Faderen i Jesu billedtale skildrer vor barmhjertige Gud, Jehova. Ligesom den fortabte søn er der nogle som forlader de trygge forhold i Guds husstand, men som senere vender tilbage. Hvordan ser Jehova på dem? De der i oprigtig anger vender om til Jehova, kan være forvissede om at ’han ikke vil bebrejde for bestandig, og at han ikke vil være fortørnet for stedse’. (Salme 103:9) Faderen i billedtalen løb sin søn i møde for at byde ham velkommen tilbage. På samme måde er Jehova ikke alene villig til, men også ivrig efter, at tilgive angrende syndere. Ja, han er „rede til at tilgive“, og han gør det „i rigt mål“. — Salme 86:5; Esajas 55:7; Zakarias 1:3.

Den oprigtige kærlighed faderen i Jesu billedtale viste, gjorde det lettere for sønnen at opbyde det mod det ville kræve at vende tilbage. Men overvej engang følgende: Hvordan ville det være gået hvis faderen havde nægtet at kendes ved sin søn eller i et vredesudbrud havde givet ham besked på aldrig at vise sig igen? Så ville den unge mand sikkert have følt sig forstødt for bestandig. — Jævnfør Andet Korintherbrev 2:6, 7.

Faderen viste også medfølelse da hans søn vendte tilbage. Han fornemmede hurtigt den unge mands oprigtige anger. I stedet for at endevende enhver detalje af sin søns overtrædelser gjorde han derfor sit yderste for at byde ham velkommen tilbage — og gav udtryk for hvor stor en glæde det var for ham at kunne gøre det. Kristne gør vel i at følge dette eksempel. De bør glæde sig når en der har været borte, er blevet fundet igen. — Lukas 15:10.

Faderens reaktion lader os ikke i tvivl om at han længe havde set frem til at hans egenrådige søn ville vende tilbage. Dette er naturligvis kun en svag afglans af den længsel Jehova nærer efter enhver der har forladt hans husstand. Han „ønsker [ikke] at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) De der angrer deres synder, kan derfor være forvissede om at de „fra Jehova selv“ vil blive velsignet med „perioder som giver friske kræfter“. — Apostelgerninger 3:19.