De første offset-trykkemaskiner

Arbejdet i forkyndelsen og i menigheden ville være langt vanskeligere hvis vi ikke havde de mange gode, bibelske publikationer. I en hel del år blev de bøger og blade der skulle bruges i Filippinerne, trykt i Brooklyn. I begyndelsen af 1970’erne blev der imidlertid opført et trykkeri ved afdelingskontoret i Quezon City. Der blev installeret trykkemaskiner ligesom dem man brugte i Brooklyn. Det betød at afdelingskontoret nu kunne trykke alle de nødvendige blade selv.

Inden for samme årti viste det sig at trykkeindustrien var ved at gå væk fra trykning med blysats og i stedet gik over til offsettrykning. Hovedkontoret rådede os til at følge trop.

I 1980 anskaffede afdelingskontoret udstyr til fotosætning. Afdelingskontoret i Sydafrika havde købt det samme udstyr og delte deres erfaringer med brødrene i Filippinerne. Omtrent samtidig med at man indførte den computerstyrede fotosatsteknik, købte man en lille ark-offsetmaskine.

I mindre målestok gav dette udstyr brødrene mulighed for at lære teknikken ved offsettrykning. David Namoca, der i forvejen havde stor erfaring i at betjene Linotype-maskiner til bogtryk, lærte at bruge fotosatsudstyret. Andre brødre lærte at fremstille offsetplader og at betjene den nyanskaffede trykkemaskine. Sidst i 1980 brugte afdelingskontoret derfor allerede offsetmetoden til at trykke nogle numre af Rigets Tjeneste og blade på sprog der blev udgivet i mindre oplag.

Den forestående omlægning til offsettrykning betød også at de der arbejdede med oversættelse og ombrydning, måtte undervises i brugen af computere. Lidt efter lidt fik brødrene erfaring og større selvtillid. Med tiden betød de nye metoder at de kunne trykke publikationerne i et større oplag og en bedre kvalitet. I 1982 var brødrene så ivrige efter at gøre fremskridt at de trykkede Rigets Nyheder nr. 31, en traktat i fire farver, på en offsetmaskine der kun kunne trykke én farve ad gangen. Papiret blev kørt igennem maskinen seks gange — fire for farvesiden og to for den anden side. Det var et stort arbejde, og kvaliteten blev måske ikke helt så god som man kunne ønske; men alle var glade for at få en firfarvet traktat der var trykt på vores egen maskine.

På den måde fik brødrene lidt erfaring, men hvordan ville hele overgangen til computerstyret fotosats og offsettrykning mon spænde af? Jehovas organisation havde nogle planer, og afdelingskontoret i Filippinerne skulle snart få gavn af dem.

Jehovas organisation fremstiller MEPS

Det Styrende Råd gav tilladelse til at brødrene fremstillede et computerstyret fotosatssystem der kunne dække vores specielle behov for at fremstille læsestof på mange sprog. Dette elektroniske fotosatssystem til mange sprog, kaldet MEPS (Multilanguage Electronic Phototypesetting System), blev udviklet i Brooklyn. Det kommercielle udstyr man i en periode havde anvendt på det filippinske afdelingskontor, havde ganske vist betydet at man var begyndt at bruge computere og offsettrykning i mindre målestok, men MEPS gav kontoret i Filippinerne — og mange andre steder i hele verden — mulighed for at gøre fremskridt på dette område.

To ægtepar fra Filippinerne blev indbudt til at komme til Wallkill, New York, hvor brødrene blev oplært i at bruge og vedligeholde MEPS-computere. Et andet ægtepar, Florizel Nuico og hans kone, var for en tid i Brooklyn, hvor broder Nuico lærte at køre en MAN-offsetmaskine. Nu var det filippinske afdelingskontor godt udrustet til at tage springet til computerstyret fotosætning, ombrydning og offsettrykning.

I 1983 blev der sendt en MAN-offsetmaskine til Filippinerne. Lionel Dingle fra afdelingskontoret i Australien hjalp til med at sætte den op. Derefter begyndte broder Nuico at lære de lokale brødre det han selv havde lært i Brooklyn, og sidst i 1983 blev de første blade trykt på maskinen. Systemet var dog endnu ikke helt på plads, så i en periode blev bladene trykt ved en kombination af blysatsmetoden og offsettrykning.

Det varede dog ikke længe før brødrene kunne bruge den nye metode fuldt ud. Den første MEPS-computer ankom sidst i 1983, og de to brødre der var blevet oplært i Wallkill, begyndte at undervise andre i at bruge og vedligeholde MEPS-udstyret. Kort efter var produktionen i fuld gang. Mange betelmedarbejdere fik en grundig oplæring i at bruge systemet i forbindelse med oversættelse, tekstbehandling, ombrydning og fotosætning, og de lærte at reparere computere. De mange sprog der tales i Filippinerne, gjorde oplæringen vanskeligere. Alene Vagttårnet udgives på syv sprog foruden engelsk. Men her var MEPS-systemet en god hjælp.

Publikationernes kvalitet blev langt bedre. Om de brødre der betjente trykkemaskinerne, siger Cesar Castellano, der arbejder på trykkeriet: „De fleste af brødrene er landmænd. Nogle af dem havde ingen tekniske færdigheder. Det er imponerende at se hvordan Jehova ved sin ånd sætter brødrene i stand til at klare en lang række ting, deriblandt trykkearbejde.“ Brødrene blev dygtigere og dygtigere, og de publikationer forkynderne modtog, blev pænere og pænere. Men de teknologiske fremskridt inden for trykkemetoderne førte til noget endnu vigtigere i åndelig henseende.

Åndelig føde på samme tid

Dengang bladene til Filippinerne blev trykt i Brooklyn, varede det et halvt år eller mere før det der stod i de engelske blade, blev trykt på de filippinske sprog. Bladene blev ganske vist oversat lokalt, men der gik lang tid med at sende manuskripter og korrekturark frem og tilbage, og til sidst sende de færdigtrykte blade. Det sparede tid da afdelingskontoret i Filippinerne i 1970’erne begyndte at trykke blade selv, men bladenes indhold var stadig seks måneder bagud i forhold til de engelske udgaver. Mange af de filippinske brødre tænkte: ’Hvor ville det være skønt at få de lokale blade samtidig med de engelske!’ Men i årevis var det kun en drøm.

Da man udviklede MEPS og de nye trykkemetoder, gik drømmen i opfyldelse. Det Styrende Råd forstod at det ville virke forenende på Jehovas folk hvis alle studerede det samme stof på samme tid. Man arbejdede på at nå dette mål, og i januar 1986 blev Vagttårnet udgivet samtidig med den engelske udgave på fire lokale sprog: cebuano, iloko, ilongo og tagalog. Andre sprog fulgte snart efter. Ved stævnerne i 1988 fik brødrene en overraskelse: Bogen Åbenbaringen – det store klimaks er nær! udkom på tre lokale sprog samtidig med den engelske udgave! Brødrene var glade — ikke blot fordi de nu kunne tilbyde publikationer af en bedre kvalitet til de interesserede, men også fordi de kunne få gavn af den samme åndelige føde på samme tid som de fleste af deres brødre i resten af verden.

Disse forbedringer i trykkemetoderne kom på en tid hvor der var uro i nogle dele af landet. Publikationerne understregede hvor nødvendigt det er at alle til hver en tid gør Jehova til deres fæstning.

[Illustration på side 186]

I 1980 begyndte man at bruge computerstyret fotosætning