Som indviede tjenere for Jehova Gud har også vi erfaret en udfrielse. Gennem hans ufortjente godhed er vi ikke længere trælle af Babylon den Stores falske læresætninger og traditioner eller af ondskaben i denne tingenes ordning. (Johannes 8:32; 2 Korinther 4:4-6) En sådan udfrielse, såvel som den frihed den medfører, giver os lejlighed til at vise Gud at vi værdsætter hans kærlighed til os. (1 Johannes 4:9) Hvordan det?

Ved ikke at forfejle hensigten med Guds ufortjente godhed. Som det var tilfældet med Jehovas tjenere i fortiden, er hensigten med vores udfrielse at vi skal tage den sande tilbedelse op. Det indebærer at vi i dag, som på Paulus’ tid, skal „forkynde den gode nyhed om Messias . . . for folk fra nationerne“. (Efeserne 3:8) Alle der har taget imod Guds ufortjente godhed må derfor tage del i den kristne tjeneste. Det betyder at vi som indviede tjenere for Jehova Gud har et ansvar for at gøre sandheden kendt for andre, at ophøje og prise Guds navn og at tjene ham i en tilbedelse der er ren og hellig. — Mattæus 28:19, 20; Hebræerne 13:15; Jakob 1:27.

Viser vore handlinger at vi har forfejlet hensigten med vor udfrielse fra denne onde tingenes ordning og fra dens falske religion? Paulus sagde til korintherne at „nu er det en særlig velkommen tid“ til at hjælpe andre til at opnå frelse. (2 Korinther 6:2) I dag har Paulus’ ord langt større aktualitet fordi ødelæggelsen af den onde tingenes ordning er så nær.