Denne gang blev jeg sendt til kulminerne i Vorkuta, en berygtet tvangsarbejdslejr ved den nordlige del af Uralbjergene, nord for polarcirklen.

Jeg undgår døden i Vorkuta

Vorkuta var et stort fangelejrsystem bestående af 60 tvangsarbejdslejre. Alene i den lejr vi befandt os i, var der over 6000 arbejdere. De hårde kuldegrader og de umenneskelige levevilkår kombineret med arbejdet i kulminerne under jorden ødelagde mange arbejderes helbred. Der var hver dag arbejdere som døde og blev båret væk. Mit eget helbred led også stor skade, og jeg kunne ikke længere udføre hårdt fysisk arbejde. Jeg blev derfor tildelt såkaldt lettere arbejde, der bestod i at skovle kul på nogle vogne.

Forholdene i Vorkuta var så forfærdelige at minearbejderne organiserede en strejke der udviklede sig til et stort oprør. De indsatte oven i købet deres egen ledelse og samlede en styrke på omkring 150 mænd til at kæmpe hvis hæren blev sat ind. Arbejderne ville have at jeg og de næsten 30 andre Jehovas Vidner skulle være en del af deres „hær“. Det nægtede vi.

Opstanden varede i to uger, indtil bevæbnede soldater kom og skød alle oprørerne. Man fortalte os senere at oprørerne havde planlagt at hænge os i værkstedet! Det lykkedes heldigvis ikke. I betragtning af det russerne havde gjort for systematisk at nedbryde vores tro, kan alle sikkert forstå hvorfor vi gav Jehova, vor store Gud, æren for at vi overlevede!

[Illustration på side 14, 15]

Jehovas Vidner i Vorkuta tvangsarbejdslejr