DÅRLIGT selskab ødelægger gode vaner. Man høster hvad man sår. (1 Korinther 15:33; Galaterne 6:7) Begge udsagn er i enten bogstavelig eller overført betydning eksempler på en grundlæggende sandhed, et princip, og hver for sig danner de grundlag for love. Love kan være begrænsede til en bestemt periode eller en specifik situation. Principper, derimod, er generelle og kan være eviggyldige. Guds ord opfordrer os derfor til at tænke i principper.

Webster’s Third New International Dictionary definerer et princip som „en almen eller grundlæggende sandhed; en universel eller fundamental lov, grundsætning eller antagelse som danner grundlag for andre love eller hvoraf andre love kan udledes“. For eksempel kan man kalde det en lov når man siger til et barn: „Du må ikke røre ovnen.“ Til en voksen vil det være tilstrækkeligt at sige: „Ovnen er varm.“ Bemærk at det sidste udsagn er mere generelt. Men da det kan blive bestemmende for noget man gør (såsom at bage, lave mad eller slukke for ovnen), kan man i en vis forstand kalde det et princip.

De vigtigste principper i livet er af åndelig art. De leder os i vores tilbedelse af Gud og bestemmer vores lykke. Nogle vil ikke gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i principper. Skal de tage en beslutning, finder de det meget lettere bare at følge en regel, en ’lov’. Men det er uklogt, og det står i modsætning til det eksempel trofaste mænd på Bibelens tid har sat. — Romerne 15:4.

Princippet bag en lov

Det er sandt at der er visse love som gælder for kristne. De står vagt om os, og de bygger på mange vigtige principper. Hvis ikke vi har øje for de principper som lovene er udledt af, kan vor kærlighed til disse love kølnes. Det viser eksemplet med Israels nation i fortiden.

Gud gav Israel De Ti Bud, og det første af disse forbød at man tilbad andre guder end Jehova. Det er en lov som er baseret på den grundlæggende sandhed (det princip) at det er Jehova der har skabt alle ting. (2 Mosebog 20:3-5) Men levede nationen efter dette princip? Jehova selv svarer: „’Du er vor fader,’ [sagde israelitterne] til en træklods, og [de råbte] ’moder’ til en sten. Men mig har de vendt ryggen, og de har vendt deres ansigt bort fra mig.“ (Jeremias 2:27, The New English Bible) Hvor tåbeligt og principløst! Og hvor må det have bedrøvet Jehovas hjerte! — Salme 78:40, 41; Esajas 63:9, 10.

Gud har også givet de kristne nogle love. For eksempel skal kristne holde sig fra afgudsdyrkelse, kønslig umoralitet og misbrug af blod. (Apostelgerninger 15:28, 29) Når vi tænker over disse love, forstår vi de principper der ligger til grund for dem, nemlig at Gud fortjener vor udelte hengivenhed, at vi skal være trofaste mod vor ægtefælle, og at Jehova er vor Livgiver. (1 Mosebog 2:24; 2 Mosebog 20:5; Salme 36:9) Hvis vi har både klar forståelse og dyb værdsættelse af de principper som disse direktiver er grundlagt på, vil vi indse at de er til vort eget bedste. (Esajas 48:17) For os er ’Guds bud ikke byrdefulde’. — 1 Johannes 5:3.

Mens israelitterne til visse tider så helt bort fra Guds bud, var de skriftlærde, „juristerne“ på Jesu tid, gået til den modsatte yderlighed. De havde et hav af regler og traditioner der gjorde det besværligt at tilbede Gud, og som skjulte de guddommelige principper. (Mattæus 23:2, NEB) Resultatet var at folk blev modløse, tabte håbet eller forfaldt til hykleri. (Mattæus 15:3-9) Mange af de opfundne regler var nærmest umenneskelige. Da Jesus engang skulle til at helbrede en mand som havde en vissen hånd, spurgte han de farisæere der var til stede: „Er det tilladt at gøre en god gerning på sabbatten?“ Deres tavshed svarede med et rungende „nej“, og Jesus blev „dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed“. (Markus 3:1-6) Farisæerne kunne komme et såret husdyr til undsætning på en sabbat, for det havde en vis værdi i penge, men en mand eller en kvinde kunne de kun hjælpe hvis vedkommende befandt sig i en livstruende situation. De var så optagede af regler og juridiske detaljer udtænkt af mennesker at de, som myrer der vrimler omkring på et maleri, ikke kunne se selve billedet, nemlig Guds principper. — Mattæus 23:23, 24.