Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Se hvordan Jehova lader det du gør, lykkes for dig
    Vagttårnet (studieudgave) – 2023 | Januar
    • Hvordan var der i fængslet? Det hebraiske ord Josef brugte for “fængsel”, kan betyde “cisterne” eller “hul”, og det tyder på at det har været et mørkt sted, og at han har følt at hans situation var håbløs. (1. Mos. 40:15, fdn.) Bibelen indikerer også at han på et tidspunkt fik bundet sine fødder med lænker, og at hans hals blev lagt i jern. (Sl. 105:17, 18) Josefs situation gik fra ondt til værre. Han gik fra at være en betroet slave til at være en simpel fange i et fængsel.

  • Se hvordan Jehova lader det du gør, lykkes for dig
    Vagttårnet (studieudgave) – 2023 | Januar
    • Josef er ved at give instruktioner til nogle af de andre fanger.

      Jehova var med Josef da han sad fængslet og fik ansvaret for alle de andre fanger (Se paragraf 9)

      9. Hvad viser at Jehova var med Josef da han sad fængslet? (1. Mosebog 39:21-23)

      9 Læs 1. Mosebog 39:21-23. Selv i den her svære tid hvor Josef sad fængslet, sørgede Jehova for at tingene lykkedes for ham. Med tiden fik fængslets øverste leder stor tillid til og respekt for Josef, ligesom det havde været tilfældet med Potifar. Den øverste leder gav på et tidspunkt Josef ansvaret for alle de andre fanger. Der står ligefrem i beretningen at han ‘ikke bekymrede sig om noget som helst af det Josef havde ansvaret for’. Josef havde nu et meningsfyldt arbejde der kunne hjælpe ham til at få hans tanker over på noget andet. Det var virkelig en usædvanlig udvikling! Hvordan kunne en fange der var anklaget for at forsøge at voldtage en højtstående embedsmands hustru, blive betroet sådan en opgave? Det er der kun én forklaring på, og den finder vi i 1. Mosebog 39:23: “Jehova var ... med Josef, og Jehova fik alt hvad han gjorde, til at lykkes for ham.”

      10. Hvorfor har Josef nok ikke følt at alting lykkedes for ham?

      10 Prøv igen at se situationen fra Josefs synspunkt. Efter at være blevet fængslet på falske anklager tror du så at han har følt at alting bare lykkedes for ham? Hvad har været Josefs højeste ønske? Var det at få fængslets øverste leder til at synes godt om ham? Nej, Josef ønskede højst sandsynligt at blive renset for anklagerne og sat fri. Han bad endda en anden fange der snart skulle løslades, om at fortælle Farao om ham så han kunne få ham ud af det deprimerende fængsel. (1. Mos. 40:14) Men manden glemte alt om Josef. Det førte til at Josef sad fængslet i yderligere to år. (1. Mos. 40:23; 41:1, 14) Men Jehova var stadig med Josef og fik tingene til at lykkes for ham. Hvordan?

      11. Hvilken særlig evne gav Jehova Josef, og hvordan var det med til at sikre at Jehovas vilje blev gennemført?

      11 Mens Josef sad fængslet, gav Jehova Egyptens konge to drømme der gjorde ham meget urolig. Farao ønskede desperat at finde ud af hvad de betød. Og da han fandt ud af at Josef kunne tyde drømme, sendte han bud efter ham. Med Jehovas hjælp tydede Josef de to drømme og imponerede Farao med det praktiske råd han gav ham. Farao så at Jehova var med den unge mand, og udnævnte ham som Egyptens fødevareadministrator. (1. Mos. 41:38, 41-44)

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del