„MED FODJERN MISHANDLEDE DE HANS FØDDER“

Vi ved kun lidt om hvordan de egyptiske fængsler var dengang. Arkæologer har fundet ruinerne af sådanne fængsler — store fæstningslignende bygninger med celler og fangekældre. Josef omtalte senere sit fangehul med et ord der bogstaveligt kan betyde „cisternen“, hvilket hentyder til et mørkt og trøstesløst sted. (1 Mosebog 40:15, fodnote) I Salmerne kan vi læse at Josef blev udsat for yderligere lidelser: „Med fodjern mishandlede de hans fødder; hans sjæl blev lagt i jern.“ (Salme 105:17, 18) Egypterne bandt nogle gange deres fanger med bånd som var placeret over albuen og lænket sammen på ryggen; andre gik med et jernbånd om halsen. Det må have været forfærdeligt for Josef at blive mishandlet på denne måde — når han intet havde gjort!

Desuden var der ikke blot tale om et kortvarigt tilbageslag. Beretningen siger: „[Josef] blev så dér i fængselet.“ Han befandt sig i dette forfærdelige fængsel i flere år!a Og Josef vidste ikke om han nogen sinde ville blive løsladt. Hvordan undgik han at miste håbet og blive desperat efterhånden som disse rædselsfulde dage blev til uger og derefter til måneder?

Bibelen kommer med dette trøstende svar: „Jehova var fortsat med Josef og viste ham loyal hengivenhed.“ (1 Mosebog 39:21) Hverken fængselsmure, lænker eller mørke fangehuller kan hindre Jehovas loyale kærlighed i at nå hans tjenere. (Romerne 8:38, 39) Vi kan forestille os hvordan Josef i bøn har givet udtryk for sin fortvivlelse over for sin himmelske Far og så har oplevet den fred som kun „al trøsts Gud“ kan give. (2 Korinther 1:3, 4; Filipperne 4:6, 7) Hvad gjorde Jehova mere for Josef? Vi læser at han lod Josef „finde yndest i fængselsøverstens øjne“.

Fangerne blev åbenbart sat til at arbejde, og igen gjorde Josef noget Jehova kunne velsigne. Han arbejdede hårdt og gjorde sit bedste uanset hvad han blev sat til, og overlod resten til Jehova. Jehova velsignede ham, og Josef opnåede andres tillid og respekt, ganske som i Potifars hus. Beretningen lyder: „Så overgav fængselsøversten alle de fanger som var i fængselet, i Josefs hånd, og med hensyn til alt hvad de gjorde dér, var han den der fik det gjort. Fængselsøversten så ikke efter noget som helst der var i hans hånd, for Jehova var med Josef, og hvad han gjorde lod Jehova lykkes.“ (1 Mosebog 39:22, 23) Det må have trøstet Josef at vide at Jehova tog sig af ham!

Det kan være der også sker noget uventet og katastrofalt i vores liv, måske noget dybt uretfærdigt. Hvis det skulle ske, kan vi lære af Josefs tro. Hvis vi holder os nær til Jehova i bøn, forbliver loyale mod hans bud og gør alt hvad vi kan, for at gøre det der er rigtigt i hans øjne, vil vi give ham noget at velsigne.