5. Hvilken dårlig åndelig tilstand var årsag til at Malakias udtalte sin profeti?

⁵ Malakias’ profeti viser at den religiøse nidkærhed og begejstring som profeterne Haggaj og Zakarias havde vakt hos folket dengang templet skulle fuldføres, var forsvundet. Præsterne var blevet stolte, ligegyldige og selvretfærdige. Tempeltjenesten var blevet en parodi. Tienden og offerydelsen blev forsømt fordi jøderne mente at Gud ikke var interesseret i Israel.

8. Hvordan har præsterne besmittet Jehovas bord, og hvorfor vil en forbandelse komme over dem?

⁸ Nu henvender Jehova sig direkte til præsterne som ’viser foragt for hans navn’. Da de prøver at retfærdiggøre sig, henviser Jehova til de blinde og halte og syge dyr de bringer som ofre, og spørger om deres landshøvding ville synes om at få sådanne ofre. Jehova har ikke behag i dem. Hans navn vil blive stort blandt nationerne, men disse mænd vanhelliger ham ved at sige: „Jehovas bord er besmittet.“ En forbandelse vil komme over dem fordi de lusket har omgået deres løfter ved at frembære værdiløse ofre. „’For jeg er en stor konge,’ siger hærstyrkers Jehova, ’og mit navn vil indgyde frygt blandt nationerne.’“ — 1:6, 12, 14.

9. Hvilke pligter har præsterne forsømt, og hvordan har de vanhelliget Jehovas hellighed?

⁹ Jehova giver nu præsterne et påbud og siger at hvis de ikke tager sig dette råd til hjerte vil han sende en forbandelse over dem og over deres velsignelser. Han vil sprede skarnet fra deres højtider på deres ansigter fordi de har svigtet pagten med Levi. „For præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund, for han er hærstyrkers Jehovas sendebud.“ (2:7) Malakias bekender Israels og Judas store synd. De har handlet troløst mod hinanden og vanhelliget Jehovas, deres Fader og Skabers, hellighed ved at gifte sig med en fremmed guds datter. De er gået meget vidt med at trætte Jehova. De har endda spurgt: „Hvor er rettens Gud?“ — 2:17.