⁸ Uanset hvor meget der blev trykt i USA, var det aldrig nok til at dække behovet i hele verden. I årene efter krigen oprettede man derfor trykkerier i mange andre lande, deriblandt Canada, Danmark, England, Grækenland, Schweiz, Sydafrika og Vesttyskland. I begyndelsen af 1970’erne kunne Australien, Brasilien, Filippinerne, Ghana, Japan og Nigeria føjes til listen. På nogle af disse trykkerier fremstillede man også indbundne bøger. Omkring samme tid fik gileadmissionærerne et kursus i trykkeridrift og blev sendt til nogle af disse lande for at hjælpe de lokale brødre med trykningen.

⁹ I løbet af 1980’erne nåede antallet af de lande der fremstillede bladene, et højdepunkt på 51.a Det var et udtryk for at man virkelig havde taget godt vare på det Herren ejer! Det var også et magtfuldt vidnesbyrd om den fremgang Rigets arbejde havde haft, og om den gavmilde støtte millioner af Jehovas vidner havde ydet fordi de ønskede at ’ære Jehova med deres velstand’. (Ordsp. 3:9) De viste sig at være gode husholdere over det som Jehova på forskellige måder havde velsignet dem med.

Nye organisationsmæssige behov

¹² De nye trykkemetoder ændrede Jehovas Vidners verdensomspændende trykkevirksomhed. Offset-rotationstrykkemaskiner er meget hurtigere end de gamle bogtrykmaskiner, men de er også meget dyrere. Og computersystemerne der bruges i forbindelse med skrivningen, redigeringen, oversættelsen, illustrationerne og det grafiske arbejde, kan mere end de gamle systemer, men de er også mere bekostelige. Det stod snart klart at det ikke længere kunne betale sig at trykke bladene i 51 forskellige lande. I 1990’erne tog „den trofaste husholder“ derfor situationen op til fornyet overvejelse. Hvad kom den frem til?

¹³ Undersøgelser tydede på at den „velstand“ som Jehovas vidner og deres venner bidrog med, kunne bruges bedre hvis trykningen blev centraliseret. Antallet af trykkerier blev derfor gradvis reduceret. Tyskland trykker nu blade og andre publikationer for mange lande i Øst- og Vesteuropa, deriblandt nogle der tidligere havde deres eget trykkeri. Trykkeriet i Italien forsyner forkynderne i dele af Afrika og Sydøsteuropa, herunder Grækenland og Albanien, med publikationer. I Afrika bliver bladene nu kun trykt i Nigeria og Sydafrika. I hele verden er der sket en lignende udvikling.

Faktorer der skulle overvejes

¹⁴ Når vi når hen til juli 1998 vil trykningen af vore blade være ophørt i en række europæiske lande, deriblandt Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Schweiz og Østrig. Trykningen af publikationer til Europa vil blive varetaget af afdelingskontorerne i England, Finland, Italien, Spanien, Sverige og Tyskland. Hvordan afgjorde man hvilke trykkerier man ville bibeholde, og hvilke der skulle nedlægges? For at tage godt vare på det Herren ejer, foretog „den trofaste husholder“ en omhyggelig vurdering af trykke- og forsendelsesomkostninger i hvert af de pågældende lande. Den undersøgte også de forskellige landes love for at se hvor det juridisk set var mest hensigtsmæssigt at trykke og distribuere vore publikationer.

¹⁵ Det var hovedsagelig af praktiske grunde at man valgte at lukke nogle af vore trykkerier og samle produktionen. At lade ét land trykke publikationer til flere lande er mere praktisk og sikrer en bedre udnyttelse af dyrt udstyr. Der trykkes nu i lande hvor omkostningerne er lavere, hvor det er let at skaffe materialer, og hvor der er gode forsendelsesfaciliteter. Herrens besiddelser bliver altså forvaltet på rette måde. At man standser trykningen i et land, er selvfølgelig ikke ensbetydende med at forkyndelsen i dette land vil høre op. Forkynderne dér vil stadig få en rigelig forsyning af bibelsk læsestof, og de hundredtusinder af Jehovas vidner i disse lande vil nidkært fortsætte med at forkynde „den gode nyhed om fred“ for deres næste. (Ef. 2:17) Denne reorganisering har ud over de økonomiske fordele medført andre goder.

¹⁶ En af dem er at de fleste moderne trykkemaskiner fra Danmark, Grækenland, Holland og Schweiz er blevet sendt til Nigeria og Filippinerne. Dygtige trykkere fra europæiske afdelingskontorer tog imod indbydelsen til at rejse ud og oplære de lokale betelmedarbejdere i at betjene maskinerne. Nu får forkynderne i disse lande blade af samme høje kvalitet som i andre lande.

¹⁷ En anden fordel er at udgifterne til trykning afholdes af de få lande der nu varetager trykningen af vore publikationer. De lande der ikke længere har et trykkeri, kan anvende midlerne til andre formål, eksempelvis til rigssalsbyggerier og til hjælp for vore brødre i fattige lande. En fornuftig forvaltning af Herrens besiddelser har betydet at apostelen Paulus’ ord til korintherne kan anvendes i international målestok: „Det er ikke meningen at det skal være let for andre og vanskeligt for jer, men at jeres overflod, ved hjælp af en udligning, på nuværende tidspunkt skal afhjælpe deres mangel . . . så der kan finde en udligning sted.“ — 2 Kor. 8:13, 14.

¹⁸ Denne omstrukturering har knyttet Jehovas vidner i hele verden endnu tættere sammen. Selv om vi i Danmark engang har haft vort eget trykkeri, er vi ikke kede af at få vores blade trykt i Tyskland. Vi er tværtimod taknemmelige for det arbejde vores tyske brødre udfører. Er forkynderne i Tyskland fortørnede over at deres bidrag bliver brugt til at fremstille publikationer til deres brødre i Danmark, Rusland, Ukraine eller andre lande? Selvfølgelig ikke! De er glade for at bidragene fra brødrene i disse lande nu kan anvendes til andre nødvendige formål.