.“

Når fordom og diskrimination vil være forsvundet!

Snart vil fordom og diskrimination ophøre. Hvordan vil det ske? Først og fremmest vil jorden have én og samme hersker — Jesus Kristus — som viste at han ’ikke blot dømmer efter hvad hans øjne ser’. (Esajas 11:1-5) Til den tid vil Jesu jordiske undersåtter til fuldkommenhed genspejle hans indstilling, for alle vil være oplært af ham og hans Fader, Jehova Gud. — Esajas 11:9.

Denne åndelige oplæring er allerede begyndt nu, og formålet er at forberede Guds folk til at leve på jorden under helt nye forhold. Så hvorfor ikke gøre brug af det undervisningsprogram Jehovas Vidner tilbyder, ved at få dit eget personlige bibelkursus?a Ja, Gud er ikke partisk; det er hans vilje at alle slags mennesker „skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Timoteus 2:3, 4.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

Snart vil fordom og diskrimination ophøre med at plage menneskeheden

[Ramme/​illustration på side 8, 9]

BIBELSKE PRINCIPPER SOM ER GODE AT FØLGE

◼ „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Romerne 12:17-21) Hvad er pointen? Lad andres dårlige opførsel få det gode frem i dig. „De hadede mig uden grund,“ sagde Jesus Kristus. Alligevel gav han ikke igen med samme mønt. — Johannes 15:25.

◼ „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi . . . misunder hinanden.“ (Galaterne 5:26) Hvis vi er misundelige og nærer upassende stolthed, kan det svække vores syn på Guds principper og vort forhold til ham, og ofte fører det til had og fordom. — Markus 7:20-23.

◼ „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Spørg dig selv: ’Hvordan kan jeg godt lide at blive behandlet?’ Du må behandle andre på samme måde, uanset deres alder, hudfarve, sprog eller kultur.

◼ „I skal åbne jeres hjerte for hinanden, ligesom Kristus har åbnet sit hjerte for jer.“ (Romerne 15:7, Phillips) Prøver du at lære folk med en anden baggrund eller kultur at kende, især nogle af dine trosfæller? — 2 Korinther 6:11.

◼ „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ (Salme 27:10) Uanset hvordan andre behandler dig, vil Gud aldrig forlade dig hvis du forbliver trofast over for ham.

[Illustration på side 7]

En næstekærlig samaritaner kommer en jøde til hjælp der var blevet bestjålet