-
1920 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2020 | Oktober
-
-
FREMSTILLING AF PUBLIKATIONER
For at sikre forsyningen af åndelig føde begyndte brødrene på Betel selv at trykke nogle af vores publikationer. De købte det nødvendige udstyr og stillede det op i en lejet bygning der lå på Myrtle Avenue 35 i Brooklyn, New York, kun et par gader fra betelhjemmet.
Leo Pelle og Walter Kessler begyndte deres beteltjeneste i januar 1920. “Da vi ankom,” fortalte Walter, “så trykkeritilsynsmanden på os og sagde: ‘I har lige halvanden time inden frokost.’ Og så satte han os til at hente kasser med bøger op fra kælderen.”
Leo huskede hvad der skete næste dag: “Vi fik til opgave at vaske vægge ned i bygningens stueetage. Det var det mest beskidte arbejde jeg nogensinde havde haft. Men det var Herrens arbejde og derfor anstrengelserne værd.”
Trykkemaskinen der blev brugt til at fremstille The Watch Tower
Inden for få uger var flittige frivillige i fuld gang med at trykke The Watch Tower. På førstesalen strømmede 60.000 eksemplarer af The Watch Tower for 1. februar 1920 ud af trykkemaskinen. Og samtidig satte brødrene en trykkemaskine op i kælderen, som de kaldte Slagskibet. Fra og med nummeret for 14. april 1920 fremstillede man også selv The Golden Age (på dansk: Den Gyldne Tidsalder). Det var tydeligt at Jehova velsignede de flittige arbejderes indsats.
-