Men i Mattæus 24:3, 27, 37, 39 brugte Mattæus et andet ord, et navneord der ikke forekommer noget andet sted i evangelierne, nemlig parousiʹa. Eftersom Gud inspirerede nedskrivningen af Bibelen, hvorfor fik han da Mattæus til at vælge dette græske ord i disse vers da han skrev sit evangelium på græsk? Hvad betyder ordet, og hvorfor bør vi være interesserede i dets betydning?

11. (a) Hvad betyder ordet parousiʹa? (b) Hvordan bekræfter Josefus’ skrifter at vor forståelse af parousiʹa er rigtig? (Se fodnoten.)

¹¹ Kort sagt betyder parousiʹa „nærværelse“. I Vines Expository Dictionary of New Testament Words står der: „PAROUSIA, . . . ordret: en nærværelse, para, ved siden af, og ousia, væren (af eimi, at være), betegner både en ankomst og en efterfølgende nærværelse. For eksempel taler en kvindelig brevskriver i et papyrusbrev om nødvendigheden af sin parousia et sted for at hun kan tage sig af anliggender i forbindelse med sin ejendom dér.“ Andre opslagsværker forklarer at ordet parousiʹa betegner ’en herskers besøg’. Det er altså ikke blot en kort ankomst, men en nærværelse der begynder ved ankomsten og strækker sig fra dette tidspunkt og fremefter. Det er interessant at den jødiske historiker Josefus, en af apostlenes samtidige, anvendte ordet parousiʹa.a

12. Hvordan kan man ud fra Bibelen selv fastslå betydningen af parousiʹa?

¹² Betydningen „nærværelse“ bekræftes altså af oldtidens skrifter. Men kristne er naturligvis især interesserede i hvordan ordet parousiʹa anvendes i Guds ord. Også her bruges det i betydningen nærværelse. Det fremgår blandt andet af Paulus’ breve. For eksempel skrev han til filipperne: „Ligesom I altid har adlydt, ikke blot under min nærværelse, men nu meget mere villigt under mit fravær, sådan skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse.“ Han talte også om at være sammen med dem så de kunne glæde sig ’ved hans nærværelse [parousiʹa] hos dem igen’. (Filipperne 1:25, 26; 2:12) Andre oversættelser lyder: „Når jeg igen er hos jer.“ (Da. aut.; Jerusalem Bible; New English Bible) „Når jeg igen kan komme til at være rigtigt sammen med jer.“ (Seidelin) „Når I atter har mig iblandt jer.“ (Twentieth Century New Testament) I Andet Korintherbrev 10:10, 11 taler Paulus om ’sin personlige nærværelse’ som en modsætning til at være „fraværende“. Her taler han tydeligvis ikke om sit komme eller sin ankomst; han bruger ordet parousiʹa om det at være nærværende.b (Jævnfør Første Korintherbrev 16:17.) Men hvordan forholder det sig med Jesu parousiʹa? Er der her tale om hans „komme“, eller er der tale om en længerevarende nærværelse?

13, 14. (a) Hvorfor må vi slutte at en parousiʹa er af en vis varighed? (b) Hvad kan vi sige om længden af Jesu parousiʹa?

¹³ Åndssalvede kristne på Paulus’ tid var interesserede i Jesu parousiʹa. Men Paulus advarede dem mod „at blive bragt fra besindelsen“. Først måtte „lovløshedens menneske“ fremstå, hvilket har vist sig at være kristenhedens gejstlighed. Paulus skrev: „Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn.“ (2 Thessaloniker 2:2, 3, 9) Det er indlysende at ’lovløshedens menneskes’ parousiʹa, eller nærværelse, ikke blot var tidspunktet for ankomsten; den ville strække sig over en vis periode, hvorunder der ville blive frembragt løgnagtige tegn. Hvorfor er dette af betydning?

¹⁴ Lad os læse det foregående vers: „Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde med sin munds ånd og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden.“ Ligesom ’lovløshedens menneskes’ nærværelse ville strække sig over en periode, ville Jesu nærværelse også strække sig over en vis tid og nå sit klimaks når „undergangens søn“ blev udslettet. — 2 Thessaloniker 2:8.