Herefter blev forkyndelsen såvel som arrestationer og fængslinger en fast bestanddel af mit liv. Det var intet under at folk advarede min kommende brud om at hun kunne ende i fængsel hvis hun giftede sig med mig. Disse oplevelser var nu ikke så slemme endda. Når vi havde tilbragt en nat i fængselet, blev vi som regel løsladt fordi et af de andre Jehovas vidner stillede kaution.

I takt med at jeg øgede min andel i forkyndelsen, kom jeg også oftere i fængsel. Engang blev jeg sat i samme celle som Mike Miller, der i mange år havde været en trofast tjener for Jehova. Vi sad på cementgulvet og talte sammen. Vores opbyggende åndelige samtaler styrkede mig umådelig meget. Men bagefter strejfede tanken mig: ’Hvad nu hvis der havde været en uoverensstemmelse mellem os og vi ikke havde været på talefod?’ Tiden sammen med denne kære broder i fængselet gav mig en af de vigtigste lektioner i livet — vi har brug for vore brødre og bør derfor altid være tilgivende og venlige over for hinanden. Ellers kan det gå os som apostelen Paulus beskrev: „Hvis I bliver ved med at bide og fortære hinanden, så pas på at I ikke bliver tilintetgjort af hinanden.“ — Galaterne 5:15.