-
„Hør på råd og tag imod tugt“Tilbed den eneste sande Gud
-
-
Eksempler som vi kan lære af
3, 4. (a) Hvad indeholder Bibelen som kan hjælpe os til at få det rette syn på råd og tugt? (b) Hvordan reagerede Saul på den irettesættelse han fik, og hvad blev resultatet?
3 Guds ord indeholder mange eksempler på hvordan nogle har reageret på en berettiget vejledning. I visse tilfælde fik de også tugt. Det skete for eksempel med kong Saul af Israel. Han adlød ikke den befaling Jehova havde givet i forbindelse med amalekitterne, der havde modstået Jehovas tjenere. Jehovas dom lød på at både amalekitterne og deres husdyr skulle dø. Men kong Saul skånede kongen og de bedste af dyrene. — 1 Samuel 15:1-11.
4 Jehova sendte profeten Samuel for at irettesætte Saul. Hvordan reagerede han? Han undskyldte sig med at han havde nedkæmpet amalekitterne, men blot havde besluttet sig for at skåne deres konge. Men det var i strid med Jehovas befaling. (1 Samuel 15:20) Saul prøvede desuden at give folkene skylden for at dyrene var blevet skånet. Han sagde: „Jeg var nemlig bange for folkene så jeg adlød deres røst.“ (1 Samuel 15:24) Han var åbenbart mest optaget af hvordan han kunne undgå at tabe ansigt, og bad endda Samuel om at ’vise ham ære i nærværelse af folket’. (1 Samuel 15:30) Til sidst forkastede Jehova Saul som konge. — 1 Samuel 16:1.
-
-
„Hør på råd og tag imod tugt“Tilbed den eneste sande Gud
-
-
6. (a) Hvorfor ville hverken Saul eller Uzzija tage imod råd? (b) Hvorfor har mange i dag svært ved at tage imod råd og vejledning?
6 Hvorfor havde både Saul og Uzzija så svært ved at tage imod råd og vejledning? Det grundlæggende problem var stolthed, at de havde for høje tanker om sig selv. Der er mange der får problemer på grund af denne egenskab. De føler åbenbart at det at tage imod råd og vejledning kunne vidne om en mangel hos dem eller skade deres omdømme. Men det er en svaghed at være stolt. Stolthed forblinder, så man bliver tilbøjelig til at modsætte sig den hjælp Jehova tilbyder gennem sit ord og sin organisation. Jehova siger derfor advarende: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18; Romerne 12:3.
-