De ’købte sandhed’!

„KØB sandhed og sælg den ikke.“ (Ordsprogene 23:23) Denne tilskyndelse af den vise kong Salomon gælder sandhed i bred forstand, og især den sandhed der findes i Guds ord, Bibelen. Sandheden fra Bibelen kan føre til evigt liv. (Johannes 17:3, 17) Det er imidlertid værd at bemærke at en sådan sandhed koster noget. Man må være villig til at ’købe’ den, hvilket vil sige at man må ofre noget eller give afkald på noget for at erhverve sig den. (Jævnfør Mattæus 13:45, 46.) Folk i almindelighed er ikke villige til at tage sådanne skridt. Men i mange lande køber et voksende antal modige mennesker sandheden fra Bibelen — ofte med store personlige omkostninger til følge.

Det er Jehovas vidner i det vestafrikanske land Ghana et godt eksempel på. I juni 1989 havde over 34.000 indbyggere i dette land taget imod Bibelens sandhed og forkyndte den ivrigt for andre. Men så blev det offentlige forkyndelsesarbejde underlagt juridiske begrænsninger. Trods dette fortsatte retsindige med at ’købe sandhed’. Den 31. oktober 1991 blev begrænsningerne imidlertid ophævet, og kun tre og et halv år efter, i midten af 1995, var antallet af aktive vidner for Jehova i Ghana vokset til 46.104. I år er forkyndertallet nået helt op på 52.800.

Hvad har draget folk til Guds ords sandhed? Hvilke ofre har nogle måttet bringe for at ’købe sandhed’? Lad os besvare disse spørgsmål ved at tage udgangspunkt i det tre ghanesiske kristne har oplevet.

Tiltrukket af Bibelens lære

Først har vi en kvinde i begyndelsen af tyverne. Hendes far var præst. Men af kærlighed til sandhed besluttede hun at opgive sin fars religion.

Hun siger: „Jehovas vidner plejede at besøge os når de var ude at forkynde fra hus til hus. Efter nogle få samtaler med dem kunne jeg se at deres argumenter var velfunderede og baseret på Bibelen. Jeg stillede spørgsmål om treenighedslæren, helvedeslæren, sjælens udødelighed og især om troshelbredelse. Jeg havde en stærk tro på at disse læresætninger stammede fra Bibelen. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, hvilket forkynderne hjalp mig til at se.“ — Hvad Bibelen siger om disse emner, fremgår blandt andet af Markus 13:32; Romerbrevet 6:23; Apostelgerninger 10:40 og Første Korintherbrev 13:8-10.

Den unge kvinde fortsætter: „Jeg mødte hård modstand fra min familie, og især fra min far. Han mente at jeg var blevet vildledt. Jeg vidste imidlertid at Jehovas vidner lærte mig sandheden at kende. Jeg prøvede at tale med min far om Bibelens lære, men det prellede fuldstændig af på ham. Faktisk tog modstanden bare til.

Jeg lod mig imidlertid ikke standse. Jeg vidste at kun sand kundskab fører til evigt liv i et paradis, og jeg var besluttet på ikke at slippe denne kundskab. Da de lokale forkyndere hørte om de problemer jeg havde, kom de mig kærligt til hjælp. De opmuntrede mig og sørgede for visse livsfornødenheder. Dette fik ordene i Johannes 13:35 til at stå lyslevende for mig: ’På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.’ Jeg blev mere og mere overbevist om at Jehovas vidner praktiserer sand kristendom. Med tiden lagde mine forældre med glæde mærke til at jeg havde forandret mig til det bedre, og de blev mere positivt stemt over for mig. Deres holdning ændrede sig så meget at min far bad forkynderne om at studere Bibelen med min storebror.“

Overbevise sig selv om sandheden

At ’købe sandhed’ kan også være en udfordring for unge hvis forældre er Jehovas vidner. Det har vist sig at nogle af disse unge er tilbøjelige til at tage sandheden fra Bibelen for givet. Hvis ikke de gør sandheden til deres egen, vil deres tro blive svag og overfladisk. (Jævnfør Mattæus 13:20, 21.) En ghanesisk mand i trediverne ved navn Nathaniel fortæller hvordan han ’købte sandhed’ mens han stadig var ung. Han siger:

„Lige fra jeg var spæd, er jeg blevet undervist af mine forældre i Bibelen. Under min opvækst har jeg fulgtes med dem i forkyndelsesarbejdet, men jeg havde egentlig ikke besluttet mig til at blive et Jehovas vidne. Med tiden indså jeg at jeg selv måtte undersøge tingene.

Først måtte jeg overbevises om at Bibelen, og ikke nogen anden hellig bog, er Guds ord. Gennem mit personlige studium lærte jeg at Bibelen er den eneste hellige bog som indeholder i snesevis af klare profetier der er gået nøjagtigt i opfyldelse. Jeg fandt også ud af at der i Bibelen findes adskillige videnskabelige sandheder — eksempelvis at jorden ’hænger på intet’. (Job 26:7) Dette blev skrevet tusinder af år før videnskabsfolk kendte vores solsystem. Kun Gud kunne inspirere mennesker til at beskrive sådanne forhold.a

Dernæst undersøgte jeg hvilket trossamfund der lærer og praktiserer sandheden fra Bibelen. De fleste religioner lærer at der findes et brændende helvede, at Gud er en treenighed, og at mennesket har en sjæl der lever videre efter døden. Men disse læresætninger var volapyk for mig. Jeg tænkte: ’Når kun en ond far kan finde på at straffe sit barn ved at holde dets hånd ned i kogende vand, hvordan skulle en kærlig Gud så kunne sende sine børn i et brændende helvede for at lade dem lide dér?’ Jehovas Vidners lære er imidlertid helt i overensstemmelse med skriftsteder som Romerbrevet 6:23, der lyder: ’Den løn synden betaler er døden,’ — ikke et brændende helvede. Det var noget jeg kunne forstå.

Jeg lagde også mærke til at Jehovas Vidner kræver at deres medlemmer lever efter Bibelens normer, og at de der øver synd uden at ændre sind, bliver udstødt. I betragtning af alt dette nåede jeg frem til den konklusion at Jehovas Vidner har sandheden, og jeg besluttede mig personligt til at blive en af dem. Jeg arbejdede ihærdigt på at kvalificere mig til at blive døbt som et Jehovas vidne.“ — 1 Korinther 5:11-13.

Nathaniels erfaring illustrerer meget godt at selv unge som er opdraget af kristne forældre, må ’købe sandhed’. De skal ikke bare passivt overvære menighedens møder. Som indbyggerne i fortidens Berøa skal de ’daglig undersøge Skrifterne om disse ting forholder sig således’. (Apostelgerninger 17:11) Det tager tid og kræver en indsats, men det kan føre til en fast tro og overbevisning. — Jævnfør Efeserbrevet 3:17-19.

Desillusioneret over falsk religion

En ghanesisk mand der hedder Godwin, var næsten 70 år da han brød med den presbyterianske kirke og en frimurerloge. „Der foregik ting i kirken som jeg fandt anstødelige,“ siger Godwin. „Der var for eksempel mange indbyrdes stridigheder, noget som stadig foregår. Nogle gange måtte politiet komme og genoprette ro og orden. Jeg syntes ikke at det var en passende opførsel for Kristi disciple. Så opstod der et problem mellem en af mine trosfæller og mig. En offentlig domstol fik sagen forelagt, og den anden mand blev dømt skyldig. Men kirkens præst tog uretmæssigt parti for denne mand og rettede kritik mod mig over for hele menigheden. Jeg gav præsten ren besked og forlod kirken — for aldrig at vende tilbage igen.

Efter et stykke tid bankede Jehovas vidner på min dør. Først lyttede jeg udelukkende fordi jeg ikke ville afvise nogle der talte om Gud. Men jeg lagde mærke til at selv om jeg havde været presbyterianer i årtier, var der meget jeg ikke vidste om Bibelen. Jeg havde for eksempel aldrig været klar over at Bibelen fremholder håbet om et evigt liv i et paradis her på jorden.b Og da jeg begyndte at overvære Jehovas Vidners møder, gjorde forkyndernes opførsel, og især de unges påklædning og soignering, et meget stort indtryk på mig. Her var virkelig nogle som prøvede at leve efter Bibelens principper.“

For at ’købe sandhed’ måtte Godwin imidlertid foretage store forandringer i sit liv. Han siger: „Jeg var medlem af en frimurerloge, et brodersamfund der er kendt for at hjælpe sine medlemmer. Men jeg lagde mærke til at man havde ritualer hvor man gjorde brug af kranier og knogler, og at man påkaldte ånderne. Man mente at disse ånder kunne hjælpe de søgende til at opdyrke åndelighed.

Takket være mit bibelstudium kunne jeg se at Jehova Gud afskyr enhver spiritistisk forbindelse da sådanne kan bevirke at man kommer under Satans og hans onde åndemagters indflydelse.c Skulle jeg fortsætte som medlem af frimurerlogen med al dens mystik, eller skulle jeg opgive medlemskabet og behage Jehova? Jeg valgte den sidste løsning. Jeg tilintetgjorde alle de remedier jeg havde som frimurer, selv den dragt jeg plejede at bruge til logemøderne. Jeg erfarede sandheden i det løfte Jesus gav da han sagde: ’Sandheden skal frigøre jer.’ (Johannes 8:32) Nu glæder jeg mig over at dele det jeg har lært, med andre. Jeg fortryder intet.“

I tusindvis af andre retsindige har også bragt store ofre for at ’købe sandhed’. Som de tre kristne vi har omtalt i denne artikel, fortryder de ikke de forandringer de har foretaget. Sandheden fra Bibelen har givet dem „en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) Dette „virkelige liv“ og alle de velsignelser det fører med sig, kan også komme dig til del for evigt hvis du vil ’købe sandhed’.

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Nathaniel

[Illustration på side 9]

Godwin