Stræb efter at få den besøgte til at lytte
1 Mange af dem vi møder fra hus til hus beskæftiger sig ikke med åndelige emner. De er måske optaget af familien, økonomiske vanskeligheder eller personlige problemer. Når vi indleder en samtale er det ofte bedst at tale om noget der har almen interesse. Man kan stille spørgsmål der skærper den besøgtes interesse, så vedkommende inddrages i samtalen. Det vil ofte have den største virkning hvis man spørger om den besøgtes mening, uden dog at sætte vedkommende i forlegenhed.
2 Du kan måske få den besøgte til at lytte hvis du siger noget i retning af:
◼ „Goddag. Mit navn er _____. Jeg bor ikke så langt herfra. Mange af dem jeg har talt med i dag er bekymrede over . . . [nævn en aktuel lokal hændelse eller et emne af lokal interesse]. Tror du det var Guds mening at verden skulle se sådan ud?“ Lad den besøgte svare. Du kan derefter vise traktaten Liv i en fredfyldt ny verden. Nævn kort lidt om traktatens forside og oplysningerne i paragraf 1-3, alt efter hvad tiden tillader. Hvis den besøgte viser interesse, kan du præsentere ’Paradisbogen’. Du kunne henlede opmærksomheden på Salme 37:9, 10 som er citeret på side 157, og læse det direkte fra bogen. Fortæl ved hjælp af billederne på side 156 og 157 om de retfærdige forhold der vil råde på jorden når ondskaben er blevet fjernet.
3 Vær altid parat til at tilbyde Vagttårnet og Vågn op! Folk overalt er bekymrede over moralens sammenbrud. Når du læser Vågn op! for 8. august, kan du vælge nogle få punkter som du mener vil vække folks interesse i dit distrikt. Uden at dvæle for længe ved de dårlige forhold kan du henlede den besøgtes opmærksomhed på artiklen „Den fuldkomne moralske rettesnor“, og tale positivt om fordelene ved at følge vejledningen fra Guds ord. Når du senere på måneden fremholder Vågn op! for 22. august, kan du pege på artiklen „Når alle racer lever sammen i fred“. Fremhæv Bibelens vejledning om hvordan man kan opnå fred mellem racerne. Ud over at fremholde bladene på de særlige bladdage, kan du altid tilbyde både nye og ældre numre af Vagttårnet og Vågn op! når lejlighed byder sig.
4 Vi må huske at vort mål er at vække interesse for budskabet om Riget. For at få de besøgte til at lytte må vi først fange deres opmærksomhed og animere dem til at tænke over det vi fortæller. Det vil give de symbolske får lyst til at „høre hvad den sande Gud Jehova siger“ om sin hensigt med menneskene. — Sl. 85:8.