Senere fik to andre nidkære brødre, Stanislav Burak og Petro Tokar, til opgave at hjælpe ham. De boede i hemmelighed hos en kristen søster i Lviv, hvor de trykte læsestof så hele USSR kunne blive forsynet med åndelig føde. Her oversatte og trykte man litteratur som under stor fare blev indført fra Polen.

Forfølgelse igen

I juni 1947 blev en broder der var på vej ud med litteratur til brødrene, standset på gaden i Lviv og arresteret. Sikkerhedstjenesten tilbød at indregistrere vores organisation lovformeligt hvis broderen oplyste adresserne på de Jehovas Vidner han regelmæssigt leverede bladene til. Broderen opgav troskyldigt adresserne på næsten 30 brødre, deriblandt den daværende landstjener, broder Burak. Senere blev de alle arresteret. Broderen angrede oprigtigt og erkendte at han havde vist sikkerhedstjenesten ubegrundet tillid.

De arresterede brødre blev ført til et fængsel i Kiev til videre forhør og retsforfølgelse. Kort tid senere døde broder Burak i fængselet. Før sin arrestation var det lykkedes ham at kontakte områdetjeneren Mikola Tsiba fra Volynien og overdrage tilsynet med Ukraine og hele Sovjetunionen til ham.

Det var aldrig før sket at den sovjetiske sikkerhedstjeneste på én gang havde arresteret så mange af de ansvarshavende brødre og dem der arbejdede i de hemmelige trykkerier. Sovjetiske myndighedspersoner anså vores litteratur for at være antisovjetisk. Jehovas Vidner blev derfor falskeligt anklaget for undergravende virksomhed, og mange blev dømt til døden. Men dødsdommene blev ændret til 25 år i fangelejre.