Ældste — vogt det I har fået betroet

„Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ — APOSTELGERNINGER 20:28.

1. Hvad har Gud betroet sin jordiske organisation?

NÅR en person får noget værdifuldt betroet må han stå til regnskab for det betroede. Jehova Gud har betroet sin jordiske organisation noget overordentlig værdifuldt. Det omfatter ’mønsteret af sunde ord’, den sandhed der findes i Bibelen og uddeles af „den trofaste og kloge træl“ som „mad i rette tid“. (2 Timoteus 1:13, 14; Mattæus 24:45-47) Det den trofaste og kloge træl har fået betroet omfatter den tjeneste der er forbundet med sandheden, den forkyndelse der må foregå både i og uden for menigheden. (2 Timoteus 4:1-5) Alle forkyndere, deriblandt de ældste der er udnævnt af ånden, bør betragte den tjeneste de har fået betroet som noget af allerstørste værdi.

2. Hvilken yderligere opgave har de ældste fået betroet, og hvad skrev Peter i den forbindelse?

² Kristne ældste har desuden fået det ansvar betroet at virke som hyrder for Guds hjord. I den forbindelse skrev apostelen Peter: „De ældste iblandt jer giver jeg derfor denne tilskyndelse, jeg, deres medældste og vidne til Messias’ lidelser og delagtig i den herlighed som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden. Og når overhyrden er blevet gjort kendt, vil I modtage herlighedens uvisnelige krone.“ — 1 Peter 5:1-4.

3. Hvad må kendetegne kristne ældste?

³ Kristne ældste „skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. (Esajas 32:1, 2) Det betyder at ældste må være en kilde til tryghed, fred og sikkerhed blandt Guds hjord af symbolske får. Da de ældste har fået ’meget betroet’, vil der blive ’krævet mere end sædvanlig’ af disse underhyrder for hjorden. (Lukas 12:48) Ja, de ældste har virkelig fået betroet noget værdifuldt som må vogtes.

Årsagen til at du blev ældste

4. Hvorfor er der behov for mange ældste?

⁴ For at tage sig af Guds hjord i Jehovas Vidners over 60.000 menigheder i hele verden, er der brug for mange tusind åndeligt kvalificerede mænd. Der er mange ældste i hvert land, og det kan vi glæde os over. På verdensplan er der gennemsnitlig omkring 60 forkyndere i hver menighed, så de ældste har meget at se til. — 1 Korinther 15:58.

5. Hvilke kvalifikationskrav må opfyldes før man får det privilegium at tjene som ældste?

⁵ Hvis du er ældste, hvad var da årsagen til at du fik dette privilegium? Det var på grund af det du havde udrettet, og på grund af dine åndelige kvalifikationer. Du har for eksempel studeret Guds ord flittigt. (Josua 1:7, 8) Du har også været nidkær i forkyndelsen og hjulpet andre til at blive forkyndere. Du har tjent trofast som menighedstjener og er derved blevet ’prøvet først om du var egnet’. Du har ’tragtet efter’, eller søgt at kvalificere dig til, at blive ældste, i erkendelse af at det er „en smuk gerning“ at være tilsynsmand. (1 Timoteus 3:1, 10) Ligesom Timoteus havde du „et godt omdømme hos brødrene“. (Apostelgerninger 16:2) Da du blev anbefalet som ældste, var du sandsynligvis sidst i 20’erne eller ældre, og havde en vis livserfaring. Menigheden respekterede dig som en åndeligt moden, omgængelig broder der var i stand til at give god bibelsk vejledning og holde noget fortroligt. — Ordsprogene 25:9, 10.

Hvordan man vogter det man har fået betroet

6, 7. Hvordan kan de råd der gives i Første Timoteusbrev 4:13-15 hjælpe en ældste til at vogte det han har fået betroet?

⁶ Ja, hvis du er ældste, var der gode grunde til at du fik betroet dette kristne tilsynshverv. Du har uden tvivl følt dig privilegeret! Men hvordan kan du vogte det du har fået betroet?

⁷ Det kan du blandt andet ved positivt og flittigt at varetage dine opgaver. Vi har alle mere eller mindre ansvarsfulde opgaver inden for Jehovas organisation. Bliv derfor på din plads og find glæde ved at ’opføre dig som en af de mindre’. (Lukas 9:46-48; jævnfør Dommerbogen 7:21.) Værn om dine opgaver og udfør dem aldrig „med ugidelig hånd“. (Ordsprogene 10:4) Stå ikke i stampe, men gør med Jehovas hjælp fremskridt på alle områder af din tjeneste. Følg det råd som Paulus gav Timoteus: „Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. Forsøm ikke den gave som er i dig og som blev givet dig ved en forudsigelse da ældsterådet lagde hænderne på dig. Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ — 1 Timoteus 4:13-15.

8. Hvad vil hjælpe en ældste til at vejlede på en god måde og gøre møderne åndeligt berigende?

⁸ Sørg for at have en god og produktiv plan for personligt studium. Man forventer at du som ældste giver god bibelsk vejledning. Har du, for at kunne gøre dette, læst hele Bibelen igennem og mediteret over den, måske mange gange? (Ordsprogene 15:28) Hvordan er dine indlæg på møderne? Forbered dem godt under bøn om Jehovas ledelse, så de kan være åndeligt berigende for dem der overværer vore møder. Især de ældste bør fremholde „en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den“. — Efeserne 4:29; Romerne 1:11.

9. Hvad må en ældste gøre ifølge Andet Timoteusbrev 4:2?

⁹ Som ældste bør du følge Paulus’ opfordring: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig, retled, irettesæt, tilskynd, med al langmodighed og undervisning.“ (2 Timoteus 4:2) Paulus var bekymret for at der ville ske et frafald fordi nogle i menigheden ’skændtes om ord’ og var optaget af ’tåbelige diskussioner’ idet de ’ikke var gunstigt stemt over for sandheden’. (2 Timoteus 2:14-18, 23-25; 3:8-13; 4:3, 4) Uanset om menigheden oplevede en gunstig eller en ugunstig tid, skulle Timoteus imidlertid ’forkynde ordet’. Derved ville han styrke sine trosfæller til at modstå frafald. Også i dag må ældste forkynde Guds gennemtrængende ord eller budskab, et budskab som taler til hjertet og opmuntrer os til at følge Jehovas normer. — Hebræerne 4:12.

10. Hvorfor bør en ældste tage regelmæssigt del i forkyndelsen sammen med sin familie og andre?

¹⁰ For at kunne tale med myndighed må en ældste leve i harmoni med Guds ord. Han vogter imidlertid ikke det han har fået betroet hvis han blot ’forkynder ordet’ fra talerstolen i menigheden. Paulus tilskyndede nemlig også Timoteus til at gøre „en evangelieforkynders gerning“. For at ’fuldføre din tjeneste’ som ældste må du forkynde Guds ord „offentligt og fra hus til hus“. (2 Timoteus 4:5; Apostelgerninger 20:20, 21) Samarbejd derfor med din familie i forkyndelsen. Dette vil styrke det åndelige bånd mellem dig og din hustru og vil være til stor gavn for dine børn. Brug også nogen tid i forkyndelsen sammen med andre fra menigheden. Det vil styrke de åndelige bånd og øge broderkærligheden. (Johannes 13:34, 35) En ældste må naturligvis bestræbe sig på at finde den rette balance mellem den tid han bruger på sin familie og den tid han bruger på menigheden. Hvis han lægger den rette dømmekraft for dagen vil han ikke bruge for megen tid på det ene og derved forsømme det andet.

11. Hvorfor bør en ældste arbejde ihærdigt på at forbedre sine evner som lærer?

¹¹ For at vogte det du har fået betroet som ældste må du også arbejde ihærdigt med at forbedre dine evner som lærer. „Den der underviser, lad ham tage vare på undervisningen,“ siger Paulus, „eller den der tilskynder, lad ham tage vare på tilskyndelsen.“ (Romerne 12:7, 8) Da en lærer har til opgave at undervise andre, kan man med rette forvente meget af ham. Hvis en ældste fejler alvorligt i forbindelse med sin undervisning og derved skaber problemer for sine trosfæller, vil han blive dømt af Gud. De der underviser vil nemlig „få en tungere dom“. (Jakob 3:1, 2; Mattæus 12:36, 37) Ældste må derfor flittigt studere Guds ord og leve efter det. Så vil deres bibelske undervisning og det eksempel de sætter blive højt værdsat i menigheden og beskytte den mod en dårlig indflydelse, deriblandt frafald.

Undgå snarer

12. Hvilken vejledning som er blevet bragt i The Watch Tower vil hjælpe en ældste til at undgå at misbruge tungen?

¹² Du må også vogte det du har fået betroet som ældste, ved at undgå snarer. En sådan snare kunne bestå i at misbruge tungen som lærer. Jehovas organisation har altid understreget behovet for at være på vagt i denne henseende. The Watch Tower for 15. maj 1897 behandlede for eksempel Jakob 3:1-13, og sagde, især med hensyn til de ældste: „Hvis de er veltalende kan det være en kilde til stor velsignelse og drage mange til Herren, til sandheden og til retfærdighedens vej; hvis tungen derimod besmittes med vildfarelse kan den volde uoprettelig skade — på troen, moralen og de gode gerninger. Det er hævet over enhver tvivl at den der tager imod den gave at undervise, påtager sig et øget ansvar over for Gud og mennesker. . . . Den der vil være en kilde hvorfra Guds ord vælder frem og forfrisker, velsigner og styrker andre, må sikre sig at han ikke vanærer Gud og fordrejer hans ord ved at udgyde bittert vand i form af falsk lære der vil medføre skade og forbandelse. Når de der skal forestå møderne udvælges, bør man ikke overse de her omtalte kvalifikationer vedrørende ’tungen’. De opfarende bør ikke vælges, men derimod dem der er ydmyge, beherskede, i stand til at ’holde deres tunge i tømme’ og omhyggeligt bestræber sig på kun at ’tale som Guds ord’.“ Ja, hvor er det vigtigt at ældste bruger tungen på rette måde!

13. Hvad må ældste være opmærksomme på i forbindelse med adspredelse?

¹³ En anden snare der må undgås er overdreven adspredelse. Adspredelse bør virke forfriskende og opbyggende og ikke udmatte eller distrahere den kristne. Desuden må en tilsynsmand være „mådeholden i vaner“. (1 Timoteus 3:2) Hvis du viser mådehold i forbindelse med adspredelser vil det beskytte både dig selv og din familie og du vil sætte et godt eksempel for menigheden. Det kan næppe siges at man sætter et godt eksempel hvis man den ene gang efter den anden er borte fra menigheden i weekenden i forbindelse med en eller anden form for adspredelse, mens ens trosfæller er travlt optaget i forkyndelsen. Den gode nyhed skal forkyndes, og de ældste bør føre an i dette arbejde som nidkære forkyndere. — Markus 13:10; Titus 2:14.

14. (a) Hvilke eksempler fra Bibelen viser at ældste må være på vagt over for kønslig umoralitet? (b) Hvilket råd bør ikke ignoreres når ældste skal vejlede en åndelig søster?

¹⁴ En anden snare der må undgås er kønslig umoralitet. Selv ældste kan blive påvirket af verdens moralske forfald hvis de ikke modstår de fristelser Satan benytter i sit forsøg på at bryde Guds folks integritet. (Jævnfør Mattæus 4:1-11; 6:9, 13.) Glem ikke at da profeten Bileams forsøg på at forbande israelitterne mislykkedes, ræsonnerede han at Jehova selv ville forbande dem hvis de kunne forføres til at deltage i afgudsdyrkelse og umoralitet. Bileam lærte derfor moabitterkongen Balak „at lægge en snublesten for Israels sønner, nemlig den at spise noget der var ofret til afguder og at begå utugt“. Undgik de denne snare? Nej, for 24.000 israelitter døde som følge af den plage Jehova sendte over dem fordi de havde begået utugt med moabitiske kvinder og bøjet sig for deres guder. (Åbenbaringen 2:14; 4 Mosebog 25:1-9) Husk også at selv David, ’en mand efter Guds hjerte’, blev fanget i den kønslige umoralitets snare. (1 Samuel 13:14; 2 Samuel 11:2-4) Følg derfor som ældste de gentagne råd fra „den trofaste husholder“ om aldrig at være alene med en åndelig søster som du skal hjælpe og vejlede, men altid at være to ældste om denne opgave. — Lukas 12:42.

15. Hvordan kan en ældstes familie hjælpe ham til at undgå materialismens snare?

¹⁵ Ældste må også undgå materialismens snare. Vær tilfreds med det nødvendige, i bevidstheden om at Jehova vil sørge for at I får det I behøver. (Mattæus 6:25-33; Hebræerne 13:5) Lær din familie at være sparsommelig. Ødselhed stjæler både tid og ressourcer der kunne have været brugt på at hjælpe familien, deltage i forkyndelsen, styrke menigheden eller fremme Rigets interesser. Det vil hjælpe en ældste når hans familie samarbejder i denne forbindelse, og han er taknemmelig for at de ikke presser ham til at købe noget familien strengt taget ikke behøver. „Det er bedre at have en lille smule, i frygt for Jehova, end at have et rigeligt forråd, og samtidig forvirring.“ — Ordsprogene 15:16.

„Giv agt på jer selv“

16. Hvilken vejledning gav Paulus tilsynsmændene i Efesus?

¹⁶ Hvis ældste skal vogte det de har fået betroet må de efterkomme Paulus’ vejledning til tilsynsmændene i Efesus. Han sagde: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn. Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. Hold jer derfor vågne, og husk at jeg i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer.“ — Apostelgerninger 20:28-31.

17, 18. Hvilken vejledning som blev bragt i The Watch Tower for over 80 år siden, gælder stadig for kristne ældste?

¹⁷ For over 80 år siden citerede The Watch Tower (1. marts 1909) Paulus’ ovenstående råd til sine medældste, og sagde: „Især alle ældste må være på vagt; i alle prøver gælder det nemlig at det er de mest begunstigede og fremtrædende der udsættes for de største angreb og prøvelser. Det er derfor Jakob tilskynder: ’Ikke mange af jer bør blive lærere, brødre, da I ved at en sådan mand vil blive udsat for større prøvelser.’ Vi formaner på samme vis alle ældste med et rent og uselvisk hjerte, til kun at vise kærlighed og godhed mod hele menneskeheden, og blive mere og mere fyldt med den hellige ånds frugt og nåde, idet de også tager sig af hjorden. Husk at hjorden er Herrens og at I har et ansvar over for Herren samt over for hjorden. Husk at I må våge over deres sjæle (interesser) som nogle der skal aflægge regnskab for den store Overhyrde. Husk at det først og fremmest drejer sig om at have kærlighed til alle; glem ikke læren, men giv især agt på at udvikle Herrens ånd blandt legemets forskellige lemmer, således at de må ’blive dygtige til at have del i de helliges arvelod i lyset’, og, i overensstemmelse med Guds vilje, undgå da at lade jer bringe til snublen og fald på denne onde dag, men lad jer, efter at have gjort alt, fuldende i Kristus, som hans legeme, hans lemmer, hans medtjenere og medarvinger.“

¹⁸ Disse ord blev henvendt til åndsavlede ældste og deres trosfæller ud fra den forståelse og de omstændigheder Jehovas organisation havde i denne første tid. Men vejledningen er også særdeles aktuel i dag. Uanset om de kristne ældste har det himmelske eller det jordiske håb, må de give agt på sig selv og vogte det de har fået betroet, idet de kærligt varetager Guds hjords interesser.

Glæd dig over at vogte det du har fået betroet

19, 20. Hvorfor vil det være en glæde for de ældste at vogte det de har fået betroet?

¹⁹ Når du som kristen ældste vogter det du har fået betroet, vil du opleve en dyb glæde og lykke. Det er nemlig forbundet med glæde at varetage et stort ansvar på en god måde. Vær derfor flittig og varsom og hold dig nær til Gud i bøn. Vogt det du har fået betroet som ældste og se frem til den tid hvor du kan sige som manden med skrivetøjet: „Jeg har gjort som du bød mig.“ — Ezekiel 9:3, 4, 11.

²⁰ Hvis du arbejder loyalt som ældste vil man kunne sige det samme om dig som man sagde om Noa: „[Han gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham.“ (1 Mosebog 6:22) Menigheden vil på mange måder nyde gavn af en sådan flittig tjeneste. Først og fremmest vil Jehova blive æret gennem stærke og aktive menigheder der betjenes af trofaste ældste som vogter det de har fået betroet. Men der kræves mere før der vil blive sagt: „Udmærket, gode træl!“ (Lukas 19:17) Som ældste må du også behandle Guds hjord skånsomt. Dette vil vi komme ind på i den følgende artikel.

Ældste må behandle Guds hjord skånsomt

„Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn.“ — 1 THESSALONIKER 2:7.

1. Hvorfor kan alle loyale Jehovas vidner føle sig trygge?

JEHOVA er den store Hyrde. Han giver sine tjenere, der symbolsk betegnes som får, alt hvad de behøver og fører dem „ad retfærdige spor“ for sit hellige navns skyld. De der gør hans vilje behøver derfor ikke frygte noget ondt, og de kan se hen til deres barmhjertige Gud efter trøst. Ethvert loyalt vidne for Jehova har al mulig grund til at føle sig tryg i Guds kærlige varetægt. — Salme 23:1-4.

2. Hvordan afspejler Jesus Guds herlighed?

² Jesus Kristus „er [Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebræerne 1:1-4) Også han, der kaldes „den rigtige hyrde“, viser kærlighed og medfølelse. (Johannes 10:14, 15) Ved en lejlighed så han for eksempel „en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting“. — Markus 6:34.

3. (a) Hvilke af Jehova Guds og Jesu Kristi egenskaber bør de kristne underhyrder især efterligne? (b) Hvilken vejledning og advarsel gav apostelen Paulus tilsynsmænd?

³ Alle kristne bør ’efterligne Gud og fortsætte med at vandre i kærlighed, ligesom Messias også elskede dem’. (Efeserne 5:1, 2) De bør derfor være kærlige og medfølende. Dette gælder især underhyrderne i Guds hjord. Apostelen Paulus sagde: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn. Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ — Apostelgerninger 20:28-30.

4. (a) Hvad skete der med tiden, som Paulus havde advaret om i Apostelgerninger 20:29, 30? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu komme ind på?

⁴ Med tiden fremstod der frafaldne „undertrykkende ulve“ som ikke ’behandlede hjorden skånsomt’. Hvor er det en glæde at ældste blandt Jehovas Vidner ikke udøver et sådant tyranni! Men hvordan kan menigheden forvente at blive behandlet af disse tilsynsmænd som er udnævnt af den hellige ånd? Hvordan kan de ældste vise at de har kærlig omsorg for Jehovas hjord?

Spil ikke herrer over hjorden

5. (a) Hvordan behandler verdslige herskere ofte deres undersåtter? (b) Hvordan viste Jesus at tyranni ikke hører hjemme blandt hans disciple?

⁵ Vi kan med rette forvente at de ældste behandler os kærligt. De er ikke som verdslige herskere der ofte spiller herrer over deres undersåtter. Det siges for eksempel om frankerkongen Karl den Store (regerede 768-814) at han „tvang sakserne til under dødsstraf at lade sig døbe, idømte hårde straffe til dem der brød fasten, og altid brugte magt i stedet for overtalelse“. (The History of the Christian Church af William Jones) Tyranni hører ikke hjemme blandt Jesu disciple, for han sagde: „I ved at hedningernes herskere spiller herrer over dem, og at deres store mænd tyranniserer dem. Sådan skal det ikke være blandt jer; men den der gerne vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den der gerne vil have førstepladsen blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig betjene men for at betjene andre og give sit liv for at løskøbe mange.“ — Mattæus 20:25-28, An American Translation.

6. (a) Hvilke grundlæggende faktorer må man være opmærksom på i forbindelse med ældstegerningen? (b) Hvad kan menigheden med rette forvente af de ældste, og hvordan bør de ældste betragte sig selv?

⁶ En kristen mand som ’tragter efter et tilsynshverv, ønsker en smuk gerning’. (1 Timoteus 3:1) I betragtning heraf, og i lyset af Jesu ovenstående vejledning, er der tre grundlæggende faktorer man bør være opmærksom på: (1) Kristne ældste må ikke tyrannisere andre; (2) de der skuldrer et ansvar blandt Jesu disciple må være deres trælle, ikke deres herrer; og (3) mænd der rækker ud efter et tilsynshverv bør betragte det som „en smuk gerning“, ikke som en ophøjet stilling. (Ordsprogene 25:27; 1 Korinther 1:31) Betegnelsen „ældste“ ophøjer ikke et menneske over andre af Guds tjenere. Menigheden kan derimod forvente at de ældste er åndeligt modne, erfarne og ydmyge mænd der fører an i den hellige tjeneste. Ældste bør derfor betragte sig selv som ydmyge trælle for Jehova Gud, Jesus Kristus og deres trosfæller. — Romerne 12:11; Galaterne 5:13; Kolossenserne 3:24.

7. (a) Hvordan bør ældste anvende Andet Korintherbrev 1:24 i deres forhold til andre? (b) Hvad bør ældste gøre når de modtager vejledning fra Det Styrende Råd?

⁷ Når en ældste ydmygt træller for andre, vil det naturligvis afholde ham fra at forsøge at ’spille herre’ over dem. Hvor er det godt at vore tilsynsmænd lægger den samme indstilling for dagen som Paulus. Til de kristne i Korinth sagde han: ’Vi er ikke herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde.’ (2 Korinther 1:24) De der fører kærligt tilsyn vil altså ikke bebyrde deres trosfæller med unødvendige regler. Jehovas Vidners tilsynsmænd lader sig i stedet lede af bibelske principper og yder kærlig og venlig hjælp. De tager også hensyn til hjorden ved at være hurtige til at efterkomme den vejledning de modtager fra Jehovas Vidners Styrende Råd. — Apostelgerninger, kapitel 15.

8. Hvilken holdning havde Paulus til sine trosfæller, og hvordan bør dette berøre ældste i dag?

⁸ Det var fordi Paulus havde inderlig omsorg for Guds hjord at han kunne skrive følgende til de kristne i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Thessaloniker 2:7, 8) Paulus behandlede sine medkristne ligesom en ammende moder der elsker sine børn så højt at hun sætter deres interesser over sine egne og viser dem inderlig omsorg. Dette bør i høj grad bevæge vore dages ældste til at behandle Guds hjord skånsomt.

Ældste der hjælper og opbygger

9. Hvilke forhold blandt Jehovas folk i dag blev forudsagt i Esajas 32:1, 2?

⁹ Med sigte på vor tid, hvor Jesus Kristus hersker i sit rige, forudsagde profeten Esajas at en konge ville „regere med retfærdighed“ og „fyrster“ ville „herske med ret“. Ældste i vore dages teokratiske organisation varetager altså det oprettede himmelske riges interesser, hvilket kan siges at være en fyrstelig opgave. Det er på disse ansvarsbevidste mænd følgende ord af Esajas finder anvendelse: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ — Esajas 32:1, 2.

10. Hvad bør Jehovas Vidners ældste bidrage til?

¹⁰ I modsætning til kristenhedens undertrykkende religiøse ledere er de ældste blandt Jehovas Vidner til hjælp og opmuntring for andre. Som ældsteråd fremmer de freden, roen og trygheden blandt Jehovas folk. De ældste kan som enkeltpersoner bidrage til denne tilstand ved at behandle Guds hjord skånsomt.

Med ret og retfærdighed

11. (a) Hvilke generelle forhold blandt det første århundredes kristne hersker også i de fleste af Jehovas Vidners menigheder i dag? (b) Hvilket ansvar har tilsynsmændene over for menigheden, og hvorfor?

¹¹ Skønt der opstod problemer i nogle af det første århundredes kristne menigheder, var disse i det store og hele præget af fred, enhed og glæde. (1 Korinther 1:10-12; 3:5-9; Efeserne 1:2; Jakob 2:1-9; 3:2-12; 4:11, 12; 1 Johannes 1:3, 4) Der hersker også en god åndelig tilstand i de fleste af Jehovas Vidners menigheder i dag, takket være Guds velsignelse, Kristi ledelse og de udnævnte tilsynsmænds trofaste arbejde. For at sikre freden, enheden og glæden i menighederne, søger disse mænd Guds hjælp og bestræber sig omhyggeligt på at holde Guds organisation åndeligt og moralsk ren. (Esajas 52:11) En uren organisation kunne aldrig være præget af glæde og fred, og den ville under ingen omstændigheder kunne opnå Guds godkendelse og velsignelse. Hans øjne „er for rene til at se på ondskab“ eller til at tolerere en uret adfærd. (Habakkuk 1:13) Det forventes derfor blandt andet af de ældste at de behandler overtrædelser på en ærlig og bibelsk måde. Hvad skal man være opmærksom på når man behandler sådanne sager?

12. Skønt det ikke er de ældstes opgave at blande sig i andres rent personlige forhold, hvad må de da gøre i betragtning af Galaterbrevet 6:1?

¹² De uoverensstemmelser der beror på forskelle i personlighed vil i mange tilfælde kunne løses af de involverede selv. (Mattæus 18:15-17) Eftersom de ældste ikke er ’herrer over vor tro’, forventes det ikke at de blander sig i personlige anliggender der ikke er alvorlige overtrædelser af Bibelens love eller principper. Men hvis der er noget der tyder på at en person ’uforvarende har begået et eller andet fejltrin’, skal de som har åndelige kvalifikationer „prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd“. — Galaterne 6:1.

13. Hvor i Bibelen vises det at ældste kun bør gribe ind når der foreligger beviser for en uret adfærd, og ikke når der blot er tale om rygter?

¹³ Ældste må altid tjene retfærdighedens sag og være upartiske. De skal kun gribe ind når der er beviser på en uret adfærd, og ikke hvis der blot er tale om rygter. Paulus’ vejledning lød: „Godtag ikke en anklage mod en ældste, uden på to eller tre vidners udsagn.“ (1 Timoteus 5:19) Ifølge Guds lov til Israel skulle en der blev anklaget for at have begået en dødssynd henrettes „på to eller tre vidners udsagn“. Den anklagede havde åbenbart mulighed for at blive konfronteret med sine anklagere, og hvis der var tilstrækkelige beviser ’skulle vidnernes hånd først af alle løftes imod ham for at lade ham lide døden’. — 5 Mosebog 17:6, 7.

14. (a) Hvad forsøgte Diotrefes uretmæssigt at gøre? (b) Hvad forventer Gud af de ældste i deres behandling af udvalgssager?

¹⁴ Der må være gode bibelske grunde til at de ældste griber ind. Vi kan være glade for at menighedens tilsynsmænd ikke er som den stolte Diotrefes fra det første århundrede. Han forsøgte uretmæssigt at udstøde de brødre der viste de rejsende tilsynsmænd gæstfrihed. Apostelen Johannes så ikke med milde øjne på denne og andre ugerninger, for han sagde: „Når jeg kommer, vil [jeg] minde om hans gerninger.“ (3 Johannes 9, 10) Før ældste i et dømmende udvalg i dag griber til udstødelse, må de være sikre på at det sker på et bibelsk grundlag.a Gud forventer naturligvis at kristne ældste er retfærdige i deres handlemåde med andre. De der forvalter Jehovas jordiske organisations anliggender bør være „dygtige mænd, som frygter Gud, pålidelige mænd“. — 2 Mosebog 18:21.

15. Hvilken rolle bør bønnen have i udvalgssager?

¹⁵ Alle dømmende udvalg bør søge Jehovas ledelse i inderlig bøn. Ethvert møde der holdes med en broder eller søster der er anklaget for at have begået en alvorlig overtrædelse, bør indledes og afsluttes med bøn. Faktisk vil det være rigtigt at bede til Jehova på et hvilket som helst tidspunkt under mødet hvis der opstår et særligt behov for Guds hjælp. — Jakob 5:13-18.

16. Hvordan bør ældste optræde under en udvalgssag, og hvorfor?

¹⁶ Ældste er klar over at en trosfælle der er anklaget for at have begået en overtrædelse er et af Guds „får“, og derfor bør behandles skånsomt. (Jævnfør Ezekiel 34:7-14.) Bogstavelige får i Mellemøsten havde behov for at deres hyrde viste dem kærlig omsorg og beskyttede dem. Hvordan forholder det sig med de symbolske får i menigheden? De føler sig uden tvivl trygge i omsorgen fra den store Hyrde, Jehova Gud, og den rigtige hyrde, Jesus Kristus. Hjordens underhyrder må også handle på en måde der bidrager til at Jehovas symbolske får opnår fred og føler sig trygge. Hvis du er en kristen underhyrde, føler dine brødre og søstre sig da trygge og godt tilpas i din omsorg? Det er sandt at ældste må værne om Bibelens principper og love med fasthed. Men de er bibelsk forpligtede til at behandle fårene kærligt og at lede udvalgsmøder på en rolig, ordnet, venlig og hensynsfuld måde.

17. Hvilke skriftsteder bør ældste have i tanke, især i forbindelse med udvalgssager?

¹⁷ Da vi er ufuldkomne, „fejler [vi] alle mange gange“ i ord. (Jakob 3:2) Vi har alle brug for Guds barmhjertighed og Kristi „sonoffer“. (1 Johannes 1:8–2:2; Salme 130:3) En kristen underhyrde bør derfor have et ydmygt syn på sig selv og bør huske Jesu ord: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ (Lukas 6:31) Dette gælder især ved udvalgsmøder. Brødre med åndelige kvalifikationer bør forsøge at hjælpe synderen ’i mildhedens ånd, mens de holder øje med sig selv, for at ikke også de skal blive fristet’. — Galaterne 6:1; 1 Korinther 10:12.

18. (a) Hvad kunne blive følgen hvis ældste behandlede andre strengt under en udvalgssag? (b) Hvad bør ældste vogte sig for, i betragtning af Markus 9:42?

¹⁸ Hvis ældste behandler andre strengt under et udvalgsmøde, kan det skade de involverede. Hvis det ikke afstedkommer fysiske eller følelsesmæssige problemer, kan det i hvert fald volde stor åndelig skade, og betyde at tilsynsmændenes kvalifikationer drages i tvivl. (Jævnfør Jakob 2:13.) Både under udvalgsmøder og ved alle andre lejligheder bør ældste være venlige og vogte sig for at bringe andre til snublen og fald. Det er naturligvis noget alle kristne må være opmærksomme på, for Jesus sagde: „Enhver som bringer en af disse små som tror, til snublen og fald, for ham ville det være bedre om en af de møllesten der drejes af et æsel, var lagt om halsen på ham og han var kastet i havet.“ (Markus 9:42) Den øverste møllesten kunne være så stor at det normalt krævede et trækdyrs styrke at dreje den, og hvis man blev kastet i havet med en sådan vægt om halsen ville man ikke overleve. En ældste bør derfor omhyggeligt undgå at bringe andre til snublen og fald, hvilket vil kunne medføre at han selv eller den der tager anstød, lider varig åndelig skade. — Filipperne 1:9-11.

Vis fortsat kærlig omsorg

19. Hvilken vejledning gav Peter sine medældste, og hvilke fremtidsudsigter vil de have når de følger den?

¹⁹ Apostelen Peter viste hvordan hans medhyrder skulle vogte hjorden da han skrev: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden. Og når overhyrden er blevet gjort kendt, vil I modtage herlighedens uvisnelige krone.“ (1 Peter 5:2-4) Kun ved at efterkomme denne vejledning og ved at vise Guds hjord kærlig omsorg kan tilsynsmænd opnå deres belønning — salvede tilsynsmænd som udødelige åndeskabninger, og de ældste med et jordisk håb evigt liv i det kommende verdensomspændende paradis.

20. (a) Hvordan skal kristne underhyrder behandle deres trosfæller? (b) Hvordan betragter du den eksemplariske tjeneste og inderlige omsorg kærlige ældste viser?

²⁰ Både Jehova Gud og Jesus Kristus er kærlige og medfølende hyrder. Samtidig med at de kristne underhyrder værner om Guds normer, må de derfor også vise deres trosfæller kærlighed og medfølelse. Alle loyale Jehovas vidner er sådanne selvopofrende ældste dybt taknemmelige for at de vogter det de har fået betroet og behandler Guds hjord skånsomt. Denne taknemmelighed og respekt kan vi vise ved at være lydige mod dem der fører an iblandt os.

[Fodnote]