Befolkningens voksende bekymring

Borgernes tillid til fængselssystemet bliver heller ikke større når de hører om de umenneskelige kår som fangerne lever under, og som beskrives på næste side. Fanger der har været udsat for uretfærdig behandling mens de afsonede deres dom, kan næppe forventes at reagere positivt på resocialisering. Desuden er flere menneskerettighedsgrupper bekymrede over at man i fængslerne finder uforholdsmæssigt mange der tilhører minoriteter. De spørger om det er en tilfældighed eller snarere et resultat af racediskrimination.

I 1998 henledte en rapport fra Associated Press opmærksomheden på de vilkår som tidligere indsatte havde haft i Holmesburg Prison, Pennsylvania. De søgte erstatning fordi de angiveligt var blevet brugt som forsøgskaniner i kemiske eksperimenter mens de sad fængslet. Dertil kommer at man i USA har genindført sammenlænkning af arbejdende fanger. I Amnesty Internationals rapport hedder det: „De sammenlænkede fanger arbejder 10-12 timer, ofte i bagende sol, og har kun meget korte drikkepauser og en times frokostpause. . . . Den eneste mulighed fangerne har for at gå på toilettet, er at sætte sig på en potte bag en provisorisk afskærmning, alt imens de forbliver sammenlænkede. Når potten ikke er ledig, er de indsatte tvunget til at sætte sig på hug i alles påsyn.“ Nu er det langt fra alle fængsler der fungerer på den måde. Generelt må det dog siges at en umenneskelig behandling nedværdiger både fangerne og dem de mishandles af.

[Ramme/illustration på side 6, 7]

Et kig bag tremmerne

Overfyldte celler: Fængslerne i Storbritannien har et akut problem med overfyldte celler. Det er ikke så sært, for det er det land i Vesteuropa som har det næststørste antal fanger pr. indbygger, nemlig 125 for hver 100.000. I den brasilianske by São Paulo er det største fængsel beregnet til 500 indsatte. Men det huser 6000. I Rusland bor der ofte mellem 90 og 110 i celler der er beregnet til 28. Problemet er så grelt at fangerne må sove på skift. I et asiatisk land har man proppet 13-14 fanger ind i en celle på 3 kvadratmeter. Og i Australien har myndighederne forsøgt at løse pladsproblemet ved at bruge containere til at huse fanger.

Vold: Det tyske tidsskrift Der Spiegel oplyser at voldelige fanger i tyske fængsler griber til mord og tortur på grund af „krig mellem kliker der konkurrerer om den illegale handel med alkohol og narkotika, sex og åger“. Etniske spændinger får ofte volden i fængslerne til at flamme op. „Der er straffefanger fra 72 lande. Gnidninger og konflikter der fører til vold, er uundgåelige,“ skriver Der Spiegel. I et sydamerikansk fængsel blev der ifølge myndighederne gennemsnitlig dræbt 12 fanger hver måned. I Londonavisen Financial Times kunne man læse at tallet efter de indsattes mening var dobbelt så stort.

Seksuelt misbrug: Ifølge et forsigtigt skøn ’bliver over 290.000 mandlige indsatte hvert år voldtaget i amerikanske fængsler,’ oplyser avisen The New York Times i en artikel om emnet. Artiklen fortsætter: „Den frygtelige seksuelle vold er ikke noget den indsatte blot udsættes for en enkelt gang; ofte bliver det seksuelle overgreb en dagligt tilbagevendende begivenhed.“ En organisation skønner at der i amerikanske fængsler foregår hen ved 60.000 seksuelle overgreb hver dag.

Sundhed og hygiejne: Udbredelsen af seksuelt overførte sygdomme blandt fangerne er veldokumenteret. Tuberkulose hos fanger i nogle afrikanske lande og i Rusland har fået verdensvid opmærksomhed, og det samme har mange fængslers forsømmelighed med hensyn til lægebehandling, hygiejne og ernæring.

[Illustration]

Et overfyldt fængsel i São Paulo, Brasilien

[Kildeangivelse]

AP Photo/Dario Lopez-Mills