Det får vi et fingerpeg om i Mal 2 vers 7: „Præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund, for han er Hærstyrkers Jehovas sendebud.“ Mere end tusind år tidligere havde Guds love som blev givet til Israel gennem Moses, sagt at præsterne var forpligtede til at „lære Israels sønner alle de forordninger som Jehova [havde] talt“. (3 Mosebog 10:11) Senere måtte den der skrev Anden Krønikebog 15:3 sørgeligt nok sige: „I mange dage var Israel uden sand Gud og uden præst der underviste, og uden lov.“

Sandsynligvis var der også enkelte præster dengang der levede op til Guds normer, men vi ved i hvert fald at der senere kom en som opfyldte alle Guds krav: Jesus, den store „ypperstepræst“. (Hebræerne 3:1) Om ham kan det med rette siges: „Sandhedens lov var i hans mund, og der fandtes ikke uretfærdighed på hans læber. Han vandrede med mig i fred og retskaffenhed, og mange fik han til at vende om fra brøde.“ — Malakias 2:6.

9. Hvem har trofast forkyndt sandheden i vor tid?

⁹ På samme måde har Jesu salvede brødre der har et himmelsk håb, nu i mere end et århundrede tjent som „et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre, velbehagelige for Gud“. (1 Peter 2:5) De har ført an i arbejdet med at fortælle andre om Bibelens sandheder. Efterhånden som du har lært disse sandheder at kende, har du sikkert lagt mærke til at „sandhedens lov“ er i de salvede kristnes mund. De har hjulpet mange til at vende om fra religiøse vildfarelser, så der nu er millioner ud over hele jorden der har lært sandheden fra Bibelen at kende og har fået håb om evigt liv. Disse har så den store forret at undervise millioner af andre i sandhedens lov. — Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9.