I marts 1928 slæbte en præst mig for retten sammen med en søster fra De Forenede Stater — skønt det var ham der havde slået os. Under retsmødet spurgte dommeren præsten: ’Havde I ikke [et træ] i byen hvor I kunne hænge ham?’ Jeg blev idømt to måneders fængsel. Det år holdt jeg mindehøjtiden helt alene.“

„I landsbyen Pagi samlede alle indbyggerne sig på torvet. Jeg viste dem Selskabets publikationer, og mange tog imod bøgerne. Men så dukkede landsbypræsten op. Han hev i min frakke og proklamerede: ’I lovens og kongens navn: Jeg arresterer Dem!’ Han forsøgte at tilkalde politiet pr. telefon, men den virkede ikke. Jeg bad inden i mig selv til Jehova om at han ville lede mig. Til sidst tog jeg min bogtaske og råbte: ’I Jehovas navn: Jeg tager min bogtaske og går!’ Der var åndeløs stilhed; ingen mælede et ord. Jeg gik blot min vej og fortsatte i forkyndelsen!“

Der er nu 47 menigheder med 2500 forkyndere på de spredte øer omkring Grækenland.

Pionergerningen

Selv i disse vanskelige år var der nogle nidkære grækere som ønskede at gøre tjenesten til deres livsgerning. Michalis Kaminaris, en af de første pionerer, vendte i 1934 hjem til Grækenland, med et brændende ønske om at forkynde den gode nyhed på heltidsbasis. Inden længe fik han følgeskab af Michalis Triantafilopoulos. Disse to gennemgik mange distrikter i Grækenland. Broder Kaminaris fortæller: „Efterhånden som arbejdet havde fremgang intensiveredes modstanden. I byen Magouliana mødte vi en pøbelskare, og i landsbyen Prasino anførte den lokale præst et angreb på os. I Messenia-præfekturet og Aetolia og Akarnia-præfekturet førtes der mange retssager angående spørgsmålet om proselythvervning.