9. (a) Hvilke fire ting lovede Jehova gennem Abrahamspagten? (b) Hvilke velsignelser indebar Jehovas pagt med Israel, og hvad var betingelserne for at opnå dem?

⁹ Jehova forklarede israelitterne hvilke betingelser der var knyttet til denne pagt: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene, for mig tilhører hele jorden. Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.“ (2 Mosebog 19:5, 6) Jehova havde lovet at Abrahams afkom (1) skulle blive en stor nation, (2) skulle besejre sine fjender, (3) skulle arve Kana’ans land og (4) skulle være den kanal hvorigennem nationerne kunne opnå velsignelser. Nu åbenbarede han at israelitterne selv kunne arve disse velsignelser som hans særlige folk, Israel, idet de kunne blive „et kongerige af præster og en hellig nation“ hvis de ville adlyde hans bud. Indvilligede israelitterne i at indgå denne pagt? De svarede som med én mund: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ — 2 Mosebog 19:8.

¹² Blev Israel „et kongerige af præster“? Lige fra nationens fødsel var den et kongerige med Jehova som himmelsk konge. (Esajas 33:22) Lovpagten tog desuden højde for at Israel kunne blive et jordisk kongedømme, sådan at Jehova senere blev repræsenteret af konger der herskede fra Jerusalem. (5 Mosebog 17:14-18) Men var Israel et kongerige af præster? Det havde ganske rigtigt et præsteskab der udførte hellig tjeneste ved teltboligen. Teltboligen (og senere templet) var midtpunktet for den rene tilbedelse for både israelitter og ikkeisraelitter. Israel var desuden den eneste kanal hvorigennem menneskene kunne få del i Guds åbenbarede sandhed. (2 Krønikebog 6:32, 33; Romerne 3:1, 2) Alle trofaste israelitter, ikke blot levitpræsterne, var Jehovas „vidner“. Israel var Jehovas „tjener“, der var blevet ’dannet for at forkynde hans pris’. (Esajas 43:10, 21) Mange ydmyge ikkeisraelitter der så hvordan Jehova på magtfuld vis havde grebet ind til gavn for sit folk, følte sig tiltrukket af den rene tilbedelse. De blev proselytter. (Josua 2:9-13) Men der var kun én stamme der tjente som salvede præster.