Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Lader du dig forme af den store Pottemager?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | Juni
    • Det skete for en ældstebror der hedder Jim. Han var uenig med sine medældste om et menighedsanliggende. “Jeg sagde til brødrene at de var ukærlige, og så forlod jeg mødet,” fortæller Jim. Et halvt år senere flyttede han til en anden menighed i nærheden, men der blev han ikke udnævnt som ældste. “Jeg var meget skuffet,” indrømmer han. “Min selvretfærdighed tog overhånd, og jeg forlod sandheden.” Jim var uvirksom i ti år. Han fortæller: “Min stolthed var blevet såret, og jeg begyndte at bebrejde Jehova det der var sket. Gennem årene besøgte de ældste mig og forsøgte at tale med mig, men jeg afviste deres hjælp.”

      5 Jims eksempel viser os at stolthed kan få os til at forsvare vores forkerte adfærd og gøre os hårde og umedgørlige. (Jer. 17:9) “I mine øjne var de andre helt forkert på den, og det kunne jeg ikke holde op med at fokusere på,” forklarer Jim. Er du på et tidspunkt blevet såret over noget en trosfælle har sagt eller gjort, eller over at have mistet visse privilegier? Hvordan reagerede du? Fik det stoltheden frem i dig? Eller tænkte du først og fremmest på at slutte fred med din bror og forblive loyal mod Jehova? – Læs Salme 119:165; Kolossenserne 3:13.

  • Lader du dig forme af den store Pottemager?
    Vagttårnet (studieudgave) – 2016 | Juni
    • Jim, der blev nævnt tidligere, begyndte at bløde op da en ældstebror viste ham venlighed og interesse. “Han bebrejdede mig ikke en eneste gang at det var gået som det gjorde, og han kritiserede mig heller aldrig,” siger Jim. “Han blev derimod ved med at være positiv og gav oprigtigt udtryk for at han gerne ville hjælpe mig.” Da der var gået omkring tre måneder, inviterede broren Jim med til et møde. “Brødrene og søstrene tog imod mig med åbne arme,” siger Jim, “og deres kærlighed gjorde hele forskellen. Jeg begyndte at forstå at mit syn på tingene ikke var det vigtigste. Med støtte fra brødrene og min elskede kone, der aldrig vaklede i troen, blev jeg efterhånden åndeligt stærk igen. Jeg lærte også meget af at læse artiklerne ‘Ret ikke bebrejdelser mod Jehova’ og ‘Tjen Jehova loyalt’ i Vagttårnet for 15. november 1992.”

      12 Med tiden blev Jim igen ældste og har siden da hjulpet andre brødre til at overvinde lignende problemer og komme åndeligt på fode igen. Han siger: “Jeg troede jeg havde et nært forhold til Jehova, men det havde jeg slet ikke! Jeg fortryder at jeg lod min stolthed tage overhånd, så jeg fokuserede på andres fejl i stedet for på de mere vigtige ting.” – 1 Kor. 10:12.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del