EN MEDIEOMTALT RETSSAG

I en embedsmandsrapport sendt fra Irkutsk til Moskva stod der: „[Jehovas Vidner i Irkutskregionen] har udført en hel del underjordisk virksomhed. I det sidste halvår af 1959 fik KGB afdækket fem underjordiske trykkerier.“ Disse trykkerier lå i de sibiriske byer Zima og Tulun, samt landsbyerne Kitoi, Oktjabrskij og Zalari. Efter afsløringen blev de der var involveret i trykningen, arresteret.

De fire arresterede brødre blev under et snedigt udtænkt forhør presset til at afgive en skriftlig erklæring om deres trykkerivirksomhed. KGB forvrængede og offentliggjorde disse vidneudsagn i lokale aviser. De fire brødre blev løsladt, og otte andre arresteret. Retssagen var sat til april 1960 i Tulun. KGB sørgede for at den kommende retssag fik stor medieomtale og opmærksomhed. De havde tænkt sig at de fire løsladte brødre skulle føres som vidner for anklageren. Mange i menighederne fik det indtryk at disse brødre var begyndt at arbejde sammen med KGB.

Det var også KGB’s hensigt at bruge denne skinproces til at nedbryde de fremmødte Jehovas Vidners tro og vende lokalbefolkningen imod dem. Med dette i tanke lod KGB inden retssagen offentligheden få adgang til det underjordiske rum hvor brødrene havde trykt litteratur i mange år. Snart svirrede det med rygter i byen om en underjordisk „sekt“ og dens virke. Da dagen for retssagen oprandt, var der mødt flere end 300 op i retssalen, deriblandt avis- og tv-journalister, nogle endda helt fra Moskva. Der var også mange Jehovas Vidner til stede.

STOR FORVIRRING I RETTEN

Helt uventet begyndte KGB’s planer dog at smuldre. De brødre der havde afgivet vidneudsagn, indså at de havde begået en fejl. Dagen inden retssagen begyndte, tog de alle en fast beslutning om at gøre alt hvad der stod i deres magt, for at bringe Jehova ære. Under retssagen erklærede de at de var blevet bedraget, og at deres vidneudsagn var blevet fordrejet. De meddelte: „Vi er indstillet på at gå i fængsel sammen med vores brødre.“ Der herskede stor forvirring i retten.

Under krydsforhøret lykkedes det desuden brødrene at svare på en måde der ikke implicerede andre. Da dommeren for eksempel spurgte Grigorij Timtjuk hvem der byggede trykkeriet i hans hus, svarede han: „Det gjorde jeg.“ Da han blev spurgt hvem der kopierede publikationerne, svarede han: „Det gjorde jeg.“ På spørgsmålet om hvem der videreformidlede publikationerne, svarede han: „Det gjorde jeg.“ Da han blev spurgt om hvem der købte og leverede papiret, svarede han atter: „Det gjorde jeg.“ Anklageren spurgte så: „Hvem er du da? Er du både din egen driftsleder, leverandør og arbejder?“

[Illustration på side 136]

I bladet „Krokodillen“ var der i 1959 trykt et billede af disse publikationer fundet i en høstak

[Illustration på side 139]

Under dette hus lå et af de trykkerier KGB afslørede i 1959