HEMMELIGE TRYKKERIER I SIBIRIEN

Det var vanskeligt at duplikere de bibelske publikationer, men Jehova velsignede arbejdet. Alene i perioden 1949 til 1950 duplikerede og uddelte brødrene 47.165 eksemplarer af forskellige publikationer til menighederne. Trods intens modstand rapporterede landsudvalget at der i samme periode var blevet holdt 31.488 møder i landet.

Efterspørgselen efter litteratur voksede konstant, hvilket skabte et behov for nye trykkerier. Stakh Savitskij siger: „I 1955 blev der organiseret et trykkeri under jorden i vores hus. Eftersom min far ikke var et af Jehovas Vidner, måtte vi indhente hans tilladelse. I løbet af to måneder gravede vi et rum på cirka 2 gange 4 meter under vores vindfang. Vi fjernede hen ved 30 kubikmeter jord. Vi måtte slæbe dette jord ud og gemme det på en eller anden måde uden nogen lagde mærke til det. Da vi havde gravet os ned til halvanden meters dybde, stødte vi på permafrost. Mens vi passede vores verdslige arbejde, tøede mor den frosne jord op ved at lave et lille bål på jorden af noget tørt træ, mens hun måtte passe på at røgen ikke tiltrak sig naboernes opmærksomhed. Senere beklædte vi det udgravede rum med brædder så der blev et gulv og et loft. Da rummet var færdigt, flyttede der straks et ægtepar ind. De skulle arbejde og bo i dette kælderrum. Mor lavede så mad til dem, vaskede deres tøj og tog sig af dem. Dette trykkeri fungerede indtil 1959.

I 1957 sagde den broder som førte tilsyn med duplikering af publikationer, til mig: ’Kan du ikke arbejde på trykkeriet? Vi har behov for mindst 200 blade om måneden.’ I begyndelsen fremstillede jeg 200, så 500. Men efterspørgselen på publikationer steg hele tiden. Arbejdet måtte finde sted om natten fordi vi der var tvangsflyttede, skulle arbejde med fremstilling af forskellige ting under tilsyn i dagtimerne og kun havde én fridag om ugen.

Når jeg kom hjem fra arbejde, forsvandt jeg ned i trykkeriet. Jeg sov næsten aldrig fordi hver trykkeopgave man påbegyndte, skulle tilses hele vejen igennem. Farven kunne let tørre ud, så det var ikke muligt at afbryde arbejdet og fortsætte på et andet tidspunkt. Nogle gange skulle jeg trykke 500 sider hvorefter jeg måtte gennemgå dem en for en for at foretage små justeringer med en nål så teksten blev tydeligere. Der var stort set ikke nogen ventilation, så det var svært at tørre siderne der kom ud af trykken.

I nattens mulm og mørke bragte jeg trykte blade til byen Tulun, 20 kilometer fra vores hjem. Jeg vidste ikke helt hvor de skulle hen derfra, men jeg vidste at disse publikationer blev brugt af Jehovas Vidner i Krasnojarsk, Bratsk, Usolje Sibirskoje og andre større og mindre byer.

I 1959 blev jeg af de brødre der førte tilsyn med arbejdet, bedt om at hjælpe til med at bygge et nyt trykkeri i Tulun, ved siden af jernbanestationen. Endnu en gang var jeg i færd med det velkendte arbejde, at udgrave jord og opsætte lys, som jeg havde gjort til det første trykkeri. Jehova hjalp os til at handle med visdom. Så flyttede en familie ind og arbejdede der i omkring et år. På et tidspunkt opdagede KGB trykkeriet. Det blev meddelt i den lokale avis at ’der var sat lys op på en sådan måde at selv erfarne elektrikere havde svært ved helt at forstå det’.

Bortset fra vores familie kendte kun nogle få brødre til mit arbejde på trykkeriet. Og eftersom der aldrig var nogen der så mig om aftenen, var brødrene og søstrene i menigheden bekymrede for min åndelighed. De kom nogle gange hjem for at besøge og opmuntre mig, men jeg var aldrig til stede. Ja, i de tider med konstant overvågning kunne trykningen kun finde sted i dybeste hemmelighed.“

FREMSTILLING AF PUBLIKATIONER I MOSKVA

Myndighederne vidste godt at Vidnerne havde et presserende behov for bibler og bibelske publikationer. Gentagne forespørgsler fra Det Styrende Råd om tilladelse til at trykke eller indføre bibelske publikationer blev enten afvist eller ignoreret. På grund af mangelen på litteratur var brødrene hele tiden på udkig efter måder at duplikere den på i forskellige dele af landet, deriblandt Moskva, for at menighederne og grupperne kunne få åndelig føde.

Stepan Levitskij blev i 1957 idømt ti års fængsel for at være i besiddelse af et enkelt nummer af Vagttårnet, som blev fundet under en dug på spisebordet. Stepan beretter: „Efter tre og et halvt års fængsel annullerede højesteret min straf. Inden min frigivelse anbefalede brødrene mig at flytte til et sted nær Moskva for at forkynde og deltage i andre åndelige aktiviteter. Jeg fandt et sted at bo uden for Moskva. Herfra tog det mig to timer at tage ind til hovedstaden hvor jeg begyndte at forkynde i forskellige områder. Jehova velsignede disse anstrengelser, og efter nogle få år var der organiseret en gruppe af brødre og søstre i Moskva. I 1970 fik jeg til opgave at virke i et område som omfattede Moskva, Leningrad (nu Sankt Petersborg), Gorkij (nu Nizjnij Novgorod), Orjol og Tula. Min opgave bestod i at forsyne menighederne med litteratur.

Jeg var sikker på at det var Jehovas vilje at Moskva og andre dele af Rusland modtog en tilstrækkelig mængde bøger og blade. I bøn til Jehova gav jeg udtryk for min villighed til at gøre mere i denne henseende. Snart kom jeg i kontakt med en professionel bogtrykker som havde forbindelser til adskillige trykkerier i Moskva. Jeg spurgte ham uden omsvøb om det var muligt at få trykt en lille udgave af en bog gennem et trykkeri i Moskva.

’Hvad er det for en bog?’ spurgte han.

’Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis,’ svarede jeg nervøst.

Han havde en nær ven som arbejdede på et trykkeri. Hans ven var kommunist og leder af en partiorganisation. Han gik med til at trykke et lille parti bøger mod betaling. Hvor var det en stor glæde for brødrene at stå med dette bibelstudieredskab i hænderne.

Det indebar en stor risiko både for mig og for trykkeren at trykke vores publikationer på denne måde. Hver portion der kom ud af trykken, oftest om natten, måtte hurtigt fragtes ud af trykkeriet uden at nogen opdagede det. Jehova velsignede denne ordning, og der blev trykt mange bibelske publikationer på dette trykkeri, deriblandt bøgerne „Sandheden skal frigøre jer“ og Sandheden der fører til evigt liv foruden sangbogen. Det var virkelig føde i rette tid. (Matt. 24:45) Vi brugte dette trykkeri i ni år.

Men en dag dukkede den tilsynsførende for trykkeriet uventet op mens en af vores publikationer var i trykken. Trykkeren fik hurtigt stillet maskinen om og begyndte at trykke et helseblad. Men i forvirringen kom han ved et uheld til at bringe seks sider fra vores publikation i bladet, og den tilsynsførende tog et nytrykt eksemplar med ind på sit kontor. Da hun læste bladet, blev hun meget overrasket over at finde stof der tydeligvis ikke hørte hjemme i det blad. Hun kaldte på trykkeren og spurgte hvordan noget sådant kunne ende i et helseblad. Derefter overtog KGB sagen. Trykkeren fortalte under trusler om en lang straf alt hvad han vidste. KGB fandt derpå hurtigt frem til mig, eftersom jeg var det eneste Jehovas Vidne de kendte til i Moskva. Jeg blev idømt en fængselsstraf på fem og et halvt år.“ Trykkeren fik en straf på tre år.

[Illustrationer på side 150]

Hjemmelavet trykkeriudstyr

Trykkemaskine

Bogpresse

Håndskæremaskine

Hæftemaskine

[Illustration på side 151]

Stepan Levitskij, en vognstyrer der modigt opsøgte en trykker