Arons præstelige efterkommere. I King James-oversættelsen og i Moffatts oversættelse forekommer udtrykket „aronitter“ i 1 Krønikebog 12:27 og 27:17. (I den masoretiske tekst på hebraisk står der blot Aron. LXX [Lagardes udgave, i 1Kr 12:27] har „Arons sønner“.) Det er tydeligt at ordet „Aron“ her bruges kollektivt, ligesom det ofte er tilfældet med navnet Israel, og betegner Arons hus eller hans mandlige efterkommere på Davids tid, som var af Levis stamme og tjente som præster. (1Kr 6:48-53) I Ny Verden-Oversættelsen står der: „Og Jojada var fører for Aron[s sønner], og sammen med ham var der tre tusind og syv hundrede.“ (1Kr 12:27) Klammerne angiver en tilføjelse til grundteksten.

Aron blev ikke alene sat over præsteskabet, men blev også af Gud udpeget til at være stamfader til den slægt eller det hus hvorfra alle fremtidige ypperstepræster skulle tages.

Gud påbød nu at 12 stave, én for hver af de 12 stammer, skulle lægges i teltboligen, og på staven for Levis stamme blev Arons navn skrevet. (4Mo 17:1-4) Dagen efter gik Moses ind i Vidnesbyrdets telt og så at Arons stav havde sat knopper, blomstrede og bar modne mandler. (4Mo 17:8) Hermed var det ubestrideligt blevet bevist at Jehova blandt levitterne havde udvalgt Arons sønner til at tjene som præster og havde bemyndiget Aron til at tjene som ypperstepræst. Derefter blev Arons hus’ ret til præstedømmet ikke længere draget alvorligt i tvivl. Arons blomstrende stav blev anbragt i pagtens ark som „et tegn for de opsætsige sønner“. Efter at disse opsætsige israelitter var døde og folket var kommet ind i det forjættede land, ser det imidlertid ud til at staven blev fjernet eftersom den havde tjent sit formål. — 4Mo 17:10; He 9:4; 2Kr 5:10; 1Kg 8:9.