En præst fik fremstillet nogle selvklæbende mærkater med ordene: „JEHOVAS VIDNER! Forstyr ikke freden i denne familie. TAK!“, og fik dem sat op på dørene i byen. Alle hånede og spottede Jehovas vidner. Trods dette forkyndte brødrene modigt endnu mere ihærdigt end før. De fleste familier havde ikke selv ønsket mærkaten anbragt på deres dør, og man sagde at nogle drenge havde fået 100 lire (cirka 50 øre) af præsten for at klæbe dem op.

I mellemtiden havde hr. B. givet sin kone besked om at forlade hjemmet eftersom han allerede havde taget skridt til at blive lovformeligt skilt. Men forholdene i byen begyndte nu at ændre sig. En lokal radiostation bragte en udsendelse om sagen, og en journalist beskrev den som „et smagløst eksempel i tarvelig opførsel“. Vore brødre forklarede i radioprogrammet at mange familier havde fået sat mærkaterne op imod deres vilje. De var nemlig blevet anbragt på dørene i løbet af natten, selv hos nogle af Jehovas vidner og hos familier der gerne ville have besøg af Jehovas vidner. Radioreporteren omtalte rosende Jehovas vidner som „folk der optræder meget høfligt og særdeles venligt“.

Folk i byen har ændret indstilling og forkynderne får mange gode bibelske samtaler. Alle er enige om at det ikke er Jehovas vidner der forstyrrer familiefreden. Hvis der stadig sidder mærkater på dørene har de ingen betydning.