I Ægypten blev folk for eksempel forledt til at dyrke Nilen som en gud, og de mente at præsterne havde guddommelig kontrol over flodens årlige oversvømmelser, som deres høst var afhængig af.

Til forskel fra disse præster tilskyndede Israels præster ikke til overtro og uvidenhed. Tværtimod læste de hele tiden i Loven og underviste hele folket i den. Hvert enkelt menneske skulle kende Gud og hans lov. (5Mo 6:1-3) Folk kunne selv læse og skrive, for Jehova havde befalet dem at læse hans lov højt for deres børn og undervise dem i den. — 5Mo 6:4-9.

Sammenligner man de israelitiske og de ægyptiske præsters klædning og virksomhed, finder man ikke mange lighedspunkter. De ægyptiske præster bar for eksempel sandaler, mens de israelitiske udførte deres tjeneste barfodede. De ægyptiske præsters klædning havde en helt anden facon, og på deres tøj og udstyr var der symboler for deres falske guder og tilbedelsen af dem. De ragede deres hoveder skaldede, hvilket Israels præster ikke gjorde (3Mo 21:5), og at dømme efter indskrifter fundet på monumenter i Ægypten brugte de parykker eller bar hovedbeklædninger der var helt anderledes end Israels præsters. Dertil kommer at Jehova præciserede at israelitterne ikke måtte antage nogen af ægypternes eller de andre folkeslags skikke, hverken i forbindelse med deres gudsdyrkelse eller i forbindelse med retsvæsen. — 3Mo 18:1-4; 5Mo 6:14; 7:1-6.