Fordi jeg gik og forkyndte, ville den sovjetiske sikkerhedstjeneste have mig bag tremmer igen. Men så spurgte de brødre der stod for vores arbejde, om jeg ville gå under jorden og hjælpe med at fremstille litteratur. Jeg var 24 på det tidspunkt.”

FREMSTILLING AF LITTERATUR

“Vidnerne sagde ofte: ‘Hvis vores arbejde forbydes over jorden, vil det fortsætte under jorden.’ (Ordsp. 28:28) På det tidspunkt blev de fleste af vores publikationer fremstillet på hemmelige, underjordiske steder. Mit første ‘arbejdsværelse’ var et særligt indrettet rum under min storebror Dmitrijs hus. Til tider forlod jeg ikke rummet i to uger. Når petroleumslampen gik ud fordi der manglede ilt, lagde jeg mig ned og ventede indtil der var sivet frisk luft ind i rummet igen.

UDFORDRINGER VED ARBEJDET UNDER JORDEN

“Der var langt flere udfordringer ved at arbejde under jorden end ved at sidde i fængsel. For at undgå KGB’s overvågning kunne jeg i syv år ikke overvære møderne og måtte selv sørge for at holde mig åndeligt sund. Jeg så kun min familie når jeg en sjælden gang tog hen for at besøge dem, men det styrkede mig at de viste forståelse for min situation. Det konstante pres tappede mig for kræfter. Jeg måtte hele tiden være påpasselig og forberedt på hvad som helst. En aften kom der for eksempel to betjente til det hus hvor jeg opholdt mig. Jeg sprang ud ad et vindue på den modsatte side af huset og flygtede ind i skoven. Da jeg løb ud over en åben mark, hørte jeg pludselig nogle hvislende lyde. Så hørte jeg skuddene, og det gik op for mig at lyden kom fra kugler der fløj om ørerne på mig! En af betjentene forfulgte mig på hesteryg og skød efter mig indtil han løb tør for ammunition. Et af skuddene ramte mig i armen. Endelig, efter at de havde jagtet mig over en fem kilometer lang strækning, undslap jeg ved at gemme mig i skoven. Da jeg senere blev stillet for retten, fik jeg at vide at de havde affyret 32 skud efter mig!

Fordi jeg opholdt mig under jorden i så lang tid, var jeg meget bleg. Det afslørede med det samme hvad jeg lavede, så jeg forsøgte at være så meget ude i solen som muligt. Livet under jorden påvirkede også mit helbred. Jeg husker at jeg engang måtte blive væk fra et vigtigt møde med nogle brødre fordi jeg blødte fra næse og mund.”