-
Hemmeligholdelse — berører også dig!Vågn op! – 2009 | August
-
-
I vore dages digitale verden er bankvirksomhed, pengeoverførsler og betalinger, samt lægers, firmaers og regeringers optegnelser sikret gennem indviklede enkrypteringer. Chifferteksten kan kun læses af dem der har den nødvendige dekrypteringsnøgle til at genoprette de oprindelige data.
En nøgle af metal har som regel udskæringer, mens en digital nøgle består af en række nuller og ettaller i forskellige kombinationer. Digitale nøgler har flere kombinationer jo længere de er, og er derfor sværere at afkode. Som eksempel har en 8-bit-nøgle 256 kombinationsmuligheder, eller permutationer, og en 56-bit-nøgle har mere end 72 billiarder kombinationsmuligheder. Den normale standard for enkryptering på nettet i dag er 128-bit-nøgler, som har 4,7 trilliarder gange flere kombinationsmuligheder end 56-bit-nøgler!b
Alligevel opstår der brud på sikkerheden. I 2008 sigtede de offentlige anklagere i USA 11 personer for hvad der blev betragtet som det største identitetstyveri nogen sinde. Gruppen har formodentlig benyttet bærbare computere, trådløs teknologi og specielle computerprogrammer til at aflure numrene på de betalingskort der bruges ved kasseapparaterne.
Er dine personlige data sikret?
De krypteringer der beskytter dine bankoplysninger og køb på nettet, er ekstremt svære at bryde. Men meget afhænger af dig selv. Bibelen siger: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ (Ordsprogene 22:3) Du kan være klog og ’skjule dig’ for svindel og tyveri ved i det mindste at gøre følgende:
◼ Installér et antivirusprogram på din computer.
◼ Anvend et program der beskytter mod spyware.
◼ Installér en firewall.
◼ Sørg for at de ovenstående programmer bliver regelmæssigt opdateret, og installér sikkerhedsopdateringer til dine programmer og til styresystemet.
◼ I e-mails eller chatbeskeder skal man være på vagt over for links og vedhæftede filer, især hvis de er fra en ukendt afsender og der spørges efter personlige oplysninger, eller man skal bekræfte en adgangskode.
◼ Når du skal overføre følsomme oplysninger som for eksempel kreditkortoplysninger, vær da sikker på at forbindelsen er krypteret, og log dig ud af hjemmesiden når du er færdig.c
◼ Vælg adgangskoder der er svære at gætte, og beskyt dem.
◼ Lad være med at kopiere eller køre programmer fra ukendte kilder.
◼ Sørg for regelmæssigt at køre backup på dine filer, og gem kopierne et sikkert sted.
Hvis du overholder disse forholdsregler og sørger for at være ajour med udviklingen både nu og i fremtiden, øger du dine chancer for at vinde kampen for at holde oplysninger fortrolige og sikrede.
-