Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Lad ikke jeres hjerte foruroliges“
    Vagttårnet – 1988 | 15. februar
    • „Lad ikke jeres hjerte foruroliges“

      „Lad ikke jeres hjerte foruroliges. Tro på Gud, og tro på mig.“ — JOHANNES 14:1.

      1. Hvorfor var Jesu ord i Johannes 14:1 meget aktuelle?

      DET var efter solnedgang den 14. nisan i år 33. En lille gruppe mænd var samlet i et værelse i Jerusalem. Deres fører, Jesus, gav dem en sidste vejledning og opmuntring før de skulle skilles. Han sagde blandt andet: „Lad ikke jeres hjerte foruroliges.“ (Johannes 14:1) Det var i rette tid han gav dem dette råd, for snart efter indtraf der rystende begivenheder. Selv samme nat blev Jesus arresteret, stillet for retten og dømt til døden.

      2. Hvorfor var denne dag så afgørende, og hvordan fik disciplene hjælp?

      2 Der er god grund til at betragte denne dag som den mest afgørende i historien. Den kom til at berøre hele menneskehedens fremtid. Jesu offerdød opfyldte mange profetier fra fortiden og skabte basis for at de der tror på ham kan opnå evigt liv. (Esajas 53:5-7; Johannes 3:16) Men nattens chokerende begivenheder rystede og foruroligede apostlene, og for en tid var de forvirrede og bange. Peter fornægtede endda Jesus. (Mattæus 26:69-75) Da de trofaste apostle havde modtaget den lovede hjælper, den hellige ånd, genvandt de imidlertid roen og fattede mod. (Johannes 14:16, 17) Da Peter og Johannes for eksempel kom ud for hård modstand og blev sat i forvaring, bad de Jehova om hjælp til at tale hans ord „med al frimodighed“. Deres bøn blev besvaret. — Apostelgerninger 4:1-3, 29-31.

      3. Hvorfor er mange i dag dybt foruroligede?

      3 Vi lever nu i en verden der er tynget af mange problemer. Afslutningen for denne gamle tingenes ordning nærmer sig hastigt. (2 Timoteus 3:1-5) Millioner er personligt berørt af — og måske dybt bekymrede over — familielivets og moralnormernes sammenbrud, den alarmerende stigning i antallet af ukendte sygdomme, den politiske uro, arbejdsløsheden, fødevaremangelen, terrorismen og kernekrigstruslen. Mange hjerter er foruroligede på grund af en knugende frygt for fremtiden. Som Jesus forudsagde er der „angst blandt nationerne . . . mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. — Lukas 21:25, 26.

      4. Hvilke faktorer kan forårsage at kristne udsættes for pres?

      4 Også kristne kan blive dybt berørt af disse deprimerende forhold. De er måske samtidig udsat for et pres på grund af religiøse fordomme eller modstand fra slægtninge, naboer, arbejdskammerater, skolekammerater og regeringsmyndigheder. (Mattæus 24:9) Hvordan kan vi da undgå at blive foruroligede i disse vanskelige tider? Hvordan kan vi have fred i sindet når vi rammes af problemer? Hvordan kan vi se fremtiden i møde med tillid? Hvad kan hjælpe os til at overvinde den dybe bekymring som er blevet så udbredt? Vi lever i en tid hvor Jesu vejledning i Johannes 14:1 er lige så aktuel som da han gav den. Lad os derfor se nøjere på den.

      Hvordan kan vi overvinde bekymring?

      5. Hvilke opmuntrende tilskyndelser får vi i Bibelen?

      5 Efter at Jesus kærligt havde tilskyndet sine apostle til ’ikke at lade deres hjerte foruroliges’, sagde han til dem: „Tro på Gud, og tro på mig.“ (Johannes 14:1) Der gives mange lignende tilskyndelser i de inspirerede skrifter: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind.“ (Salme 55:22; 37:5) Paulus gav filipperne dette gode råd: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

      6, 7. (a) Hvordan kan man mindske stress der skyldes bekymring? (b) Hvordan kan man opdyrke et nært forhold til Jehova?

      6 Bekymringer på grund af problemer og en tyngende ansvarsbyrde kan påvirke både vort helbred og vort humør, men som en læge skriver i bogen Don’t Panic: „Hvis folk har mulighed for at gennemdrøfte deres problemer med en de respekterer . . ., sænkes stressniveauet ofte betydeligt.“ Hvis det hjælper at tale med et andet menneske, hvor meget mere vil det så ikke hjælpe at tale med Gud? Hvem kan vi have større respekt for end Jehova?

      7 Netop derfor er det så vigtigt for kristne i dag at have et nært personligt forhold til ham. Dette ved modne tjenere for Jehova, og derfor undgår de omhyggeligt den form for samvær med verdslige mennesker og de former for underholdning der kan svække deres forhold til ham. (1 Korinther 15:33) De er også opmærksomme på hvor vigtigt det er at man ofte henvender sig til Jehova i bøn og ikke blot nøjes med at bede en gang eller to om dagen. Unge eller nye kristne må især arbejde på at opdyrke dette nære forhold til Jehova ved regelmæssigt at studere hans ord og meditere over det, ved at overvære kristne møder og ved at deltage i forkyndelsen. I Jakob 4:8 får vi denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“

      Vejledning fra Jesus

      8, 9. Hvilken positiv vejledning angående økonomiske problemer gav Jesus?

      8 I mange lande er arbejdsløshed og økonomisk depression alvorlige årsager til bekymring. Jesus gav en meget positiv vejledning om dette: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på. Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet?“ (Mattæus 6:25) Jo, sjælen og legemet — hele mennesket — betyder naturligvis langt mere end mad og tøj. Guds tjenere kan være sikre på at Han vil hjælpe dem til at få deres grundlæggende behov dækket. Jesus nævnte dette eksempel: „Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de?“ (Mattæus 6:26) Det er utænkeligt at Gud skulle sørge for fuglene og samtidig negligere sine tjenere blandt menneskene, for de er dyrebare i hans øjne og det var for dem Kristus gav sit liv.

      9 Jesus gav dette ræsonnement yderligere vægt ved at omtale liljerne på marken som hverken slider eller slæber eller spinder, og alligevel var „ikke engang Salomon i al sin herlighed . . . klædt som en af dem“. Kong Salomons hof var berømt for sin pragt. Jesus spurgte derefter trøstende: „Vil [Gud] da ikke langt snarere sørge for tøj til jer?“ — Mattæus 6:28-32; Højsangen 3:9, 10.

      10. (a) Hvem er Jesu trøsterige ord henvendt til? (b) Hvilken vejledning gav han angående fremtiden?

      10 Jesus påpeger imidlertid i det følgende at dette kun gælder dem der ’først søger riget og hans retfærdighed’. I hele verden findes der sådanne sande kristne som forstår hvad Guds rige er og betragter dette rige som det vigtigste i deres liv. Det er dem Jesu påmindelse er rettet til: „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.“ (Mattæus 6:33, 34) Vi bør med andre ord løse problemerne efterhånden som de opstår, og ikke bekymre os unødigt om fremtiden.

      11, 12. Hvordan har nogle kristne følt at Jehova har hjulpet dem som svar på deres bønner?

      11 De fleste er imidlertid tilbøjelige til at bekymre sig om fremtiden, især når noget ikke går som det skal. Men kristne kan og bør vende sig til Jehova i tro. En kvinde ved navn Eleanor kom ud for noget der kan illustrere dette. Hendes mand blev meget syg, og i et helt år var han ude af stand til at arbejde. Hun havde to små børn og en aldrende fader at tage sig af, så hun kunne umuligt påtage sig et heltidsjob. De bad Jehova om hjælp, og en morgen kort tid efter fandt de en kuvert der var stukket ind under døren. Den indeholdt en stor sum penge — nok til at de kunne klare sig indtil manden igen kunne arbejde. De var naturligvis dybt taknemmelige for denne hjælp, som de fik da de havde allermest brug for den. Der er ikke noget bibelsk grundlag for at forvente at enhver kristen der er i nød vil blive hjulpet på en lignende måde, men vi kan være sikre på at Jehova vil høre vore nødråb og at han er i stand til at hjælpe os på mange forskellige måder.

      12 En kristen enke i den sydlige del af Afrika måtte søge arbejde for at kunne forsørge sine to små børn. For at kunne være så meget som muligt sammen med dem, ville hun helst nøjes med et halvdagsjob. Hun fik arbejde som sekretær, men blev tvunget til at sige op da hendes chef fandt ud af at han havde brug for en der kunne være der hele dagen. Søsteren var igen arbejdsløs og bad inderligt Jehova om hjælp. Tre uger senere bad hendes tidligere chef hende om at komme tilbage og arbejde halvdags. Hvor var hun glad! Hun følte at Jehova havde besvaret hendes bønner.

      Anråb Jehova

      13. (a) Hvad vil det sige at anråbe? (b) Nævn nogle bibelske eksempler på anråbelse.

      13 Læg mærke til at Paulus, efter at have sagt „vær ikke bekymrede for noget“, tilføjer: „Men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Filipperne 4:6) Hvorfor nævner Paulus „anråbelse“? At anråbe vil sige at „bede (indtrængende om noget); bønfalde“. Det indebærer tanken om at rette en meget inderlig bøn til Gud, for eksempel på tidspunkter hvor man er i stor fare eller er udsat for et stort pres. Mens Paulus sad i fængsel tilskyndede han sine trosfæller til at anråbe Gud på hans vegne, for at han, „som ambassadør i lænker“, frygtløst måtte kunne forkynde den gode nyhed. (Efeserne 6:18-20) Om Kornelius, der var officer i den romerske hær, siges der også at han „stadig bad til Gud“. Hvor må han have været betaget da en engel sagde: „Dine bønner og dine barmhjertighedsgaver er steget op som et minde over for Gud.“ Han fik den forret at være blandt de første hedninger der blev salvet med hellig ånd. — Apostelgerninger 10:1-4, 24, 44-48.

      14. Ved vi noget om hvorvidt det er nok blot at bede inderligt til Gud en enkelt gang?

      14 Det er værd at mærke sig at man ikke bør nøjes med at bede indtrængende til Gud en enkelt gang. Som Jesus sagde i sin berømte bjergprædiken: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Mattæus 7:7) Mange bibeloversættelser gengiver dette med: „Bed . . . søg . . . bank på.“ Men den græske grundtekst indebærer tanken om vedvarende handling.a

      15. (a) Hvorfor var Nehemias trist til mode da han skænkede vin for kong Artaxerxes? (b) Nøjedes Nehemias med at bede en kort bøn da han havde brug for hjælp?

      15 Mens Nehemias var mundskænk for den persiske konge Artaxerxes spurgte kongen ham en dag hvorfor han var så trist. Nehemias svarede at det skyldtes at han havde hørt at Jerusalem lå i ruiner. Kongen spurgte så: „Hvad er det du søger at opnå?“ I sit stille sind bad Nehemias straks Jehova om hjælp — og hans bøn har uden tvivl været kort. Derefter bad han kongen om tilladelse til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge byen, og det fik han lov til. (Nehemias 2:1-6) Før denne afgørende samtale udspandt sig, havde Nehemias imidlertid i flere dage bønfaldt og anråbt Jehova om hjælp. (Nehemias 1:4-11) Viser det ikke tydeligt hvad vi bør gøre?

      Jehova besvarer vore bønner

      16. (a) Hvilket særligt privilegium nød Abraham? (b) Hvordan kan vi få svar på vore bønner gennem de gode hjælpemidler vi har?

      16 Abraham nød ved visse lejligheder det privilegium at kommunikere med Jehova gennem engle. (1 Mosebog 22:11-18; 18:1-33) Det privilegium har vi ikke i dag, men vi kan til gengæld glæde os over nogle gode hjælpemidler som Abraham ikke havde. Et af dem er Bibelen — en uudtømmelig kilde til vejledning og trøst. (Salme 119:105; Romerne 15:4) Bibelen kan ofte give os den vejledning eller opmuntring vi har brug for, ved at Jehova hjælper os til at huske en bestemt passage. I andre tilfælde kan vi finde svaret gennem en konkordans eller en af de mange bibelske publikationer Gud har tilvejebragt gennem sin organisation. Den engelske Index til alle disse bøger og blade er endnu en uvurderlig hjælp til at finde de nødvendige oplysninger.

      17. På hvilke andre måder kan Jehova besvare vore bønner, og hvordan kan venlige og medfølende kristne hjælpe os?

      17 Vore bønner kan også blive besvaret på andre måder hvis vi er tyngede af et problem eller er triste og modløse. Et bibelsk foredrag i menigheden eller ved et stævne kan for eksempel indeholde netop den „medicin“ vi har brug for. Andre gange kan vi få hjælp blot ved at tale med en anden kristen. Menighedens ældste kan i mange tilfælde give opmuntring og vejledning. Blot det at vi letter vort hjerte for en moden, venlig og medfølende kristen der er god til at lytte, kan gøre at vi får det meget bedre. Dette gælder især hvis denne ven hjælper os til at overveje nogle bibelske tanker. Sådan en samtale kan få problemet til at synes meget lettere at bære. — Ordsprogene 12:25; 1 Thessaloniker 5:14.

      18. Hvilken gerning kan hjælpe kristne til at overvinde modløshed, og hvad erfarede en ung pionersøster i den forbindelse?

      18 Mange rammes af depression og modløshed i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Man kan blive modløs og nedslået af mange forskellige årsager. Det kan kristne også komme ud for, og det kan være yderst ubehageligt. Mange har imidlertid lagt mærke til at forkyndelse af den gode nyhed kan hjælpe dem til at overvinde en nedtrykt sindsstemning.b Har du prøvet det? Gå ud i forkyndelsen når du er i dårligt humør. At tale med andre om Guds rige vil i mange tilfælde kunne hjælpe dig til at få et mere positivt syn på tingene. At fortælle om Jehova og bruge hans navn kan give dig glæde — en frugt af hans ånd — og du vil få det bedre. (Galaterne 5:22) En ung pionersøster har også lagt mærke til at når hun er travlt optaget af tjenesten er det let for hende at se at „i sammenligning med andres problemer, er [hendes egne] meget små og kortvarige“.

      19. Hvordan overvandt en kristen mand der havde et dårligt helbred, sine negative tanker?

      19 Et dårligt helbred kan resultere i nedtrykthed, især hvis man samtidig må kæmpe med bekymringer eller problemer. Det var tilfældet for en midaldrende kristen mand. Han vågnede ofte om natten og kunne ikke forjage de urolige tanker. Han opdagede imidlertid at en inderlig bøn kunne hjælpe ham. Hver gang han vågnede og følte sig nedtrykt, bad han roligt til Jehova; og så varede det ikke længe før han fik det bedre. Han fandt det også beroligende at genkalde sig trøsterige passager fra Bibelen, for eksempel Salme 23. Det slog aldrig fejl at Jehovas ånd hjalp ham til at drive de triste tanker på flugt, enten den nu havde virket som et resultat af hans bønner eller gennem studiet af Bibelen. Senere kunne denne mand roligt og ligevægtigt gennemtænke sine problemer og enten se en løsning på dem eller føle sig styrket til at udholde dem.

      20. Hvorfor bliver vore bønner ikke altid besvaret med det samme?

      20 Dette eksempel viser hvordan vore bønner kan blive besvaret. Men somme tider synes løsningen på et problem at lade vente på sig. Hvorfor? Måske fordi Guds tid endnu ikke er inde. Gud lader tilsyneladende i visse tilfælde sine tjenere vise hvor dyb deres bekymring er, og hvor intenst deres ønske er eller hvor ægte deres hengivenhed er. Det kom en af salmisterne for eksempel ud for. — Salme 88:13, 14; jævnfør Andet Korintherbrev 12:7-10.

      21. Hvorfor er det et stort privilegium at være et af Jehovas vidner i dag, og hvordan kan vi vise vor værdsættelse?

      21 At tale med den almægtige Gud i bøn er under alle forhold et trosstyrkende privilegium der kan forvandle vor fortvivlelse til ro og tillid. Er det ikke opmuntrende at tænke på at han hører vore bønner og besvarer dem? Som Paulus skrev til menigheden i Filippi bør vi henvende os til Gud med bøn og anråbelse „sammen med taksigelse“. (Filipperne 4:6) Ja, hver eneste dag bør vi taknemmeligt åbne vort hjerte for Jehova og ’sige tak i forbindelse med alt’. (1 Thessaloniker 5:18) Det vil hjælpe os til at få et nært og inderligt forhold til ham, og det vil give os fred i sindet. Af den næste artikel fremgår det hvor stor betydning dette har for Jehovas tjenere i disse problemfyldte, farlige tider.

      [Fodnoter]

      a Ligesom Ny Verden-oversættelsen gengiver Charles B. Williams dette vers mere nøjagtigt: „Bliv ved med at bede . . . bliv ved med at søge . . . bliv ved med at banke på, og døren vil åbnes for jer.“ — The New Testament: A Translation in the Language of the People.

      b En dyb, langvarig depression er en langt mere alvorlig og kompliceret følelsesmæssig eller mental lidelse end et kortvarigt anfald af almindelig modløshed. Se Vågn op! for 22. oktober 1987, side 3-16.

  • „Måtte I have fred“
    Vagttårnet – 1988 | 15. februar
    • „Måtte I have fred“

      „Jesus [kom] og stod i deres midte og sagde til dem: ’Måtte I have fred.’“ — JOHANNES 20:19.

      1. Hvorfor er menneskers bestræbelser for at indføre fred dømt til at mislykkes?

      „HELE verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Det var sandt på Johannes’ tid, og det er blevet endnu mere åbenbart nu da vold, terrorisme, krige og korruption har grebet om sig som aldrig før. Johannes’ inspirerede ord udelukker også ethvert håb om at mennesker kan indføre fred i verden. Det vil mislykkes uanset hvad paven, de nationale ledere og FN gør. Hvorfor? „’Der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ — Esajas 57:21.

      2. Hvad ligger der i ordet „fred“, navnlig på hebraisk og græsk?

      2 Ordet „fred“ kan imidlertid betyde andet og mere end blot en periode uden krig. Fred kan også være „en mental eller åndelig tilstand der præges af frihed fra foruroligende eller tyngende tanker eller følelser: Ro i sind og hjerte“. Men det hebraiske og det græske ord for „fred“ (henholdsvis sjalōmʹ og eirēʹnē) har en endnu bredere betydning. De indebærer desuden tanken om velfærd, som i afskedshilsenen: „Gå i fred.“ (1 Samuel 1:17; 29:7; Lukas 7:50; 8:48) Dette hjælper os til at forstå hvilken kærlig omsorg Jesus viste sine disciple i den problemfyldte periode før og efter hans død.

      3. Hvordan viste Jesus dyb omsorg for sine disciple efter sin opstandelse, og med hvilket resultat?

      3 Jesus døde fredag den 14. nisan i år 33. Søndag den 16. nisan blev han oprejst. Da han som altid nærede stor omsorg for sine disciple opsøgte han dem. Hvor fandt han dem? De opholdt sig bag låste døre „af frygt for jøderne“. Det var forståeligt nok at de var bekymrede og bange. Men Jesus sagde: „Måtte I have fred.“ (Johannes 20:19-21, 26) Senere, da de var blevet styrket af den hellige ånd, klarede de sig bedre. De forkyndte frimodigt og hjalp mange til at opnå Guds fred.

      Guds fred i dag

      4. Hvordan kan Guds tjenere bevare deres fred i sind og hjerte i disse kritiske tider?

      4 Vi lever i endens tid, i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) De ryttere der er omtalt profetisk i Åbenbaringen, rider nu hen over jorden — hvilket kan ses af krigene, hungersnøden og de mange dødbringende sygdomme. (Åbenbaringen 6:3-8) Jehovas tjenere berøres også af de forhold der hersker omkring dem. Hvordan kan vi bevare Guds fred i vort sind og hjerte? Ved at holde os nær til den store Kilde til trøst og fred. Som det fremgår af den foregående artikel kræver dette at vi ofte beder til Gud og anråber ham om hjælp. Gør vi det, vil ’Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus beskytte vore hjerter og vore sind’. — Filipperne 4:6, 7.

      5. Hvorfor var Paulus sikker på at „Guds fred“ kunne beskytte vore hjerter?

      5 Apostelen Paulus, som skrev disse ord, havde selv udholdt mange farlige og vanskelige situationer. Han havde været fængslet og var blevet slået af jøder og romere. Han var blevet stenet til man troede han var død. På den tid var det risikabelt at rejse; Paulus led skibbrud tre gange, og ofte var han i fare fra røvere. Han tilbragte mange søvnløse nætter og led ofte under kulde, sult og tørst. Foruden alt dette følte han daglig „bekymringen for alle menighederne“. (2 Korinther 11:24-28) Paulus havde altså i mange vidt forskellige situationer erfaret hvor stor betydning det har at „Guds fred“ kan beskytte vore hjerter.

      6. Hvorfor er det vigtigt at vi bevarer et godt og nært forhold til vor Skaber?

      6 „Guds fred“ kan beskrives som en følelse af ro og afklarethed der bygger på et godt forhold til Gud. Dette har stor betydning for kristne, især når de udsættes for trængsler eller forfølgelse. Hvordan kan det være? Jo, vi er alle ufuldkomne, og når der opstår problemer og pres eller forskellige former for modstand kan vi let blive frygtsomme. Det kan igen føre til at vi ikke formår at bevare vor uangribelighed. Hvis det sker vil Guds navn blive smædet, det kan koste os Jehovas gunst og resultere i at vi mister håbet om det evige liv. Derfor er det vigtigt at vi gør alt hvad vi kan for at opnå „Guds fred“, som kan hjælpe os til at stå sådanne prøvelser igennem. Denne fred er en af de ’gode gaver og fuldkomne foræringer’ som vor himmelske Fader har givet os mulighed for at få del i. — Jakob 1:17.

      7, 8. (a) Hvad er „Guds fred“ baseret på, og hvordan ’overgår den al forstand’? (b) Hvilket eksempel viser at en afrikansk broder ejede denne fred?

      7 Du har måske bemærket at nogle mennesker altid synes at være rolige og ligevægtige, uanset hvad der sker. Det kan skyldes deres personlighed, opdragelse, velstand, uddannelse eller lignende. Men „Guds fred“ er noget helt andet. Den afhænger ikke af gunstige omstændigheder, og den er heller ikke et resultat af menneskers evner eller ræsonnementer. Den udstrømmer fra Gud og „overgår al forstand“. Seidelins oversættelse siger at „Guds fred . . . overgår alt, hvad vi kan forestille os“. Verdslige mennesker bliver ofte dybt forbløffede når de ser hvordan kristne reagerer på alvorlige problemer, fysisk mishandling eller endda trusler på livet.

      8 Dette kan illustreres med en beretning om et Jehovas vidne der ledte et kristent møde i et afrikansk land hvor Jehovas vidner på de lokale katolikkers foranledning blev anklaget for at være terrorister. Pludselig ankom militærpolitiet med opplantede bajonetter. De sendte kvinder og børn hjem men begyndte at mishandle mændene. Broderen fortæller: „Jeg har ikke ord til at beskrive den måde vi blev behandlet på. Den ansvarshavende korporal sagde rent ud at vi ville blive pryglet ihjel. . . . Jeg [fik] sådanne slag med en trækølle at jeg bagefter kastede blod op i 90 dage. Men det der bekymrede mig i øjeblikket, var mine trosfæller . . . I en bøn til Jehova bad jeg om at han ville tage sig af disse hans får.“ De overlevede alle. Denne broder satte et godt eksempel ved at bevare roen trods de svære prøvelser og ved kærligt at vise omsorg for andre. Ja, vor kærlige himmelske Fader besvarer sine trofaste tjeneres bønner og skænker dem sin fred. En af de førnævnte soldater bemærkede forbløffet at Jehovas vidners Gud „måtte være den sande“.

      9. Hvordan kan det påvirke os at læse i Bibelen og meditere over den?

      9 I disse vanskelige tider er der mange kristne som har problemer der kan få dem til at tabe modet. En god hjælp til at bevare freden i sindet er at læse i Bibelen og meditere over den. Det kan give én styrke til at træffe en fast beslutning om at stå fast. „Guds ord er levende og virkende.“ — Hebræerne 4:12.

      10. Under hvilke omstændigheder kan det være en stor hjælp at kunne genkalde sig nogle skriftsteder?

      10 Hvad nu hvis vi kommer ud for modstand på et tidspunkt hvor vi ikke har en bibel? En kristen kunne for eksempel blive arresteret og fængslet på et tidspunkt hvor han ikke havde sin bibel på sig. I den situation ville det være en stor trøst at kunne genkalde sig passager som Filipperbrevet 4:6, 7; Ordsprogene 3:5, 6; Første Petersbrev 5:6, 7 og Salme 23. Tror du ikke at det ville være en stor hjælp at kunne huske disse skriftsteder og grunde over dem hvis man sad i fængsel? Det ville være som om Jehova selv talte til en. Guds ord kan berolige et opskræmt sind, styrke et frygtsomt hjerte og give den bekymrede fred. (Se Salme 119:165.) Ja, det er meget vigtigt at vi fylder vort sind med skriftsteder nu, mens vi stadig har mulighed for det.

      11. Hvad gjorde en hollandsk broder da han på et tidspunkt hungrede efter åndelig føde?

      11 Arthur Winkler var en broder der værdsatte Bibelen meget, især under nazisternes besættelse af Holland, da Jehovas vidner måtte udføre deres kristne gerning under jorden. Gestapo søgte længe efter broder Winkler, og da de endelig fangede ham forsøgte de at få ham til at gå på kompromis. Det lykkedes ikke. Så pryglede de ham til han mistede bevidstheden. Med udslåede tænder, kæben af led og kroppen som ét blodigt kød blev han ført til en mørk celle. Heldigvis var fængselsvagten medfølende og venlig. Broder Winkler søgte Jehovas ledelse i bøn. Han hungrede også efter åndelig føde og bad vagten om hjælp. Senere blev celledøren åbnet og en bibel blev kastet ind. „Det var en glæde,“ husker broder Winkler, „hver dag at kunne nyde de skønne sandhedsord . . . Jeg [mærkede] at jeg blev åndeligt stærkere.“a

      Guds fred vil beskytte dig

      12. Hvorfor er det af så stor betydning at vi vogter vort hjerte og sind?

      12 Jehova har lovet at hans fred vil ’beskytte vore hjerter og sind’. (Filipperne 4:7) Dette er yderst vigtigt! Hjertet er sædet for motiverne og følelserne. Her i de sidste dage kan vort hjerte let blive svækket af frygt eller bekymring, eller det kan tilskynde os til at gøre noget forkert. Verdens livsform i almindelighed bliver stadig mere og mere fordærvet. Derfor må vi konstant være på vagt. Foruden vort hjerte må også vort „sind“ styrkes og ledes af Gud gennem hans ord og hans menighed.

      13. Hvordan kan det gavne os at vort sind beskyttes?

      13 Ifølge W. E. Vines ordbog indeholder det græske ord noʹēma (der i Filipperbrevet 4:7 gengives med „sind“) tanken om „mål“ eller „plan“. (An Expository Dictionary of New Testament Words) Guds fred kan altså styrke os i vort kristne mål og beskytte os mod enhver tilbøjelighed til at blive svage eller at ændre indstilling uden grund. Så vil vi ikke så let lade os slå ud af modløshed eller problemer. Hvis vi for eksempel har det mål at tjene Jehova på en særlig måde, for eksempel ved at være pioner eller ved at flytte til et sted hvor der er større behov for forkyndere, vil „Guds fred“ hjælpe os til at blive ved med at arbejde på at nå dette mål. (Jævnfør Lukas 1:3; Apostelgerninger 15:36; 19:21; Romerbrevet 15:22-24, 28; Første Thessalonikerbrev 2:1, 18.) For at styrke dit sind yderligere kan du sætte rigelig tid til side til studium af Guds ord og til samvær med andre kristne. Derved fylder du dit sind og hjerte med rene, opbyggende tanker. Bruger du tid nok på at sætte dig ind i Guds inspirerede ord? Eller er det et punkt du burde vise større opmærksomhed?

      14. Hvilken inspireret vejledning bør vi følge omhyggeligt, og hvorfor?

      14 Som du ser spiller både hjertet og sindet en rolle for at vi kan opnå „Guds fred“ og få gavn af den. Det fremgår også af dette råd fra Gud: „Min søn, lyt opmærksomt til mine ord. Bøj dit øre til de ting jeg siger. Lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Bevar dem i dit hjertes indre. For de er liv for dem der finder dem, og lægedom for hele deres legeme. Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — Ordsprogene 4:20-23.

      15. Hvilken betydning har Jesus for at vi kan opnå „Guds fred“?

      15 „Guds fred“ der er en følge af et nært forhold til Jehova, beskytter vort hjerte og sind „ved Kristus Jesus“. (Filipperne 4:7) Hvilken rolle spiller Jesus i dette? Paulus forklarer: „Måtte I have ufortjent godhed og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Han gav sig selv for vore synder for at han kunne udfri os fra den nuværende onde tingenes ordning i overensstemmelse med vor Guds og Faders vilje.“ (Galaterne 1:3, 4) Ja, Jesus har kærligt givet sit liv for at vi kunne blive genløst. (Mattæus 20:28) Det er derfor „ved Kristus Jesus“ at vi kan blive godkendt af Jehova som hans indviede tjenere og få mulighed for at blive beskyttet af „Guds fred“.

      Farer der truer „Guds fred“

      16. Hvilken vejledning som Paulus gav, kan hjælpe os til at bevare „Guds fred“?

      16 Når vi har opnået „Guds fred“ må vi passe godt på den. Der findes mange faktorer som kan berøve de kristne deres fred. Nogle af de almindeligste — og farligste — er ungdommens ønsker. Paulus gav blandt andet dette råd i sit andet brev til Timoteus, der på det tidspunkt sandsynligvis var i begyndelsen af 30’erne: „Flygt . . . fra de ønsker der hører ungdommen til, og jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — 2 Timoteus 2:22.

      17. Hvordan er den gudgivne forplantningsevne ofte blevet misbrugt?

      17 Disse ønsker omfatter kønsdriften, der på ærefuld måde kan komme til udtryk inden for ægteskabet. Op gennem hele historien har man imidlertid misbrugt den gudgivne forplantningsevne gennem forhold før og uden for ægteskabet — noget vor vise Skaber ikke har behag i. (Hebræerne 13:4; 1 Mosebog 34:1-3) Også i dag er både unge og ældre kristne truet af faren for at give efter for kønslig umoralitet. I disse sidste dage for denne fordærvede verden er kønslivet for mange blot blevet et spørgsmål om at få tilfredsstillet kødelige lidenskaber, ofte ved handlinger der er almindelige blandt homoseksuelle mænd og kvinder. — Romerne 1:24-27.

      18. Hvorfor er nogles hjerte endnu ikke stabilt, og hvad kan det resultere i?

      18 At vi lever i et sådant miljø understreger hvor vigtigt det er at vi har et stærkt og stabilt hjerte der nærer dyb hengivenhed for Jehova. Nogle af dem der lytter til budskabet om Riget og får tro på Bibelens grundlæggende sandheder og regelmæssigt kommer sammen med Jehovas folk, udvikler ikke en dyb værdsættelse af Jehova, hans ord og hans verdensomspændende menighed. Deres hjerte er endnu ikke stabilt. De kan let blive ledet på afveje af „de ønsker der hører ungdommen til“. Nogle modstår måske nok fristelsen til at begå utugt eller ægteskabsbrud, men bliver alligevel „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“, som Paulus advarende skrev. (2 Timoteus 3:4) De bruger langt mere tid på at se fjernsyn, læse romaner eller lytte til larmende musik end på at studere personligt, overvære de kristne møder eller tage del i forkyndelsen. Dette kan let føre til åndelig svækkelse og med tiden til alvorlige synder.

      19. Hvad må vi gøre for at undgå at glide bort?

      19 Sådanne mennesker driver med strømmen direkte mod katastrofen som i en båd uden anker. Hvad kan de gøre? Paulus har givet dette råd: „Vi [bør] vise det vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort.“ (Hebræerne 2:1) De der er i fare bør altså vise studiet af Guds ord, forkyndelsen og forberedelsen til de kristne møder „mere end almindelig opmærksomhed“. Desværre er det alt for let at tænke: ’Det er et godt råd, men jeg er ikke selv i fare, så det gælder ikke mig.’ Det ville være langt klogere hvis vi hver især alvorligt overvejede hvordan vi yderligere kunne rense vort hjerte, vore inderste tanker og ønsker, og ’jage efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte’. (2 Timoteus 2:22) Først og fremmest bør vi bede Gud om hans ledelse og om hans beskyttende ånds hjælp.

      20. Hvad bør man gøre hvis man har begået en alvorlig synd?

      20 Hvis nogen gør sig skyldige i alvorlige overtrædelser og dækker over det, vil de miste Jehovas godkendelse og „Guds fred“. De vil også miste deres fred i sindet. (Jævnfør Anden Samuelsbog 24:10; Mattæus 6:22, 23.) Dette viser hvor vigtigt det er at en kristen der har begået en alvorlig synd, bekender det for Jehova og for de ældste, som kan hjælpe vedkommende til at genvinde sin åndelige sundhed. (Esajas 1:18, 19; 32:1, 2; Jakob 5:14, 15) Når en der har mistet sin åndelige ligevægt søger modne brødres hjælp, vil han efterhånden igen opnå en god samvittighed og „Guds fred“.

      21. Hvad giver os i dag grund til at være Jehova dybt taknemmelige, og hvad bør vi være fast besluttede på?

      21 Tænk over hvilken forret det er at være et af Jehovas indviede vidner i dag! På alle områder hersker der efterhånden fuldstændig kaos i den onde verden der omgiver os. Snart vil den forsvinde. Mange „besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. Men vi kan løfte hovedet fordi vi ved at vor „befrielse nærmer sig“. (Lukas 21:25-28) Lad os gøre vort yderste for trofast at tjene „den Gud som giver fred“, og dermed vise ham hvor taknemmelige vi er for hans „fred, som overgår al forstand“. — Romerne 15:33; 1 Korinther 15:58.

      [Fodnote]

      a Se Jehovas Vidners Årbog 1986, side 154-7.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del