„Den mest betydningsfulde typografiske præstation“

I 1567 sendte kong Filip II hertugen af Alba til Nederlandene som ny statholder. På det tidspunkt mødte det spanske styre voksende modstand, især fra protestanter, og hertugen søgte at nedkæmpe oprøret. Det fik Plantin til at påbegynde et gigantisk projekt i håb om at rense sig for al mistanke om kætteri. Hans store ønske var at trykke en videnskabelig udgave af Bibelen på grundsprogene. Det lykkedes ham at sikre sig kong Filips opbakning. Kongen lovede ham økonomisk bistand og sendte den berømte humanist Arias Montano for at han skulle føre tilsyn med udarbejdelsen.

Den sprogbegavede Montano arbejdede daglig 11 timer med assistance af spanske, belgiske og franske sprogkyndige. Hensigten var at fremstille en ny udgave af den ansete Complutenserpolyglot.b Foruden den latinske Vulgata, den græske Septuaginta og den hebraiske grundtekst indeholdt Plantins nye polyglotbibel en aramaisk targum og den syriske Pesjitta, sammen med de respektive ordrette oversættelser til latin.

Trykningen begyndte i 1568. Den monumentale opgave var fuldført i 1573, hvilket var hurtigt efter den tids målestok. I et brev til kong Filip skrev Montano: „Der bliver udrettet mere her på én måned end der bliver i Rom på et år.“ Plantin trykte 1213 sæt af den nye polyglotbibel, og hvert sæt bestod af otte store bind. Titelbladet var prydet med en illustration til Esajas 65:25 der forestillede en løve, en okse, en ulv og et lam der fredeligt æder af det samme trug. Prisen for et uindbundet sæt var 70 gylden, et anseligt beløb i betragtning af at en almindelig families årsindkomst var cirka 50 gylden. Det komplette værk blev kendt som Antwerpenpolyglotten, også kaldet Biblia Regia (Kongebibelen) til ære for kong Filip, der støttede projektet.

Pave Gregor XIII godkendte værket, men Arias Montano måtte stå model til hård kritik af resultatet. En af grundene var at han havde givet den hebraiske grundtekst forrang for den latinske Vulgata. Hans værste modstander var León de Castro, en spansk teolog der anså den latinske Vulgata for at være den absolutte autoritet. De Castro beskyldte Montano for at forvanske bibelteksten med filosofiske tanker der var i modstrid med dogmet om treenigheden. For eksempel hæftede de Castro sig især ved at den syriske Pesjitta udelod den uægte tilføjelse i Første Johannesbrev 5:7, „i himmelen, Faderen, Ordet og den hellige ånd, og disse tre er én“. Men den spanske inkvisition frikendte Montano for enhver mistanke om kætteri. Antwerpenpolyglotten regnes af nogle for „den mest betydningsfulde typografiske præstation af en enkelt bogtrykker i det 16. århundrede“.

[Illustration på side 16]

Antwerpenpolyglotten indeholder den hebraiske grundtekst, den latinske „Vulgata“ og den græske „Septuaginta“ foruden den syriske „Pesjitta“ og en aramaisk targum sammen med latinske oversættelser af teksterne

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen