Præsteskabet og høvdingen

7. Hvad får vi at vide om levitterne og præsterne?

⁷ Desuden måtte præsteskabet lutres. Levitterne skulle irettesættes fordi de havde givet efter for afgudsdyrkelse, mens præsterne, Zadoks sønner, skulle roses og belønnes fordi de var forblevet rene.a Begge grupper ville dog få lov at tjene i Guds genopbyggede hus — uden tvivl afhængigt af om de som enkeltpersoner viste sig trofaste. Jehova erklærede desuden: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ (Ezekiel 44:10-16, 23) Præsterne skulle altså igen udføre tjeneste, og deres trofaste udholdenhed ville blive belønnet.

9. (a) Hvordan skulle landet fordeles, men hvem skulle ikke have nogen arvelod? (b) Hvad var det hellige bidrag, og hvad omfattede det?

⁹ Dernæst så Ezekiel Israels land i sit syn. Landet ville blive fordelt sådan at hver stamme fik en andel. Også høvdingen ville få en arvelod. Men det ville præsterne ikke, for Jehova sagde: „Jeg er deres arv.“ (Ezekiel 44:10, 28; 4 Mosebog 18:20) Det fremgik af synet at høvdingens andel i landet ville ligge på hver side af et særligt område der blev kaldt det hellige bidrag. Det var et kvadratisk jordstykke der var opdelt i tre strimler. Den øverste skulle gå til de angrende levitter, den mellemste til præsterne og den nederste til byen med dens omliggende marker. Jehovas tempel skulle ligge i præsternes jordstykke, midt i det kvadratiske hellige bidrag. — Ezekiel 45:1-7.

Og læg mærke til at ifølge Ezekiels syn skulle høvdingen, ligesom præsterne, bo på et jordstykke der var givet som bidrag af folket. (Ezekiel 45:16) I det genrejste land skulle folket således bidrage til det arbejde der blev udført af dem som Jehova havde udpeget til at føre an; de skulle støtte dem ved at samarbejde med dem og følge deres ledelse. Alt i alt var dette land indbegrebet af organisering, samarbejde og tryghed.

En af disse velsignelser var kundskab. Præsteskabet begyndte igen at fungere, og præsterne underviste folket i Loven. (Malakias 2:7) Det medførte at israelitterne blev åndeligt genoplivet som produktive tjenere for Jehova,

Desuden skildrer præsterne i synet den salvede præsteskare mens den stadig befinder sig på jorden, ikke efter at den er blevet oprejst til himmelen eller i tusindårsriget. Hvorfor ikke? Læg mærke til at præsterne i synet tjener i den indre forgård. Artikler i tidligere numre af Vagttårnet har vist at denne forgård skildrer Kristi underpræsters åndelige tilstand mens de stadig befinder sig på jorden.c Læg også mærke til at præsterne i synet er ufuldkomne. De får besked på at bringe ofre for deres egne synder, og de advares mod faren for at blive urene, åndeligt såvel som moralsk. De skildrer derfor ikke de opstandne salvede, om hvem apostelen Paulus skrev: „Trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige.“ (1 Korinther 15:52; Ezekiel 44:21, 22, 25, 27) Præsterne i Ezekiels syn blander sig med folket og betjener det direkte. Det vil ikke være tilfældet i Paradiset, for da vil præsteskaren befinde sig i himmelen. Synet skildrer derfor udmærket den måde hvorpå de salvede arbejder nært sammen med ’den store skare’ på jorden i dag. — Åbenbaringen 7:9; Ezekiel 42:14.

En trofast præsteskare

9, 10. Hvordan har „et kongeligt præsteskab“ som blev forudskildret ved præsterne i Ezekiels syn, givet åndelig vejledning?

⁹ I den førkristne tid udførte præsterne et anstrengende arbejde ved templet. Det var fysisk krævende at slagte dyrene, bringe dem som ofre på alteret og betjene folket og de øvrige præster. Men præsterne havde også andet betydningsfuldt arbejde. Jehova gav denne befaling angående præsterne: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ — Ezekiel 44:23; Malakias 2:7.

¹⁰ Værdsætter vi det store arbejde og den ydmyge tjeneste de salvede som en skare, som „et kongeligt præsteskab“, har udført til gavn for den rene tilbedelse? (1 Peter 2:9) Ligesom fortidens præster af Levis slægt har de ført an med hensyn til at give åndelig vejledning og hjælpe folk til at forstå hvad der er rent og antageligt i Guds øjne, og hvad der ikke er det. (Mattæus 24:45) Denne undervisning, der gives gennem bibelske bøger og blade og ved kristne møder og stævner, har hjulpet millioner til at blive forligt med Gud. — 2 Korinther 5:20.

11. (a) Hvordan fremhævede Ezekiels syn vigtigheden af at præsterne bevarede sig rene? (b) Hvordan er de salvede blevet renset i åndelig forstand i de sidste dage?

¹¹ Det er dog ikke nok at præsterne lærer andre at være rene; de må også selv være rene. Ezekiel så i sit syn at Israels præsteskab blev lutret. (Ezekiel 44:10-16) Tilsvarende viser historien at Jehova i 1918 sad i sit åndelige tempel „som en der smelter og renser sølv“ og undersøgte hvordan det forholdt sig med skaren af salvede præster. (Malakias 3:1-5) De der blev fundet åndeligt rene, eller som angrede enhver tidligere afgudsdyrkelse, fik lov at beholde deres tjenesteprivilegium i hans åndelige tempel. Men ligesom alle andre kan de enkelte salvede blive åndeligt eller moralsk urene. (Ezekiel 44:22, 25-27) De har måttet gøre en ihærdig indsats for at holde sig ’uplettede af verden’. — Jakob 1:27; jævnfør Markus 7:20-23.

12. Hvorfor bør vi værdsætte det arbejde de salvede udfører?

¹² Vi kan hver især spørge os selv: ’Værdsætter jeg det eksempel de salvede har sat i trofast tjeneste gennem mange år? Efterligner jeg deres tro?’ De der tilhører den store skare, må huske på at de ikke altid vil have de salvede hos sig her på jorden. Om præsterne i Ezekiels syn sagde Jehova: „I skal ikke give dem nogen ejendom [i form af jord] i Israel: Jeg er deres ejendom.“ (Ezekiel 44:28) De salvede har heller ikke nogen evig arv her på jorden. De har en himmelsk arv, og de der tilhører den store skare, betragter det som en forret at støtte og opmuntre dem mens de stadig befinder sig her på jorden. — Mattæus 25:34-40; 1 Peter 1:3, 4.

15. (a) Hvordan kaster Ezekiels syn lys over forholdet mellem de ældste som hører til den store skare, og den salvede præsteskare? (b) Hvordan har de salvede ældste ført an i Guds jordiske organisation?

¹⁵ Hvilket forhold er der i dag mellem den salvede præsteskare og disse ældste der, som en del af den store skare, tjener som tilsynsmænd? Ezekiels syn viser at de ældste der hører til den store skare, har en støttende og underordnet opgave, mens de salvede fører an i åndelige anliggender. Hvoraf fremgår det? Jo, i synet var det præsterne der fik overdraget det ansvar at undervise folket i åndelige anliggender. De fik også befaling til at virke som dommere i retssager. Desuden skulle levitterne „have opsyn“ ved tempelportene. (Ezekiel 44:11, 23, 24) Høvdingen skulle tydeligvis underlægge sig præsternes åndelige tjeneste og ledelse. Det er derfor passende at de salvede i vor tid har ført an i den rene tilbedelse. For eksempel er medlemmerne af Jehovas Vidners Styrende Råd blevet udvalgt blandt de salvede. Disse trofaste salvede ældste har gennem årtier været i færd med at oplære den høvdingeskare der er ved at tage form, for således at forberede kommende medlemmer af denne skare til den dag da de vil få overdraget fuld myndighed i Guds nye verden.