Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Interessevækkende indledning
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Også i forkyndelsesarbejdet har du brug for at fange folks opmærksomhed. Hvis dit besøg ikke er aftalt på forhånd, kan den besøgte være optaget af mange andre ting. I nogle dele af verden forventes det at en uanmeldt gæst kommer til sagen med det samme. Andre steder skal man igennem nogle høflighedsritualer inden man kan fortælle om sit ærinde. — Luk. 10:5.

      I begge tilfælde kan oprigtig venlighed bidrage til at skabe en atmosfære der hjælper en samtale i gang. Det er ofte godt at begynde med noget der har direkte forbindelse med det den anden er optaget af. Hvordan finder du ud af hvad du kan sige? Hvis vedkommende er i færd med et eller andet, kan du tage udgangspunkt i det. Arbejder han i en have eller på en mark? Er han ved at reparere bil, lave mad, vaske tøj eller tage sig af børn? Læser han i en avis, eller kigger han på noget der foregår ude på vejen? Vidner omgivelserne om at han er interesseret i fiskeri, sport, musik, rejser, computere eller andet? Folk er ofte interesserede i noget de lige har hørt om i radioen eller set på tv. Et spørgsmål eller en kort bemærkning om noget af dette kan føre til en venlig samtale.

      Den fremgangsmåde Jesus benyttede da han talte med en samaritansk kvinde ved en brønd uden for byen Sykar, er et godt eksempel på hvordan man kan indlede en samtale for at aflægge et vidnesbyrd. — Joh. 4:5-26.

      Du må forberede indledningen nøje, især hvis du hører til en menighed der gennemgår sit distrikt ofte. Ellers kommer du måske ikke så langt at du får lov til at fortælle hvad du har på hjertet.

  • Interessevækkende indledning
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde, gjorde han det fra begyndelsen klart hvilket budskab de skulle overbringe. „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ (Matt. 10:7) Med tanke på vor tid sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt.“ (Matt. 24:14) Vi bliver opfordret til at ’forkynde ordet’, det vil sige holde os til Bibelen i vores forkyndelse. (2 Tim. 4:2) Men før vi slår op i Bibelen eller henleder opmærksomheden på Guds rige, er det ofte nødvendigt at vi tager et aktuelt spørgsmål op. Det kan være emner som kriminalitet, arbejdsløshed, uretfærdighed, krig, hvordan man kan hjælpe de unge, eller måske sygdom og død. Men ophold dig ikke for længe ved det negative; du forkynder et positivt budskab. Bestræb dig for at lede samtalen ind på Guds ord og håbet om hans rige.

  • Interessevækkende indledning
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Uanset om du taler fra podiet eller du forkynder i distriktet, er en af de bedste metoder til at vække interesse for et emne at vise tilhørerne at det angår dem selv. Vis dem at deres problemer, deres behov eller de spørgsmål de er optaget af, har relation til det du behandler. Hvis du gør det klart at du ikke bare vil tale i generelle vendinger, men at du vil tage konkrete sider af sagen op, vil de lytte endnu mere opmærksomt. Men for at opnå det må du forberede dig godt.

  • Interessevækkende indledning
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • ØVELSER: (1) Forbered en indledning til brug i forkyndelsen som passer både til budskabet og til en aktuel, lokal begivenhed. (2) Studér den indledende paragraf i fem eller seks artikler i Vagttårnet og Vågn op! Spørg dig selv hvorfor hver af disse indledninger virker godt.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del