Hedenske præster. Fortidens folkeslag havde præster hvorigennem de henvendte sig til deres guder. Disse mænd blev æret af folket og har altid øvet stor indflydelse, idet de almindeligvis tilhørte den herskende klasse eller var regenternes nære rådgivere. Præsteskabet var den højest uddannede gruppe og holdt i regelen folket nede i uvidenhed. Derved kunne de udnytte folkets overtro og frygt for det ukendte.

De hedenske præsters afskyelige handlinger. De ægyptiske præster modstod Moses over for Farao og forsøgte at bringe Moses og hans Gud, Jehova, i vanry ved hjælp af deres magiske kunster. (2Mo 7:11-13, 22; 8:7; 2Ti 3:8) Men til sidst måtte de ydmyge sig og erkende deres nederlag. (2Mo 8:18, 19; 9:11) De der dyrkede den ammonitiske gud Molek, ofrede deres sønner og døtre ved at brænde dem i ild. (1Kg 11:5; 2Kg 23:10; 3Mo 18:21; 20:2-5) De kana’anæiske ba’alsdyrkere fulgte samme afskyelige skik; de lemlæstede desuden sig selv og havde fordærvede, utugtige ritualer. (4Mo 25:1-3; 1Kg 18:25-28; Jer 19:5) Filisterguden Dagons præster og de babyloniske præster for Marduk, Bel og Ishtar øvede magi og spådomskunst. (1Sa 6:2-9; Ez 21:21; Da 2:2, 27; 4:7, 9) Alle tilbad de billeder lavet af træ, sten eller metal.