Fordom har mange ansigter

„Sætter du fordomme på porten, vender de tilbage gennem vinduet.“ — Frederik den Store, konge af Preussen

RAJESH bor i Paliyad, en landsby i Indien. Ligesom de andre urørlige (kasteløse) er han nødt til at gå 15 minutter for at hente vand til sin familie. „Vi må ikke bruge de vandhaner i landsbyen som de højere kaster benytter,“ forklarer han. Da Rajesh gik i skole, måtte han og hans kammerater ikke engang røre den fodbold de andre børn spillede med. „Vi spillede med sten i stedet for,“ fortæller han.

„Jeg kan mærke at folk hader mig, men jeg ved ikke hvorfor,“ siger Christina, en teenager som kommer fra Asien, men bor i Europa. „Det er meget frustrerende,“ tilføjer hun. „Som regel vælger jeg at isolere mig, men det gør det ikke bedre.“

„Første gang jeg mærkede noget til fordom, var jeg 16 år,“ fortæller Stanley fra Vestafrika. „Folk jeg slet ikke kendte, sagde til mig at jeg skulle forlade byen. Nogle af dem der tilhørte min stamme, fik deres huse brændt ned. Min fars bankkonto blev spærret. Resultatet var at jeg begyndte at hade den stamme der diskriminerede os.“

Rajesh, Christina og Stanley er ofre for fordom, men det er de ikke ene om. „Flere hundrede millioner mennesker er i dag udsat for racisme, diskrimination, fremmedhad og udelukkelse,“ siger Koichiro Matsuura, generaldirektøren for FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), og fortsætter: „En sådan umenneskeliggørelse, fostret af uvidenhed og fordom, har udløst indre stridigheder i mange lande og været årsag til umådelige lidelser.“

Hvis man aldrig har været udsat for fordom, kan det være svært at forstå hvor traumatisk det er. „Nogle lever med det uden at tage til genmæle. Andre gengælder fordom med mere fordom,“ bemærker bogen Face to Face Against Prejudice. På hvilke måder ødelægger fordom folks tilværelse?

Hvis du tilhører et mindretal, har du måske oplevet at folk undgår dig, sender dig fjendtlige blikke eller kommer med nedsættende bemærkninger om den kultur du kommer fra. Måske er det svært for dig at finde et job, medmindre du vil påtage dig et arbejde som ingen andre vil have. Det kan også være svært at finde et ordentligt sted at bo. Måske føler dine børn sig isolerede og holdt udenfor af deres skolekammerater.

Endnu værre er det at fordom kan føre til vold eller mord. Historien er fyldt med rystende eksempler på vold forårsaget af fordom — inklusive massakrer, etniske udrensninger og folkedrab.

Fordom gennem århundrederne

På et tidspunkt i historien var det primært de kristne der blev udsat for fordom. Kort efter Jesu død skyllede en bølge af grusom forfølgelse hen over dem. (Apostelgerninger 8:3; 9:1, 2; 26:10, 11) To århundreder senere blev alle der kaldte sig kristne, udsat for en grusom og ubarmhjertig behandling. Forfatteren Tertullian, der levede i det andet og tredje århundrede, skrev: „Er der sult eller pest, råbes der straks: ’De kristne for løven.’“

Under korstogene i det 11. århundrede blev jøderne den upopulære minoritet i Europa. Da byldepesten hærgede kontinentet og på få år kostede omkring en fjerdedel af befolkningen livet, var det nærliggende at give jøderne skylden. Mange hadede dem jo i forvejen. „Pesten var et påskud for hadet, og hadet gav folk en syndebuk som de kunne give skylden for deres frygt,“ skriver Jeanette Farrell i sin bog Invisible Enemies.

Til sidst „tilstod“ en jøde i Sydfrankrig under tortur at det var jøderne der havde forårsaget epidemien ved at forgifte vandet i brøndene. Det var naturligvis ikke rigtigt, men oplysningen blev publiceret som et faktum. Følgen var at man i Spanien, Frankrig og Tyskland nedslagtede hele samfund af jøder. Tilsyneladende var der ingen der tog notits af den virkelige årsag til problemet — nemlig rotterne. Og kun få bemærkede at jøder ligesom alle andre døde af pesten.

Når først fordommens ild er antændt, kan den ligge og ulme i århundreder. I midten af det 20. århundrede pustede Hitler til antisemitismens ild ved at give jøderne skylden for Tysklands nederlag i den første verdenskrig. Hen imod slutningen af den anden verdenskrig indrømmede Rudolf Höss, den nazistiske kommandant i koncentrationslejren Auschwitz: „I vores militære og ideologiske uddannelse blev det taget for givet at vi var nødt til at beskytte Tyskland mod jøderne.“ For at „beskytte Tyskland“ stod Höss for udryddelsen af cirka to millioner mennesker, hvoraf de fleste var jøder.

Der er gået flere årtier siden da, men grusomhederne fortsætter sørgeligt nok. I 1994 brød stammehadet mellem tutsier og hutuer i Østafrika ud i lys lue, og det kostede over en halv million mennesker livet. Tidsskriftet Time skrev: „Der var ingen fredhellige steder. Blodet flød i kirkerne, hvor mange havde søgt tilflugt. . . . Det var nærkamp, mand mod mand, og ubeskrivelig modbydeligt, en blodtørst som efterlod de overlevende lamslåede og stumme. Ikke engang børnene undslap den gruopvækkende vold. En af landets indbyggere sagde: „Rwanda er et lille land, men alverdens had er samlet her.“

Konflikter i forbindelse med opløsningen af det tidligere Jugoslavien kostede 200.000 mennesker livet. Naboer som havde boet fredeligt ved siden af hinanden i årevis, slog hinanden ihjel. Tusinder af kvinder blev voldtaget, og millioner blev med magt fordrevet fra deres hjem. Det skete som følge af den brutale politik der kaldes etnisk udrensning.

Skønt de fleste fordomme ikke fører til mord, vil de uvægerlig adskille folk og skabe uvilje. En nylig rapport fra UNESCO bemærker at det trods globaliseringen ser ud til at „racisme og racediskrimination . . . vinder terræn de fleste steder i verden“.

Er det muligt at udrydde fordom? For at kunne besvare det spørgsmål må vi finde ud af hvad det er der får fordomme til at slå rod i menneskers sind og hjerte.

[Ramme på side 5]

Hvordan fordom kommer til udtryk

I sin bog The Nature of Prejudice opregner Gordon W. Allport fem slags adfærd som fordom udmønter sig i. En der nærer fordom, vil som regel kunne kendes på én eller flere af nedenstående former for adfærd. Han eller hun . . .

1. kommer med nedsættende bemærkninger. Fremsætter negative bemærkninger om den gruppe vedkommende ikke kan lide.

2. undgår folk. Går langt uden om enhver som tilhører den pågældende gruppe.

3. diskriminerer medlemmer af gruppen. Udelukker dem fra visse boliger, visse former for arbejde og fra at få del i visse sociale goder.

4. går til håndgribeligheder. Griber til vold for at true eller skræmme dem der tilhører gruppen.

5. stræber efter at få gruppen udryddet. Er aktivt involveret i udryddelsesprogrammer rettet imod den pågældende gruppe (herunder massakrer på eller lynchninger af en eller flere fra gruppen).

[Illustration på side 4]

Flygtningelejren i Benako, Tanzania, den 11. maj 1994

En kvinde hviler sig ved siden af sine vandbeholdere. Over 300.000 flygtninge, de fleste af dem hutuer fra Rwanda, flygtede til Tanzania

[Kildeangivelse]

Foto af Paula Bronstein/Liaison

Årsagerne til fordom

FORDOM kan have mange årsager. To af de veldokumenterede er (1) ønsket om at finde en syndebuk og (2) vrede over uretfærdigheder begået tidligere i historien.

Når en katastrofe indtræffer, vil folk, som omtalt i den foregående artikel, ofte lede efter en eller anden de kan give skylden. Hvis fremtrædende personer gentager en beskyldning mod et mindretal tilstrækkelig mange gange, bliver den til sidst betragtet som sandhed, og så er der skabt en fordom. Når der er økonomisk tilbagegang i et vestligt land, giver man for eksempel ofte indvandrerne skylden for arbejdsløsheden, selvom de tit påtager sig arbejde som de fleste af de lokale nægter at udføre.

Men ikke alle fordomme skyldes ønsket om at finde en syndebuk. De kan også være baseret på historiske begivenheder. I rapporten UNESCO Against Racism kan man læse: „Det er ingen overdrivelse at slavehandelen blev den intellektuelle ramme omkring racediskriminationen af de sorte og den kulturelle foragt for dem.“ Slavehandlerne søgte at retfærdiggøre deres skandaløse handel med mennesker ved at hævde at afrikanere var laverestående. Denne grundløse fordom, som senere også kom til at omfatte indfødte fra andre koloniserede landområder, eksisterer stadig.

I hele verden har tilsvarende historiske begivenheder præget af undertrykkelse og uretfærdighed holdt liv i fordommene. Fjendskabet mellem katolikkerne og protestanterne i Irland opstod i det 16. århundrede da Englands herskere forfulgte og landsforviste katolikker. De grusomheder som såkaldte kristne begik under korstogene, vækker stadig stærk modvilje blandt muslimer i Mellemøsten. Fjendtligheden mellem serberne og kroaterne på Balkan blev forværret af massakrer der blev begået mod civilbefolkningen under den anden verdenskrig. Som disse eksempler viser, kan et historisk fjendskab mellem to befolkningsgrupper forstærke fordommene.

Uvidenhed og fordom

Småbørn nærer ikke fordomme mod nogen. Forskning har vist at et barn meget gerne vil lege med en som tilhører en anden race. Men når barnet når 10-11-årsalderen, kan det godt finde på at afvise andre hvis de tilhører en anden stamme, race eller religion. I de år hvor karakteren og personligheden dannes, tilegner barnet sig en række opfattelser og idéer som kan vare resten af dets liv.

Hvor kommer disse idéer og opfattelser fra? Børn ’overtager’ negative holdninger — uanset om de kommer til udtryk i ord eller handling — først fra deres forældre, dernæst fra venner og lærere. Senere bliver de måske også påvirket af deres naboer og af radio, tv, aviser med mere. Selvom børnene kun ved ganske lidt om dem de ikke bryder sig om, har de, når de bliver voksne, en fast overbevisning om at de er laverestående og utroværdige mennesker. Nogle gange udvikler deres følelser sig til had.

Den øgede rejseaktivitet og samhandel har i mange lande medført en større kontakt mellem mennesker med forskellig kulturel eller etnisk baggrund. Ikke desto mindre vil én som har udviklet en stærk fordom, som regel holde fast ved sin forudfattede mening. Ved at gå ud fra at alle der hører til denne gruppe, har de samme dårlige egenskaber, fastholder han i virkeligheden at tusinder, ja måske endog millioner af mennesker, kan sættes i samme bås. Enhver negativ erfaring vil, selvom den blot omfatter én person, forstærke hans fordom mod hele den pågældende gruppe. Positive oplevelser vil derimod oftest blive forbigået som undtagelser der bekræfter regelen.

Fordom kan bekæmpes

Selvom de fleste i princippet er modstandere af fordom, er det kun få der er helt fordomsfri. Mange af dem som hævder at være det, er i virkeligheden meget fordomsfulde. Andre mener at fordomme kun har ringe betydning, især hvis folk blot holder dem for sig selv. Men fordomme spiller en meget stor rolle. De giver anledning til splittelser og sårede følelser. Og ligesom uvidenhed kan føre til fordom, fører fordom ofte til had. Forfatteren Charles Caleb Colton (1780?-1832) har sagt: „Vi hader folk fordi vi ikke kender dem; og vi ønsker ikke at kende dem fordi vi hader dem.“ Men hvis fordomme er noget tillært, må man også kunne aflægge dem. Spørgsmålet er blot hvordan?

[Ramme på side 7]

Fører religion til tolerance eller fordom?

I bogen The Nature of Prejudice giver Gordon W. Allport udtryk for at „kirkemedlemmer øjensynlig har flere fordomme end dem der ikke er medlem af et trossamfund“. Det er ikke så overraskende når man tænker på at religion som oftest har været årsag til fordom, snarere end et middel imod den. I århundreder tilskyndede de gejstlige til antisemitisme. Ifølge bogen A History of Christianity har Hitler engang sagt: „Med hensyn til jøderne fortsætter jeg blot den samme politik som den katolske kirke har fulgt i 1500 år.“

I forbindelse med grusomhederne på Balkan var hverken den ortodokse eller den katolske kirkes lære åbenbart i stand til at skabe gensidig tolerance og respekt mellem naboer der bekendte sig til hver sin tro.

Noget tilsvarende gælder Rwanda. Kirkemedlemmer nedslagtede deres trosfæller. Avisen National Catholic Reporter gjorde opmærksom på at kampene i Rwanda var „intet mindre end et folkedrab som selv katolikker beklageligvis er ansvarlige for“.

Den katolske kirke har selv erkendt den mangel på tolerance som har præget kirkens historie. Ved en offentlig messe i Rom i år 2000 bad pave Johannes Paul II om tilgivelse for „fortidens synder“. Under denne højtidelighed blev „religiøs intolerance samt uretfærdigheder begået mod jøder, kvinder, indfødte, indvandrere, ufødte børn og fattige“ nævnt specifikt.

[Illustration på side 6]

Øverst: Flygtningelejr i Bosnien-Hercegovina, den 20. oktober 1995

To flygtninge (bosniske serbere) som ventede på borgerkrigens afslutning

[Kildeangivelse]

Foto af Scott Peterson/Liaison

[Illustration på side 7]

Oplært til at hade

Børn kan overtage negative holdninger fra blandt andet deres forældre og tv

Når al fordom er fortid

HAR du lagt mærke til om du selv har tendens til at nære fordomme? Drager du konklusioner angående en persons karakteregenskaber på baggrund af vedkommendes hudfarve, nationalitet, stamme eller etniske tilhørsforhold — selvom du ikke kender den pågældende? Eller er du i stand til at bedømme den enkelte på baggrund af vedkommendes egne egenskaber?

På Jesu tid havde de der boede i Judæa og Galilæa, „ikke noget samkvem med samaritanere“. (Johannes 4:9) En talemåde nedfældet i Talmud giver uden tvivl udtryk for hvordan mange jøder så på det: „Måtte jeg aldrig få en samaritaner at se.“

Selv Jesu apostle har måske i nogen grad næret fordomme mod samaritanere. Ved en lejlighed blev de meget uvenligt modtaget i en samaritansk landsby. Jakob og Johannes spurgte om de skulle nedkalde ild over de afvisende indbyggere. Jesu irettesættelse viste dem at deres holdning var meget forkert. — Lukas 9:52-56.

Senere fortalte Jesus en lignelse om en mand som var blevet overfaldet af røvere da han var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko. To forbipasserende, begge fromme jøder, var ikke indstillet på at hjælpe manden, men en samaritaner standsede op og forbandt hans sår. Derefter sørgede han for at manden fik den nødvendige pleje så han kunne blive rask. Denne samaritaner viste sig at være en sand næste. (Lukas 10:29-37) Måske hjalp Jesu lignelse hans tilhørere til at indse at deres fordom gjorde dem blinde for andres gode egenskaber. Nogle få år senere vendte Johannes tilbage til Samaria og forkyndte i mange af landsbyerne — muligvis også den som han tidligere havde ønsket skulle tilintetgøres. — Apostelgerninger 8:14-17, 25.

Også apostelen Peter måtte være upartisk da en engel sendte ham hen til Kornelius, en romersk centurion, for at fortælle ham om Jesus. Peter var ikke vant til at omgås ikkejøder, og de fleste jøder brød sig ikke om romerske soldater. (Apostelgerninger 10:28) Men da Peter så Guds ledelse i sagen, sagde han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Motivet til at bekæmpe fordom

Fordom er i strid med et grundlæggende princip som Jesus fremholdt: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Ingen af os bryder sig om at blive set ned på blot fordi vi har en bestemt hudfarve, en bestemt baggrund eller er født i et bestemt område. Fordom strider også mod Guds norm for upartiskhed. Bibelen lærer at Jehova „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. (Apostelgerninger 17:26) Alle mennesker er altså brødre.

Gud bedømmer os desuden som enkeltpersoner. Han fordømmer ikke et menneske for noget den pågældendes forældre eller forfædre har gjort. (Ezekiel 18:20; Romerne 2:6) At man er blevet undertrykt af en anden nation er heller ikke en gyldig grund til at hade enkeltpersoner fra den pågældende nation. De fleste af dem er sandsynligvis på ingen måde ansvarlige for uretfærdighederne. Jesus lærte sine disciple at ’elske deres fjender og at bede for dem som forfølger dem’. — Mattæus 5:44, 45.

Takket være sådanne lærepunkter lykkedes det de kristne i det første århundrede at overvinde deres fordomme og blive et helt enestående internationalt brodersamfund. De kaldte hinanden brødre og søstre og betragtede hinanden som sådan, selvom de kom fra mange forskellige kulturer. (Kolossenserne 3:9-11; Jakob 2:5; 4:11) De principper som var drivkraften bag denne forandring, kan medføre de samme gode resultater i dag.

Hvordan fordomme bekæmpes i dag

Vi har nok alle sammen forudfattede meninger om andre, men de behøver ikke nødvendigvis blive til fordomme. I bogen The Nature of Prejudice står der: „Forudfattede meninger bliver kun til fordomme hvis de viser sig at være upåvirkelige af nye oplysninger.“ Fordomme kan ofte overvindes ved at folk lærer hinanden at kende. Samme kilde bemærker imidlertid at det kun er „sandsynligt at der sker en holdningsændring hvis der er tale om bekendtskaber som fører til at folk foretager sig ting sammen“.

Det var på den måde at John, en nigerianer af igbo-folket, overvandt sin fordom mod folk fra hausa-folket. Han fortæller: „På universitetet mødte jeg nogle fra hausa-folket, og de blev mine venner. Jeg lagde mærke til at de fulgte nogle gode principper i deres liv. Da jeg i forbindelse med et fællesprojekt arbejdede sammen med en studerende fra hausa-folket, viste det sig at vi kom vældig godt ud af det med hinanden. Min tidligere makker, der tilhørte igbo-folket, gjorde derimod ikke sin del af arbejdet.“

Et middel mod fordom

Ifølge rapporten UNESCO Against Racism „kan undervisning blive et værdifuldt middel til bekæmpelse af nye former for racisme, diskrimination og udelukkelse af andre fra samfundet i almindelighed“. Jehovas Vidner mener at undervisning baseret på Bibelen er den bedste hjælp til det formål. (Esajas 48:17, 18) Når man anvender Bibelens lære i praksis, bliver mistanke erstattet af respekt, og had fortrængt af kærlighed.

Jehovas Vidner har erfaret at Guds ord hjælper dem til at overvinde deres fordomme. Bibelen giver dem både motivationen og tilskyndelsen til at foretage sig ting sammen med nogle som har en anden kulturel og etnisk baggrund. Christina, som blev citeret i den første artikel, er et af Jehovas Vidner. „Møderne i rigssalen giver mig mere selvtillid,“ fortæller hun. „Dér føler jeg mig tryg fordi jeg kan mærke at ingen nærer fordom mod mig.“

Første gang Jasmin, som også er et af Jehovas Vidner, blev udsat for racisme, var hun 9 år. „Torsdag har altid været ugens bedste dag for mig,“ siger hun. „Den aften skal jeg nemlig i rigssalen, og dér er alle så kærlige over for mig. De får mig til at føle at jeg er noget særligt; jeg bliver ikke set ned på.“

Projekter baseret på frivillig arbejdskraft sponsoreret af Jehovas Vidner er også med til at samle folk med vidt forskellig baggrund. Simon blev født i Storbritannien, men hans familie kommer fra De Caribiske Øer. Da han arbejdede som murer i forskellige byggefirmaer, blev han tit udsat for at folk havde fordomme mod ham. Men det var ikke tilfældet i den periode hvor han som frivillig arbejdede sammen med sine trosfæller på et byggehold. „Jeg har arbejdet sammen med Jehovas Vidner fra mange forskellige lande,“ fortæller Simon, „men vi lærte at komme godt ud af det med hinanden. Nogle af dem der blev mine bedste venner, kom fra andre lande og havde en anden baggrund end mig.“

Jehovas Vidner er naturligvis ufuldkomne. De må derfor fortsat bestræbe sig på at bekæmpe enhver tendens til fordom. Men bevidstheden om at Gud er upartisk, giver dem et stærkt incitament til at gøre det. — Efeserne 5:1, 2.

Lønnen for at bekæmpe fordom er stor. Det beriger vores tilværelse at omgås folk der har en anden baggrund end vi selv. Ved hjælp af sit rige vil Gud desuden snart sørge for at ’retfærdigheden vil bo’ blandt menneskene på jorden. (2 Peter 3:13) Til den tid vil al fordom være overvundet én gang for alle.

[Ramme på side 11]

Er du fordomsfuld?

For at få afklaret om du uden at vide det nærer visse fordomme, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

1. Går jeg ud fra at nogle som kommer fra et bestemt område eller land, eller som har en bestemt etnisk baggrund, har visse negative egenskaber — at de eksempelvis er dumme, dovne eller nærige? (Mange vittigheder er med til at holde liv i den slags fordomme).

2. Har jeg en tendens til at give indvandrere eller folk af en anden etnisk oprindelse skylden for mine økonomiske eller sociale problemer?

3. Har jeg ladet mig påvirke af det gamle had som man, dér hvor jeg bor, nærer mod et andet land, i en sådan grad at jeg betragter folk fra dette land som mine fjender?

4. Er jeg i stand til at betragte enhver jeg møder, individuelt — uden hensyn til den pågældendes hudfarve, kultur eller etniske baggrund?

5. Er jeg glad for at få lejlighed til at lære folk med en anden kulturel baggrund at kende? Bestræber jeg mig for at gøre det når muligheden er der?

[Illustration på side 8]

I lignelsen om den barmhjertige samaritaner lærte Jesus os hvordan vi kan overvinde fordom

[Illustration på side 8]

Mens Peter opholdt sig i Kornelius’ hjem, sagde han: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk“

[Illustration på side 9]

Bibelundervisning forener folk med forskellig baggrund

[Illustration på side 9]

Jehovas Vidner praktiserer det de har lært

[Illustration på side 10]

Christina — „Møderne i rigssalen giver mig mere selvtillid“

[Illustration på side 10]

Jasmin — „Alle er så kærlige over for mig. De får mig til at føle at jeg er noget særligt; jeg bliver ikke set ned på“

[Illustrationer på side 10]

Simon, en international byggearbejder — „Vi lærte at komme godt ud af det med hinanden“