Cæsarea og de første kristne

DEN gamle kystby Cæsarea, der blev grundlagt af Herodes den Store kort før Jesu fødsel, har i nyere tid dannet ramme om en række arkæologiske fund. I øjeblikket bliver disse fund vist i Nordamerika på en vandreudstilling der bærer titlen „Kong Herodes’ Drøm“.a

Herodes leflede for den romerske kejser Cæsar Augustus. Det er grunden til at han kaldte byen for Cæsarea (der betyder „Tilhører Cæsar“) og dens havn for Sebastos (græsk for „Augustus“). Herodes’ håndværkere byggede en imponerende havn med plads til op mod hundrede skibe, og et storslået tempel med en kæmpestatue som anvendtes i dyrkelsen af kejseren.

Den romerske administration

Cæsarea blev officiel bolig for de romerske prokuratorer — de mænd der herskede over Judæa — og et knudepunkt for Roms politiske og militære aktiviteter. Det var dér centurionen Kornelius og hans „slægtninge og nære venner“ blev de første uomskårne, ikkejødiske kristne. (Apostelgerninger, kapitel 10) Evangelieforkynderen Filip tog til Cæsarea; ligeså apostelen Peter. Nogle af de skibe Paulus sejlede med på sine missionsrejser, lagde til i Cæsareas havn. Og i omkring år 56 boede Paulus og Lukas hos Filip, som åbenbart havde bosat sig i Cæsarea sammen med sine fire døtre, der også tjente Gud. — Apostelgerninger 8:40; 12:18, 19; 18:21, 22; 21:8, 9.

Det var i Cæsarea at Paulus blev bragt for den romerske landshøvding Felix, ligesom det var dér han udtalte de kendte ord til Festus: „Jeg appellerer til kejseren!“ — Apostelgerninger, kapitlerne 23-26.

Udstillingen

Ved indgangen til udstillingen står der en statue af Tyche, Cæsareas gudinde. Hendes navn betyder „held“ eller „gunstig skæbne“. De kristne i Cæsarea satte imidlertid ikke deres lid til en lykkegudinde men til den eneste sande Gud, Jehova. De havde også tro på Jesus Kristus, som kong Herodes havde forsøgt at dræbe.

I de næste to sale kan man se hvordan arkæologerne foretog deres udgravninger i Cæsarea, og hvordan havnen var blevet bygget. I den fjerde sal finder man en reproduktion af et af de betydeligste fund fra Cæsarea, nemlig den eneste inskription man har fundet med navnet på den romerske landshøvding for hvem Jesus Kristus blev bragt. Der står: „Pontius Pilatus, præfekt over Judæa.“

I denne sal er der også to små bronzemønter som er meget interessante. Den første (til højre) bærer inskriptionen: „År to for Zions frihed.“ På den anden står der: „År fire for Zions udfrielse.“ De lærde daterer disse mønter til år 67 og 69. Den „frihed“ der omtales, var den periode hvor jøderne havde magten i Jerusalem, efter at Cestius Gallus i år 66 havde trukket sine angribende romerske styrker tilbage.

Denne tilbagetrækning gjorde det muligt at flygte fra Jerusalem. De mennesker der troede på Jesus, flygtede, for han havde udtrykkeligt sagt: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) De der havde lavet disse ’sejrs’-mønter var åbenbart ikke klar over hvilken ødelæggelse der ventede dem!

I år 70 vendte de romerske hære tilbage, erobrede Jerusalem, og ødelagde templet. Ifølge Josefus dræbte de mere end én million af de mennesker som havde samlet sig i byen for at fejre påsken. Den romerske hærfører Titus fejrede sin sejr — og sin broder Domitians fødselsdag — med forskellige lege i Cæsareas amfiteater. To tusind fem hundrede fanger blev kastet for vilde dyr, brændt, eller dræbt i gladiatorkampe.

Den næste udstillingssal rummer en statue af den mangebrystede frugtbarhedsgudinde Artemis fra Efesus. Det var tilbedere af denne gudinde der lavede optøjer i Efesus, da Paulus’ forkyndelse resulterede i at mange holdt op med deres afskyelige afgudsdyrkelse, og begyndte at følge Jesus Kristus. — Apostelgerninger 19:23-41.

Nogle udstillede potteskår anskueliggør hvor stor en rejseaktivitet der var i det første århundrede, sådan som Bibelen omtaler. I bare ét varehus fra oldtiden har man fundet skår af lertøj fra så forskellige steder som Jugoslavien, Italien, Spanien og muligvis også Nordafrika. Med al den rejseaktivitet er det ikke svært at forstå at der kunne være besøgende fra alle egne af det romerske rige i Jerusalem på pinsedagen i år 33. Dér hørte mange den gode nyhed forkyndt på deres eget sprog, fik tro og blev døbt. Uden tvivl har en del af dem bragt den gode nyhed med sig hjem om bord på skibe fra Cæsarea. — Apostelgerninger, kapitel 2.

I den næste sal er der en stor hvid, rektangulær plade som understøtter nogle fragmenter af en marmortavle fra det tredje eller fjerde århundrede. Den indeholdt oprindelig en liste over præsteslægternes 24 skifter, i den orden de tjente ved Jerusalems tempel. Til trods for at templet havde ligget i ruiner i nogle hundrede år, var jøderne stadig overbeviste om at det snart ville blive genopbygget. Århundreder senere bad de stadig til Gud om at det ville blive i deres tid at han genindførte præsteskabet. Templet blev imidlertid ikke genopbygget. Det blev ødelagt sådan som Jesus havde forudsagt. Men inden dets ødelæggelse havde apostelen Paulus, der var jøde og tidligere farisæer, peget på at Gud havde erstattet templet med noget bedre — med et langt større tempel, et åndeligt, som den menneskeskabte bygning i Jerusalem kun havde forudskildret eller været et billede på. — Mattæus 23:37–24:2; Hebræerne, kapitlerne 8 og 9.

I århundredernes løb kom og gik Cæsareas erobrere. Til sidst blev byens ruiner begravet af sandet og havet. Her lå de skjult indtil arkæologer i nyere tid fandt frem til dem. De opdagelser der blev gjort, kan hjælpe os til at forstå mere om livet i oldtiden og nogle af de ting vi læser om i Guds ord, Bibelen.

[Fodnote]

[Illustration på side 24]

Tyche, Cæsareas lykkegudinde

[Kildeangivelse]

Aaron Levin

[Kildeangivelse på side 23]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 23]

Med tilladelse fra Natural History Museum of Los Angeles County

[Kildeangivelse på side 24]

Israel Department of Antiquities and Museums; fotos: Israel Museum, Jerusalem

[Kildeangivelse på side 24]

Med tilladelse fra Natural History Museum of Los Angeles County