„En seksuel krise“ blandt gejstlige
„EN seksuel krise slider på den katolske kirkes centralnervesystem,“ siger Jason Berry, en skribent fra Louisiana. Berry har fået tildelt en pris af Den Katolske Presseforening for den måde hvorpå han i avisen National Catholic Reporter har behandlet spørgsmålet om pædofili. Angående præsters perverse seksuelle overgreb på børn, siger Jason Berry videre i The Washington Post:
„Siden 1985 er der over hele Amerika og Canada blevet anmeldt i snesevis af pædofilisager hvor præster eller ordensbrødre har været indblandet. Amerikanske klostre har måttet udrede stadig større beløb til sagsomkostninger, samtidig med at forsikringsdækningen i sådanne sager er ophørt. Dette er sket samtidig med at der er kommet mange forlydender frem om at måske helt op til 10 eller 20 procent af de gejstlige i De Forenede Stater er homoseksuelt aktive.“
Rhode Island-avisen The Providence Sunday Journal skriver: „Biskopper i 29 stater . . . er blevet mødt med krav om skadeserstatning fra ofre for seksuelle overgreb begået af katolske præster. Foreløbig har kirken betalt mindst 60 millioner dollars i sagsomkostninger og skadeserstatning.“ En præst i Louisiana der tilstod at han havde misbrugt 35 drenge, blev idømt 20 års fængsel, selv om det, ifølge avisen, klart fremgik at han „over en 10-årig periode havde forgrebet sig på mindst 75 børn“. En præst fra Rhode Island blev kendt skyldig i 26 tilfælde af seksuelt misbrug af mindreårige drenge.
En undersøgelse foretaget af Covenant House, et hjem for bortløbne børn i byen New York, har afsløret at den anklagede præst havde haft seksuelle forhold til en række unge mænd og drenge. Og den katolske ærkebiskop i Atlanta trak sig tilbage da det blev afsløret at han i to år havde haft et seksuelt forhold til en ugift moder.
Ved en konference for katolske biskopper i De Forenede Stater blev der fremlagt en rapport om det ’katastrofale’ antal pædofilisager mod præster. Den 100 sider lange redegørelse „beskrev udførligt en strategi der vil kunne begrænse kirkens erstatningsansvar i civile søgsmål til 1 milliard dollars, bedømt ud fra de 30 sager som verserede på daværende tidspunkt.“ Søgsmålene rejses af de katolske forældre hvis børn det er gået ud over. De psykiatere der har behandlet ofrene for disse kriminelle handlinger, beretter om langvarige, i mange tilfælde permanente, mén.
Guds ord taler om sådanne „vanærende seksuelle lidenskaber“, der bevirker at mænd ’bliver optændt i deres begær efter hinanden, idet de øver hvad der er uanstændigt’, og tilføjer at „Guds retfærdige bestemmelse“ er at „de som øver sådanne ting fortjener døden“. — Romerne 1:26, 27, 32; se også Første Korintherbrev 6:9, 10.
Uden tvivl skyldes dette problem for en stor del det ubibelske påbud om cølibat, det vil sige et forbud mod at præster gifter sig. Guds ord, Bibelen, viser imidlertid klart at alle kristne har lov at gifte sig. Som den katolske Douay-oversættelse af Bibelen udtrykker det: „Det sømmer sig derfor for en biskop at være dadelfri, én hustrus mand.“ (1 Timoteus 3:2) Der står også at hvis nogle „forbyder at man gifter sig“, vil det være et tegn på at de er ’faldet fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme’. — 1 Timoteus 4:1-3.